Medfødte egenskaber

Der har alle dage været en større diskussion omkring forholdet mellem arv og miljø.
Det handler i sin enkelthed om at fastslå hvor meget vi får med fra fødslen, set med videnskabelige øjne, og hvor meget vi lærer fra vores miljø.

Langt hen af vejen handler det om ting vi ikke kan bevise. Vi kan ind imellem se tendenser, som viser at børn af voldelige forældre tit ender med voldelige tendenser selv.
Det behøver nu ikke nødvendigvis at handle om vold, for man kan også se en tendens til forståelse, næstekærlighed og empati, fra børn som har oplevet det derhjemme.

Nu har jeg en datter på halvandet år. Hun lærer enormt meget hele tiden, og vi begynder så småt at se hendes små kopieringer af vores adfærd og ord.
Det er en helt naturlig ting, og et egenskab der er vigtigt for børns udvikling.
Det man skal huske på, er at de tidlige kopieringer tit ender med at blive barnets egne programmeringer.
Hvis jeg lærer min datter at være kærlig, venlig og imødekommende, så er det fordi hun har set mig være det.

Som forældre, er det vigtigt at vi viser vores børn hvordan vi gerne vil have dem til at fungere. Vores opdragende ord og opførsel omkring dem, ender tit med at være deres egne indre stemmer og sans for retfærdig opførsel.
Som far til en pige, er jeg meget opmærksom på min opførsel overfor andre mennesker, specielt kvinder. Min opførsel og behandling af andre, ender jo med stor sandsynlighed med at blive hendes opfattelse af, hvordan folk bør behandle hende. Derfor kommer hendes fremtidige kærester også til at blive stillet op imod et billede jeg har skabt.

Nu taler jeg om min datter, men det samme gør sig gældende for drenge. Vi forældre sætter et kraftigt eksempel for hvad “normal” opførsel overfor andre betyder.
Men hvad så med de medfødte ting?

Jeg synes ikke man kan argumentere for at vi er født som blanke tavler. Hvis vi var det, ville tvillinger altid have samme adfærd, fordi de var opvokset i samme miljø.
Nej, jeg tror vi er født med nogle indstillinger.
F.eks. tror jeg ikke at personlig seksualitet er tillært. Der findes mange unge homoseksuelle, der absolut ikke har lært det af deres forældre. Faktisk findes der forældre som udstøder deres egne børn på grund af seksualitet, som om det var noget de selv havde valgt at gøre. De fleste homoseksuelle jeg har talt med, siger at det er noget de er født med. Noget de ikke selv har valgt.
Heteroseksuelle har jeg heller ikke taget aktivt valg om deres seksualitet. Vi følger bare de instinkter der føles mest naturlige.
Jeg har på intet tidspunkt i mit liv undret mig over min tiltrækning af kvinder. Det er bare sådan jeg er programmeret. Det har ikke noget at gøre med mine forældres opdragelse, for de har altid prædiket åbenhed og forståelse for homoseksualitet. Jeg er nu engang født heteroseksuel, og sådan er det.

Og det ville da også være enormt kedeligt, hvis vi kunne kende fremmede personers tilhørssted, udelukkende på deres opførsel, seksualitet eller ordvalg.

Jeg ser eksempelvis mig selv som en ganske fornuftig, nogenlunde dannet mand. Hvis man skulle gætte på min lokalgeografiske herkomst, ville man nok ikke gætte på en ghetto i det vestlige Aarhus, men det er alligevel der jeg er vokset op.
Det jeg prøver at sige, er at vores miljø ikke altid har 50% af ansvaret for vores ungers personlige træk. Nogen gange er det 10/90, 40/60 eller noget helt andet.
Måske kan vi slet ikke tale om en egentlig opdeling, men i stedet bare se det som én enhed af liv.

Vi er hvem vi er, og det er der mange grunde til.

Derfor er det vigtigt at vi som forældre prøver at vise vores børn hvordan man gør.

Så vis jeres børn kærlighed, medfølelse, forståelse og empati.
Vis dem at folk med andre hudfarver ikke er farlige. Vis dem at kvinder og mænd skal behandles lige. Vis dem at vi kan ændre verden, hvis vi bare prøver at forstå det uforståelige i andre.

For selv hvis deres medfødte egenskaber er forskellige, så kan vi måske gøre miljø-delen af ligningen til en fornuftig del af dannelsen.
På den måde kan vi sende fornuftige, selvstændigt tænkende, kærlige, forstående mennesker ud i det samfund, som i sidste ende skal sørge for vores alderdom.
Det ser jeg som en win-win situation.

/Dennis