Spædbørn og søvn

Min kone og jeg er blevet velsignede med en smuk, sund og rask datter.
Hun elsker at sove. Dog mest om dagen.
Natlig søvn er ikke noget hun er meget for, og derved får vi heller ikke meget af det.

Jeg ved, jeg ikke er alene med min nyeste bekymring: vil jeg nogensinde få sovet igen?
Første uge af vores piges liv, sov vi på skift.
Min kone sov mens jeg kiggede på Gaia. Så skiftede vi, så jeg kunne sove lidt.

Men selv efter vores skifteholdsordning er stoppet, og fællessøvn er blevet det nye mål, så er søvnen ikke ret dyb.
Vi sover i brudte, overfladiske, små perioder.

Gaia kan nogle nætter godt sove 3 timer i træk, men selv dér, vågner jeg med jævne mellemrum, bare lige for at kontrollere, at hun stadig trækker vejret og er tilfreds.
Det er hun altid. Når Gaia sover, sover hun dybt.

Hun elsker at sove, når vi kører med hende i barnevognen. På samme måde, så sover hun gerne, når vi kører bil.
Så snart jeg stiller barnevognen fra mig, bliver hun en smule sur.
Det er jo dejligt, at hun kan sove når vi går med hende, men det virker bare lidt overilet at gå lange ture med en barnevogn klokken 3 om natten…

Jeg er blevet overrasket over, hvor hurtigt min krop har vænnet sig til den manglende søvn. Det virker til, at jeg er udhvilet efter 4 timers brudt søvn. Så vågner jeg, helt frisk, og er klar på dagen… indtil mørket falder på igen.

Jeg starter på arbejde i morgen. 4 ugers barsel er overstået og hverdagen banker atter på.
Det betyder jo nok også, at mit energiniveau ikke bliver højere.
Det er rigtig hyggeligt at gå hjemme på barsel, og det kræver ikke ret meget kropslig energi, så derfor er jeg naturligvis lidt nervøs for den kommende tid.

Jeg vil ikke lyde utilfreds, for det er jeg langt fra. Jeg er på det lykkeligste sted i mit liv, jeg nogensinde har været. Den manglende søvn, bliver meget nemt overskygget af den altomsluttende lykke og kærlighed jeg føler for min lille pige.

Så nu stiller min tyndslidte, overtrætte, pseudo-udhvilede hjerne følgende spørgsmål: får vi nogensinde sovet ordentligt igen?
Jeg kan jo godt regne ud, at Gaia på et tidspunkt bliver gammel nok til at sove en hel nat igennem, men indtil da (og det virker som evigt langt væk), forventer jeg en lidt hård omgang mental overlevelse.
Endnu en gang må jeg bede alle jer andre om råd:
Hvad gjorde i med den manglende søvn, den nedslidte psyke, manglende overskud og alt det andet, der følger med de første uger af forældrerollen?
Jeg håber, at kunne trække lidt på jeres erfaringer, og måske endda lære lidt om det her nye liv.

Jeg smider mig lige på sofaen og lukker et halvt øje, mens mine piger sover.

/Dennis