ANNONCE

Status på 1. kvartal

Første kvartal i lille Gaias liv er gået.
Derfor tænkte jeg, at det var passende med en form for status over de første tre måneder i hendes liv.

For jer, der ikke har børn, så skal i vide, at der sker mere end i aner på tre måneder!
En meget lille, fin og skrøbelig skabning er blevet til knap 6.5 kg ren kærlighed og smil (og en del bestemthed også!).

Der har på 90 dage været utroligt mange fremskridt og forandringer, bleskift og natlige tudeture.
Det er de små ting i hverdagen, som man næsten ikke opdager før efter de er sket, og det er overvældende mange ting.

Gaia er ikke kun blevet længere og tungere. Hun er også blevet meget mere opmærksom på sine omgivelser.
Da Gaia var en uge gammel kom hun i bad for første gang.
Hun så ud til at nyde det, og hun blev meget rolig i vandet.
Det har ændret sig meget! Hun elsker stadig at bade, men nu plasker hun rundt, basker med armene og sparker til kanten af badekarret mens hun smiler.

Hendes første bevidste smil kom da hun var 7 uger gammel.
Det var et ret stort øjeblik, at mit barn smilede til mig bevidst.
Jeg skammer mig slet ikke ved at sige, at jeg flere gange har knebet en tåre, når jeg fik et smil.
Der er bare noget enormt varmt og personligt ved sådan et lille smil. Det er uskyldigt og rent, og man ved at det kommer direkte fra hjertet.
Jeg tror faktisk ikke, jeg kan komme i tanke om noget bedre.

Den bedste tid til smil, er når jeg pusler hende.
Jeg ved ikke, om det er uroen med hvaler i loftet, følelsen af friheden ved en bar numse eller mit fjollede ansigt, men hun smiler meget, når hun bliver skiftet.
Det er en rigtig god lege- og snakketid, og vi laver rigtig mange andre ting end lige at skifte bleen.
Gaia oplever at blive føntørret og nusset på hele kroppen, hun kigger og griber efter uroen i loftet og mange andre legesager, hun bliver kysset og kildet, og ligger på maven og kigger på verden fra en helt anden vinkel.

I den sammenhæng er det heller ikke svært at se, at hun er blevet større.
Den første ble hun havde på efter hun blev født på Skejby, var en størrelse Newborn. Det er en meget, meget lille ble, kan jeg se nu. Nu bruger hun størrelse 3 (næsten 4), og er skiftet til Libero Touch.
For lige at knytte en kommentar til den ble, så kan man få en gratis prøve på den lige nu ved at melde sig ind i Libero-klubben. Klik her for at læse mere og bestille din prøve!
Trust me, den har du (og din baby) lyst til at prøve!

Det er ret fantastisk at se hendes sanser udvikle sig så hurtigt.
For nylig fik hun for første gang øje på sin egen krop.
Hun kiggede ned af sig selv længe, mens hun bare lå stille.

Hun kigger på mønsteret på hendes tøj, dyne og stofbleer, mens hun tilsyneladende undrer sig over, hvor det hele kommer fra.

Jeg talte med mine forældre om, hvordan min egen udvikling havde været, og vi endte i en samtale om, hvordan verden havde ændret sig.
Der var mange ting man gjorde dengang, som i dag slet ikke er i orden. Min far og hans søster blev for eksempel lagt på hattehylden i bilen, når de skulle på længere ture – der var ikke noget, der hed autostole dengang! På den måde har vores udstyr og teknologi også ændret sig betydeligt.
Som barn kan jeg huske at sidde foran et fjernsyn der flimrer lidt, rejse mig op og slå på siden af det, og så sætte mig igen. I dag har vi tablets og fladskærme i enorme størrelser, og jeg tror ikke det hjælper at slå på siden af dem.

Jeg skal have vist mine forældre denne her side: http://throwback.liberocampaigns.com/dk/
Det er en side-om-side sammenligning af verden fra to givne år. Det giver et ret sjovt billede af forskellen mellem mine forældres barndom og min datters.

F.eks. var engangsbleen det helt nye i 1960, da min egen far blev født.
Det var helt revolutionært at man ikke behøvede vaske bleerne længere.
Tak Gud for at jeg først fik barn i 2015!

/Dennis

Dette er en advertorial og der kan forekomme kommercielle links.