ANNONCE

Magisk rengøringstip!

Når man har børn ved man, at rengøring er en helt uundgåelig og væsentlig del af hverdagen.
Ikke alene skal man rengøre huset, men nu er der også et lille menneske at rengøre – og det er ikke så lidt, sådan en størrelse kan få samlet (og spredt)!

Sådan nogle små størrelser har en helt unik evne, til at finde sager at smøre sig selv ind i.
Det kan være jord, mad, snot eller vand, det er sådan set lige meget, så længe det kan proppes i håret!

13133180_856468111149047_5404465574979488922_n

Jeg er gammel sanitør, så jeg ved en smule om rengøringsmidler og deres effekt. Dog var der en enkelt ting jeg havde overset: vådservietter!
De kan, helt seriøst, bruges til alting!
Her kommer en foreløbig liste over deres mange anvendelsesmuligheder:

– Tørre mad af bord, tørre mad af baby og tørre mad af far.
– Tørre numsen ved bleskift, tørre ansigtet ved næse-pudsning og tørre far af ved begge.
– Tørre indersiden af bilen af, tørre cyklen af, tørre olie af hænderne.
– Rengøre glasset i brændeovnen, glasset i køkkenovnen og glasset på den keramiske kogeplade.
– Tørre mad af sofaen, tørre mad af fars stol og tørre mad af Gaias stol.

De kan, som i nok kan se, bruges til ufatteligt mange ting!
Jeg er bare ked af, at jeg ikke opdagede dem, før jeg fik børn.
Lige nu har vi en pakke i stort set alle rum i huset, en i bilen, en i pusletasken og en under barnevognen.

Den sidste ting på listen, skal lige uddybes lidt, for der kan man løbe ind i problemer.
Den højstol Gaia sidder på, er en Stokke Steps, som du i øvrigt kan vinde, ved at deltage i min konkurrence her.
(Du kan også smide en kommentar under indlægget her. Fortæl hvilken farve, og hvilket tilbehør du kunne tænke dig. Se mulighederne her)

Det er en af de bedre, da den er enormt nem at rengøre.
Den har glatte overflader, hvor ting ikke så nemt sidder fast på, og ingen svære hjørner, hvor leverpostej, mos og grød kan gemme sig for vådserviettens uovertrufne rengøringsevner.

2016-06-02 15.28.51

Gaia hjælper med at samle den nye højstol.

Det skal man have sig for øje, når man køber en højstol!
De findes i mange designs, med mange farver, men hold øje med materialet!
Børn smider mere mad omkring sig, end de smider indenbords.

Det er fantastisk hvor stor en radius, Gaia kan sprede sin mad på!
Igen, kommer vådservietten til undsætning!
Jeg har formået at få renset både leverpostej, jordbær og en udefineret grød-masse af mit trægulv, kun ved hjælp af vådservietter!

Selvom du måske ikke har børn, så prøv at rende ned i dit nærmeste supermarked, og køb dig en pakke. Du vil ikke fortryde det, det lover jeg!
Bare hav den stående, til når du spilder noget, skal støve af eller skal rengøre en overflade i nærheden.

Gud, hvor er man blevet gammel, når man kan skrive et helt indlæg om vådservietter.
Jeg må nok se i øjnene, at min rolle som far, fylder stort set hele mit liv.
Det er nok også bedst sådan.

/Dennis