Børn og vacciner

Vi fik for nyligt vaccineret vores lille Gaia.

Det var den anden omgang vacciner hun fik, og denne omgang markerede også hendes 5. måned i verden.

Vi har aldrig været i tvivl om, at Gaia skulle vaccineres.
Jeg har aldrig rigtigt set det som et valg, men det vender jeg tilbage til.

Vi var ret nervøse for turen ned til lægen. Det føles meget som et overgreb, når man tager sit barn med til lægen, vel vidende at hun kommer til at græde over noget, der gør ondt.
Overgrebs-følelsen bliver ikke mindre af, at selve seancen foregår med Gaia siddende på skødet af mig.

Jeg holdte hende ikke fast, det var der slet ingen grund til, men jeg holdte bare lige hendes arme væk fra kanylen. Det ville være noget rod, hvis hun fik vippet til den jo.
Vores læge er yderst professionel og helt vildt dygtig. Derfor har vi ingen problemer haft med tanken om, at hun skulle føre nålen.

Gaia blev stukket to gange; én gang i hvert lår.
Første stik var ikke noget hun tudede synderligt over. Der gik 10 sekunder, så var hun i gang med at smile til lægen igen.
Andet stik var noget værre. Det gjorde lidt mere ondt, og Gaia skreg lidt mere.
Igen var det ikke en længerevarende ting. Hun tudede i 30 sekunder, fik øje på mor og så var tingene faktisk helt okay igen.

Gaia fik efterfølgende lidt feber. Det var ikke nok til at ødelægge hendes appetit, så alting virkede faktisk helt i orden.

Men vi har efterfølgende fået talt meget om vacciner.
Jeg har som sagt aldrig set det som et valg, jeg behøvede at træffe.
Mine børn skal vaccineres, jeg behøver slet ikke tænke over det.

I min optik, virker det både uansvarligt og direkte farligt at undlade vaccination af børn.
Hvis min datter ikke er vaccineret, risikerer hun at få alle mulige farlige sygdomme.
Det er i sig selv grund nok for mig til at lade hende vaccinere.
De der taler imod vaccination siger derimod, at selve vaccinen kan forsage alle mulige andre farlige sygdomme.

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på området. Jeg har hverken forsket på området, eller kender nogen der gør.
Til gengæld har jeg en meget stor familie.
Alle børn i familien er vaccineret. Ingen børn i familien er blevet syge eller har taget skade af det.

Så jeg baserer min overvejelse udelukkende på personlig erfaring.
Jeg mener også, at vi som medlemmer af vores samfund har pligt til at gøre det.
Hvis jeg undlader at vaccinere mine børn, er de modtagelige overfor alverdens sygdomme, og dermed også til fare for børnene omkring sig.
Jeg vil på ingen måde være medvirkende til at skade andre folks børn.

Jeg elsker min datter højere end livet selv, og hvis et andet menneske synes, at de havde ret til at påføre min datter skade, velvidende eller ej, så ville jeg nok gå hen og blive en smule knotten.

Der har været så meget snak i medierne om, at vacciner skulle give autisme og hvad ved jeg.
Jeg er altid åben for ny info, særligt også når det omhandler sundhed, videnskab og vores børn. Jeg nægter bare, at basere mit liv på andres mennesker misforståelse af verden omkring dem.

For at citere en af mine venner, der læser medicin: “Det er hvad der kan ske, når frygt får lov til at fylde mere end videnskabelig bevisførelse. Trist.”

/Dennis