Sol over mørket

Vi har, som de fleste læsere ved, mistet en søn. (Læs her)
Selvom vi mistede Falke før han blev født, var det stadigvæk det mest traumatiske, følelsesmæssigt voldsomme og uden sammenligning hårdeste jeg nogensinde har oplevet.

Jeg tænker tit på Falke. Ikke kun på hvad vi mistede med ham, men også den proces vi gik igennem efterfølgende.
Det kan være svært at se det mytiske “lys for enden af tunnelen”, når livet slår dig i ansigtet med knyttet næve.

Men når jeg tænker over vores rejse, rangerer jeg den ikke mod andres ulykke og modgang.
Det er en personlig kamp, som kun kan bruges sammenligneligt, hvis jeg holder det indenfor mit eget livs erfaringer.
Jeg tror ikke på at man kan sammenligne det tab jeg gik igennem, med ulykken for en anden person, som ikke står hvor jeg gør.

Det jeg prøver at sige er, at bare fordi jeg har oplevet noget voldsomt, betyder det ikke at det er “mere” smertefuldt end noget andre mennesker oplever.
Hvis du har mistet dit job, er ramt af depression eller på anden måde går gennem noget svært, så er den kamp den vigtigste i dit liv, hvert fald lige nu.
Den erkendelse fik mig til at skrive dette indlæg.

Jeg gik igennem noget, som de fleste kan forstå er hårdt. Men hvis man kigger på det som en udfordring i livet, i stedet for en specifik ting, så bliver det nemmere at sammenligne.

Vi har allesammen kampe vi skal udkæmpe. Nogle gange er det mod os selv, andre gange er det mod noget eksternt.
Men når du står der, midt i krisen, så er der altid én der siger: “bare rolig, du skal nok komme ud på den anden side af det”.

Det er kliché, men det passer.
Jeg stod i en krise, som hverken jeg eller min kone kunne gøre bedre, lige meget hvor meget vi ønskede det.
Men jeg nåede også til at punkt, hvor alting blev lidt nemmere.

Jeg har, i overført betydning, set solopgangen over mit livs mørkeste nat.
Da krisen lagde sig og livet fortsatte brutalt hurtigt, opdagede jeg én ting:

Jeg er født til det her.

Jeg er født ind i et liv, som jeg kun kan kontrollere detaljerne ved. Jeg kan skubbe, hive og udvikle alt jeg vil, men livet kaster ind imellem nogle skæve bolde efter os allesammen.

Så om din krise er sammenlignelig med andres eller ej, om den knuser din verden eller blot kaster skygge over lyset for en tid, så husk at du er født til det.

Om ikke andet, så kan jeg bevidne at de problemer der før virkede belastende, bliver betydeligt mindre vigtige, når du har gennemgået noget svært.

Der er en gylden kant på alle livets skyggesider, det handler bare om at finde den.

Jeg blev født til at bære den smerte, som kun jeg kunne bære den.
Det betyder at jeg blev født til at overkomme smerte, kæmpe gennem natten og stå ved solopgangen med en kop kaffe og et kæmpe stort “fuck dig” til mørket.

Vi finder styrke gennem vores historier, og derfor vil jeg gerne høre jeres.
Jeg vil gerne høre dine historier om at “komme ud på den anden side”, for hvis du har fundet styrke i dig selv, så kan vi andre måske bruge det som inspiration.

Jeg har sat kaffe over, og der altid plads til én mere ved solopgangen.

/Dennis