Min datter er en løgner!

Hej, jeg hedder Dennis og min datter på næsten tre, er en løgner.

Ja, jeg ved godt det lyder som starten på et misbrugsmøde, men hvis nogen misbruger sandheden, så er det sku min datter!

Egentligt tror jeg ikke hun gør det helt med vilje, men hun har bare ikke helt forstået forskellen på virkeligheden, og så det hun har fundet på selv.

Her er en nylig samtale jeg havde med min datter:

Mig: “Skatter, er du ved at lave lort?”

G: “Nej, far”

Jeg kigger på pigen, der sidder under bordet og er blå-violet i hele skærmen, mens hun stirrer koncentreret ind i en væg.

Mig: “Skat, laver du pølser?”

G: “Nej far! Jeg skal bare lige lave dem færdig!”

Mig: “Skal jeg så ikke lige løfte dig ud på toilettet?”

G: “Nej far, det må du gerne ikke!”

Det lader til, at hun har bestemt sig for en virkelighed, der ikke altid stemmer overens med den, vi andre lever i.

Det er ganske uskyldigt, og det er nogle helt underlige ting hun vælger at lyve om.
Jeg ved ikke engang, om man kan kalde det at lyve, for hun benægter egentligt bare ting.

Det må være helt forfriskende at leve et sted, hvor man bare kan finde på sin egen virkelighed, og så ellers erstatte den anden, kedelige virkelighed.

Det er nok egentligt det barndommen handler om; at lade fantasien løbe løbsk og så ellers prøve at følge med, som en vild rodeotyr med regnbuer ud af numsen.
Hun kan fortælle livlige og farverige historier om, hvad de har lavet nede i dagplejen, hvor vi som forældre er nød til lige at efterchecke hendes facts, for at vide, hvad der egentligt er sket.

Hun fortalte en dag, at hun ikke længere gad at lege med en af de andre piger ovre i legestuen.
Grunden var, at pigen havde skubbet hende, og nu var hun så blevet stemplet som “mega dum, far”.

Jeg fik aldrig navnet på pigen, og det er egentligt også fløjtende ligegyldigt hvem det er, for børn er børn.
Efter en samtale med vores dagplejer, kan jeg forstå at min lille drama-queen nok egentligt selv var ude om sig, og derfor havde fået en reaktion fra et andet barn.
Jeg er i grunden ligeglad hvilket barn, og hvilken situation der var, for vores dagplejer har en fantastisk sans for fornuft.

Jeg har en enorm tiltro til de professionelle, der passer mit barn, og jeg ved, at de nok skal håndtere situationen med langt mere fairness, end en forblændet forælder som mig kan.

Børnene skal lære at man behandler andre ordentligt, og nogle gange, så skal man indse, at det er ens eget barn, der har været en klods!
Vi skal passe på, at vi ikke altid tager vores eget barns parti, for vi hører kun den ene side af den kraftigt modificerede rodeo-regnbue-sandhed.

Børns fantasi er noget af det mest fantastiske man kan overvære. De laver historier, skaber verdener og lader legetøj komme til live på en måde, som os voksne slet ikke kan huske.
Gaia har en måde at lege med bamser på, som jeg slet ikke kan begribe.
De har roller, interpersonelle intriger og forskellige stemmer.

Nogen gange må Minnie Mouse slet ikke være med til fødselsdagen!
Jeg ved ikke, hvad hun har gjort, men det er åbenbart slemt nok til at blive udelukket fra trampolinen, det er helt sikkert.
Så må hun ellers ligge inde under sengen sammen med vaskebjørnen, som åbenbart også er i eksil, og tænke over hvad hun har gjort!

Så når dit barn fortæller en historie, så prøv at følge med. Det er et smugkig ind i en fantastisk, farverig og legesyg verden, som vi har glemt hvordan fungerer.
Men tag det hele med et gran salt.

Børn lyver sindssygt meget! Og nogen gange er det ikke med vilje.

/Dennis