Kvinde, kend din mand!

De fleste har nok prøvet, at stå frustrerede overfor deres partner og tænke: “Du fatter jo HAT af det jeg siger”.

Hvis man skal tro på film og serier, så er det nok mest kvinder, der tænker sådan om mænd.
Sandheden er, at misforståelser mellem mennesker, ikke handler om køn overhovedet.

Det handler mest om menneskelig forståelse, og det er ikke altid en nem disciplin – slet ikke med børn i huset!

For nylig, oplevede jeg én af de situationer, hvor min forståelse af min kone, var helt ved siden af:

Jeg ville putte vores datter, Gaia, og gik lidt med hende på skulderen, for at få hende til at falde til ro.
Den taktik virker for tiden meget godt, så hun faldt i søvn hurtigt.
Da jeg lagde hende ned i sengen, begyndte hun at græde.
Hun græd faktisk meget.

Da hun efterhånden begyndte at blive noget hysterisk, blev jeg også mere frustreret.
De med børn forstår den frustration man oplever, når barnet ikke sover selvom de er trætte.
Der er, på en eller anden måde, noget enormt irriterende ved det.

“DU ER TRÆT! SÅ LÆG DIG DOG TIL AT SOVE, DIT FJOLLEDE BARN!”,
lød min indre dialog, mens jeg tog mit mest overbevisende smil på og sagde: “Shhhh Gaia, vi skal putte-sove nu, ikke?”.

Min kone, som ikke kunne undgå at høre en snert af frustration i min stemme, kom ind i soveværelset og lagde en hånd på min skulder, mens hun sagde: “Skal jeg ikke lige tage over lidt, skat?”.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg svarede: “Du skal gå ud nu, og lade mig ordne det her!”.

Det virker som et fjollet svar, for jeg havde helt reelt brug for assistance.
Gaia var ikke i sove-humør, og jeg havde tydeligvis ikke overskud til at hjælpe hende på vej til drømmeland.
Det hjalp i øvrigt heller ikke, at jeg nu også var i gang med at være irriteret på min kone.

Men i stedet for at se min kones udstrakte hånd som en hjælp, så jeg det som et nederlag.
Det, min hjerne fortalte mig, var, at jeg ikke havde haft succes med putningen, og derfor havde jeg fejlet.
Her kommer min kone så og er overlegen, bare lige for at smide salt i såret.
Nej fandme nej, om hun skal vinde over mig!!

Ja, det lyder sindssygt, jeg ved det godt.

Vi har efterfølgende lavet en aftale: Hvis jeg siger “Jeg tager lige over”, så SKAL du lade mig gøre det.
Det er en idé jeg har arvet fra en nær ven, og lige som sidenote, så kan det betale sig at lytte til folk, der har prøvet dét med børn før! De har ind imellem nogle tips og tricks.

Når man har små børn, lider forholdet mellem forældrene nogle gange under visse ting.
Det kan være søvnmangel, manglende overskud, jeg-har-ikke-spist-andet-end-en-banan-siden-i-morges-surhed og mange andre ting.

Det betyder, at man ind imellem får sagt, og gjort, nogle ting man ikke helt mener. Man ender i en tilstand, hvor sund fornuft tager toget ud af byen, og der er ikke nogen til at styre biksen imens.

Os mænd, er ikke altid gode til at fortælle vores partnere om vores følelser.
Derfor er det vigtigt for os, at i nogen gange bare gør, hvad der er bedst for os.

“Jeg ved det godt, men nu prøver jeg lige, så kan du gå ud og få en kop kaffe imens. Så kalder jeg på dig, hvis det heller ikke virker for mig.”

Min kone forstår, på fineste vis, at få min hjerne ned i gear.
Hun taler til den mest basale del af min hulemands-hjerne, og distraherer mig med kaffe. Det er snedigt, smukt og effektivt.

Hun ved godt, at jeg ikke overdrager opgaven til hende frivilligt, så hun giver mig en mulighed for at hjælpe hende igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Så kan jeg, med min kaffe i hånden, tænkte: “Der er stadig brug for mig, vi bytter bare lige lidt”.
Ind imellem er det okay at snyde sin egen hjerne lidt.

Og ind imellem har vi brug for, at I snyder den for os.
Tak for hjælpen, piger. Vi kan, helt seriøst, ikke klare det uden jer.

/Dennis