Savn ved juletid

Så rundede vi første søndag i advent!

I vores hus er det starten på julen. Jeg ved godt, at hele den kommercielle branche starter juletiden midt i Juni, men vi starter første advent!
Julepynten bliver hentet ned fra loftet, og det er lovligt at sætte julemusik på anlægget.

Det er Gaias første jul, og det er noget ganske specielt for os.
Det vender jeg tilbage til, for julen betyder desværre også noget andet for os.

Hvis man har prøvet at miste familie, ved man, at ved højtiderne kan savnet være endnu større.
Vi mistede vores søn Falke for godt halvandet år siden, og i julen bærer vi ham i meget høj grad med os.

Når man står med en lille smilende, rask baby på armen, så kan det godt være ekstra hårdt at mindes vores søn.
Alle de drømme vi havde haft om ham, må vi indse, aldrig bliver til virkelighed. Også til jul.
Vi drømte om danse-ture omkring træet, julepyntning af huset og juletræet, gaveindpakning og alt det andet, der hører julen til.
Man kunne fristes til at sige: “Nåh jo, men det kan i jo så gøre med Gaia”, og det er også rigtigt nok, men vi får aldrig mulighed for at holde jul med Falke.
Jeg vil på ingen måde nedgradere julen med Gaia, for den bliver uden tvivl fantastisk, og den bedste jeg nogensinde har holdt. Men vi er også nød til at indse, at vi aldrig kommer til at opleve det med Falke.

Hvert år til jul, har vi i min familie tradition for en kirkegårdstur. Den 24. December tager vi rundt til de forskellige kirkegårde, hvor der ligger familie og tænder lys.
Min farfar havde fødselsdag juleaften, så det bliver også til en enkelt lykønskning (med tilhørende whisky-sjus) på turen.

Efter vi mistede Falke kan vi føje endnu et besøg til turen.
At besøge bedste- og oldeforældre på turen føles naturligt, da de var gamle, da de døde, og man kan tale om minder og gode stunder man har haft med dem.

At besøge et barns grav er en lidt anden, mere følelsesmæssig og nedtonet oplevelse. Der bliver ikke smilet og grinet helt så meget som ved de andre grave.

Det kan være utroligt svært at balancere sin sorg og afsavnet til vores søn, med glæden og lykken ved vores datters første jul.
Man skal konstant finde balancen i glæde og sorg, og det tror jeg kommer til at tage lidt tid og arbejde.

Men på trods af de noget sørgelige omstændigheder ved den årlige tur, så har vi også masser at glædes over.
Vi fejrer Gaias første jul, og selvom hun nok ikke opdager eller husker så meget af det, så er det noget specielt for os.

Emilie og jeg har aldrig holdt jul sammen.
Vi har været sammen i 5 år, gift i godt 2 år, men julen har altid været hver for sig.
Vi har haft en aftale om at vi først ville holde jul sammen, når vi havde et barn med.

Så i år skal Emilie opleve min families jul. Det bliver en anderledes, fantastisk og helt ny oplevelse for mig.
Der er så mange ting jeg gerne vil give videre til Gaia. Alle de dejlige traditioner og hyggelige stunder, jeg selv er vokset op med.

Som en start, har vi pyntet op i huset. Vi sætter nisser, lys, juleuroer og alt muligt andet op.
Gaia synes, det hele er meget spændende, specielt de ting, der lyser eller glimter.

I år skal vi på kirkegårdstur igen. Men vi skal også holde jul med vores smukke, dejlige datter.
Balancen må vi finde hen af vejen.
Det er jo trods alt nyt det hele.

/Dennis