Mit år som far

2016-07-23 13.49.46

Mandag d. 24 August 2015, blev vores datter Gaia født. (læs beretningen her)

Det betyder, at på onsdag, fylder hun ét år.
Derfor har jeg samlet mine erfaringer, tanker og underlige idéer på en liste, så nye og kommende forældre ved, hvad de (måske) kan forvente.
Så uden alt for meget intro, kommer her de erfaringer jeg har gjort mig, på mit første år som far.

1. Det er okay, at du ikke ved, hvordan man er forælder

Da vi først kom hjem med Gaia, var jeg dramatisk bekymret for, om det var ansvarligt at udstyre mig med et spædbarn.
Hospitalet giver dig ingen intro-folder, ingen film om forældreskab eller nogen dukke du kan øve dig på.
De giver dig dit barn med hjem, og så er du ellers på egne ben.
Det er helt forfærdeligt stressende i starten, men alting skal nok falde på plads. Tro mig, du vokser med opgaven, og det er helt normalt at være forvirret og skræmt.

2. Du er ikke den perfekte forælder

Selvom man, før barnet bliver født, har en helt masse idéer om, hvordan man vil være som far/mor, så holder de drømme ikke altid stik.
Jeg havde eksempelvis en meget klar idé om, at jeg skulle være den tålmodige, overskudsagtige far, der ikke sådan lod sig irritere, når baby ikke ville sove eller kastede med maden.
Jeg måtte hurtigt indse, at jeg ikke helt kunne leve op til mine egne drømme. (læs her om mine frustrationer)
Det er ikke fordi mit overskud ikke findes, men det ser lidt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig.
Det man skal huske er, at det er okay at være uperfekt. Vi har allesammen fejl, mangler og ting der kan forbedres.

3. Ubetinget kærlighed.

Der er nogle forældre, der elsker deres børn betingelsesløst fra dag ét. Så snart de ser barnet, bliver de forelskede og falder helt i symbiose med det lille menneske.
Det er okay, hvis du ikke har det sådan lige til at starte med.
Det tog mig noget tid, før jeg sådan rigtigt følte mig som “far”, og det er helt okay.
Jeg var enormt bange for, om jeg nogensinde skulle føle det “bånd”, alle altid taler om.
Nu, hvor der er gået et år, kan jeg uden tøven sige, at jeg elsker min datter højere end noget andet i verden.

4. Børn er voldsomt irriterende!

Børn kan være voldsomt irriterende. Også selvom det er dine egne.
Man bliver frustreret, vred, ked af det og alt muligt andet, fordi tingene ikke går efter ens eget hoved.
Når man ikke sover meget, kan ens hjerne godt løbe afsted med en. (læs her)
Der er da mange aftener, hvor jeg gerne ville være blevet længere, mange film jeg gerne ville have set, og mange fester jeg gerne ville have været med til. Det man ikke ved, før man har børn er, at alle de ting bliver sekundære.
Jeg vil meget hellere være sammen med min datter.
Det, man skal huske er, at det ikke altid er børnene, der er irriterende, men derimod situationen.
Hvis man prøver at sætte sig selv i barnets sted, bliver det nogen gange nemmere at håndtere situationen.

5. Børn er fantastiske!

På trods af den manglende søvn, de frustrerende aftener, den gentagende gråd og de mange lortebleer, så er børn fantastiske!
Der er noget befriende ved at have et barn i huset. De er umiddelbare på en måde, som voksne har glemt, hvordan fungerer. De gør ikke noget, der ikke er ægte.
Hvis Gaia smiler, så er det fordi hun er glad. Hun prøver ikke bare at gøre mor/far glade, hun smiler fordi hun ikke kan lade være.
Når man husker på det, så bliver det ekstra fedt, at lave fjollede ansigter til små børn.

6. “Far” og “mor” er vigtige roller.

Det var, som sagt, svært for mig at finde mig til rette i rollen som far i starten. Titlen kræver virkelig noget af én.
Man skal huske på, hvor meget betydning ordene “mor” og “far” har i ens eget hoved.
De betyder mere end bare de folk, der er biologisk tættest på dig.
Hvis du står overfor en ny titel som far eller mor, så husk at gøre dig fortjent til den.
Det er vigtigt, at du sætter dine børns behov før dine egne. Du skal ikke glemme dine egne, men dine børns behov skal have førsteprioritet.

7. Nyd eventyret.

At blive far, har været det bedste eventyr i mit liv. Det første år med Gaia, har givet mig langt mere end jeg troede var muligt, udvidet min horisont på livet, lært mig om mig selv og gjort mig til en bedre mand.
Jeg troede ikke, at kærligheden kunne blive større, end den jeg havde til min kone.
Hun er blevet væltet godt og grundigt af tronen.
Jeg elsker hver eneste nye udfordring, hver eneste morgensang og hvert eneste hjertelige smil.
Jeg elsker min kones blik, når hun ser på Gaia, og Gaias blik når hun ser sin mor.
Jeg elsker Gaias udbrud af “VOV VOV VOV!”, hver gang hun ser noget med fire ben.
Jeg elsker måden, min far ser på mig, når jeg har Gaia på armen. Jeg tror aldrig, jeg har set ham så stolt.

Jeg elsker at være far, og jeg kan slet ikke forestille mig livet uden mine børn.

/Dennis