Parforhold på prøve

Vores lille pige er snart et halvt år gammel.
Det har været et halvt år med ufatteligt mange faser, opture, nedture, fortvivlelse, glæde, lykke og alle mulige andre ting.

Før vi fik Gaia, var der mange forældre, der fortalte mig, at det ville blive den ultimative test af vores parforhold.
Emilie og jeg har altid haft et utroligt stærkt ægteskab, og har det stadig, men jeg må også indrømme, at de førnævnte forældre havde ret.

Det er ikke ret populært at tale om den svære del af forældrerollen, men nu gør jeg det alligevel.
Jeg er taknemmelig for, at min kone er et så forstående og overbærende væsen som hun er. Jeg har efterhånden haft en del nætter med en grædende baby, hvor mit overskud var slidt papirtyndt, mine søvntimer kunne tælles på 2 fingre og min generelle sindstilstand var tarveligt nedadgående.

Lad det være sagt; at blive forældre er ikke kun nemt og lykkeligt.

Det er, i mit tilfælde, en af de største prøvelser i tålmodighed jeg har oplevet.
Jeg har mange gange måtte fortælle mig selv, at vores lille baby egentligt ikke prøver at være besværlig med vilje.
Hun har ikke skidt i bleen kl. 03:32 fordi hun synes, det ville være en sjov test af farmand.
Hun har heller ikke bestemt sig for, at hendes søvnrytme pludseligt skulle afbrydes på samme tid og at morgenstunden absolut skulle starte før kl. 05.00.

Det er bare helt vildt svært at fortælle sig selv alle de ting, når man skal op på arbejde kl. 06.00.

Jeg har haft svært ved at kunne holde overskuddet oppe, når min lange arbejdsdag bliver forlænget af en baby, der nægter at falde i søvn, kun for at vågne op til endnu en lang arbejdsdag.
Jeg skal ikke brokke mig for meget, for min superhelt af en kone arbejder fuldtid derhjemme med Gaia.
Hun håndterer det som et absolut overmenneske, og jeg kunne på ingen måde klare den hverdag hun har.

På den anden side tror jeg heller ikke, min kone ville nyde min hverdag synderligt meget.

Det er vigtigt at se hinandens roller som de er.

I starten troede jeg egentligt bare, at min kone gik og hyggede derhjemme med en glad baby på armen, mens de legede, pludrede og tog nogle lure.
Den forestilling har jeg måtte pakke væk med en rasende fart.
Det er på ingen måde nemt at være hjemmegående mor, men jeg kan ikke sætte mig ind i det. Jeg har jo ikke prøvet det.

På samme tid, så er det heller ikke nemt at gå på arbejde som håndværker, komme hjem til en aftentræt baby og gentage rutinen igen dagen efter.

Jeg skal ikke negligere nogle af de roller. De er hårde på hver deres måde.
Det tror jeg er vigtigt at holde sig for øje, når man kigger sin partner i øjnene efter en lang dag.

Det at blive forældre har i sandhed været en test for vores ægteskab.
Heldigvis kan jeg mærke, at vi bliver stærkere med hver dag der går.

Vi går lange ture med barnevognen, hvor vi forklarer hinanden, hvorfor vi synes det kan være svært.
På den måde får vi luftet vores frustrationer og vender hjem efter turen med en meget bedre forståelse af, hvad der foregår, når vi ikke er sammen.

Det er vigtigt at dele hverdagens glæder med den, der står dig nærmest, men det er akkurat ligeså vigtigt at dele hverdagens frustrationer.
Det tror jeg mange glemmer i en hverdag fyldt med bleskift, manglende søvn, lange dage og en kortere lunte end normalt.

Lad dette være min hudløst ærlige undskyldning overfor min kone.
Både for de vrisne kommentarer jeg har lavet i nætternes løb, og for de alt for kortfattede kommandoer min hjerne får fyret af uden omtanke i de fremtidige.

/Dennis