Mors dag er åndssvagt!

Endnu engang har mors dag fået hele kongeriget gennem den kommercielle mølle.
Vi har købt blomster, chokolade og hvidvin i mængder, der ellers ville have været fuldstændigt vanvittige.

Jeg skal da heller ikke være for hellig, for jeg var også ude at købe en gave til både min mor, min svigermor og min kone.
Det er hele tre gaver, som allesammen er udløst af en opfundet “helligdag”.

Det er ikke fordi jeg er imod budskabet; vis mødrene i dit liv, at du holder af dem.
Det er et dejligt budskab, og ét, jeg mener, vi bør gøre meget mere tydeligt, sådan helt generelt.

Det, jeg har noget imod, er antagelsen af, at jeg kun værdsætter mødre på denne ene dag af året, og at jeg har brug for hele det kommercielle Danmark, for lige at huske det.
Jeg har et problem med mors dag på akkurat samme grundlag, som jeg har det med Valentines Day; jeg er imod konceptet med påtvungne kærlighedserklæringer.

Jeg føler mig tvunget til at købe gaver på mors dag.
Min mor ved jo godt, jeg elsker hende, for det fortæller jeg hende jævnligt, men lige præcist på denne dag, skal jeg partout ud og købe blomster til hende.

Min far, som er en gentleman af den gamle skole, køber blomster til min mor jævnligt.
Ikke fordi han skal, fordi det er mors dag, eller fordi nogen har husket ham på det.
Han køber hende blomster, fordi han elsker hende.

Det er sådan kærlighed bør fungere.
Men når både Facebook, TV-avisen, reklamerne, Snapchat og min Iphone fortæller mig, at det er mors dag, så er det svært at ignorere.

Jeg prøver ikke at nedgradere kvinderne i mit liv overhovedet. Kvinderne jeg omgiver mig med, og i dette tilfælde mødrene, er de stærkeste og mest fornuftige mennesker jeg kender.
Mit problem er, at jeg så gerne vil have lov at vise min kærlighed til dem, helt af mig selv.

Man kan sagtens argumentere for, at det bare er en hyggelig lille ting, som vi danskere gør for vore mødre, og det er jeg også helt med på.
Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal være koncentreret på én dag.

Kunne vi ikke bare blive enige om at hædre de mødre, som vi mener fortjener det, på daglig basis?
Vi kunne jo starte med at behandle dem pænt, hele året, og se om ikke det gjorde vores liv betydeligt bedre.

Erfaringen viser mig, at hvis du behandler din kone/mor/søster/kæreste med anerkendende respekt, så får du det samme tilbage.
Det er egentligt ikke så kompliceret, og jeg synes, det er nedværdigende overfor både mødrene, og de der skal købe gaver til dem, at vi har behov for lige at gøre vores kærlighed for hinanden, til et marketing-stunt.

Er jeg bare gammel og gnaven her? Skal jeg bare slappe af, købe en spand chokolader til mine kone, og skrive et hjerteformet kort?

/Dennis