Mer’ familie!

På mandag skal vores datter være storesøster.

Det glæder hun sig meget til, og hun taler dagligt om alle de ting hun skal lave sammen med lillebror, når han engang kommer ud.
Hun synes dog efterhånden, at det tager frygteligt lang tid for ham. Hun er af den klare overbevisning, at han godt bare kunne tage sig lidt sammen, så de kan komme i gang med at lege!

Jeg er selv storebror, så jeg gør mig mange tanker om, hvordan min datter mon kommer til at reagere på hendes nye rolle.
Vil hun hade ham på fuld smadder, eller knuselske ham resten af hendes dage? Hvem ved?

Måske bliver det, som med så mange andre søskende, en blanding.
Vi har talt meget, og læst mange bøger med hende, om hvad sådan en lillebror egentligt er for en størrelse.
Hun er helt klar over, at der er en baby derinde, bag mors maveskind, men det virker stadig en smule abstrakt.

Når jeg husker tilbage på min tid som storebror, er det fyldt med både bekymringer, glæde og kærlighed.
Jeg har altid set det som en vigtig opgave at beskytte min lillesøster, og jeg har altid gjort mit bedste for at leve op til min rolle.

Jeg er måske bare lidt bange for, at jeg kommer til at installere en “pligt” for beskyttelse af lillebror.
Det er dejligt at have en bror eller søster som passer på dig, men hvis det bliver en opgave at gøre det, så er jeg ikke sikker på det er så fedt.

Vi bruger meget tid på at tale med vores datter om at lillebror er “vores” baby. Han er ikke mors og fars baby, men et nyt medlem af familien, på lige fod med alle os andre.
Jeg tror, vi har fået lært hende, at når lillebror kommer, så skal hun hjælpe med bleskift, spisetider og tøjskift. Det synes hun lyder meget fedt, men som hun selv siger:

“Far, når han tisser, så hjælper jeg. Men når han laver lort, så skifter du ham”.

Det er fair nok. Jeg har prøvet at fortælle min kone samme regel, men hun synes ikke den gælder for mig, desværre.
Jeg har ellers forsøgt at få vores datter med på mit hold, ved at sige: “Når der er tis, så fixer vi det! Men når der er lort, så er det mors opgave… ikk’ min skat?”, med en nikkende datter stående ved min side.

Jeg håber på, at vi kan få skabt en dynamisk og sammenhængende familie, ligesom den jeg selv er vokset op i.
Familie har, for mig, større betydning end bare en blodrelation.

Det er et sted man altid har hjemme, et sted man altid vil blive lyttet til og et sted man kan være åben og ærlig, uden at frygte at blive dømt.
Det betyder at man kan indrømme sine fejl, og blive mødt med forståelse i stedet for vrede.
På den måde har jeg, ud over min egentlige familie, også fået mig en udvidet én af slagsen.

En omgangskreds, hvor ærlighed er vigtigt, hvor der er plads til alle, der har lyst til at være der, og hvor vi stoler på hinanden.
Det handler om respekt og god gammeldags kærlighed.

Min udvidede familie bliver taget med på min rejse som far, akkurat ligesom min søster og forældre gør det.

Hvis jeg kan få min datter til at forstå, at et nyt medlem i hele vores samlede familie er en glædelig nyhed, og ikke en arbejdsopgave, så tror jeg, vi er godt på vej.

Selvom jeg aldrig troede jeg skulle sige det, så glæder jeg mig til mandag, for lige dén her, bliver ganske særlig.

/Dennis