Velkommen til faderstuen

Velkommen til fars stue

I April 2014 mistede min kone og jeg vores søn Falke.

Han var en fantastisk, smuk og dejlig dreng. Han trak bare ikke vejret.

Jeg har aldrig været ude for noget så fantastisk. At holde sin søn i armene, at få lov at klippe hans navlestreng, at se hans mørke hår og hans lille næse som i øvrigt lignede min ret meget

Men jeg har heller aldrig oplevet noget så ødelæggende.

Jeg vidste at vi ikke måtte få ham med hjem. Jeg vidste at han ikke ville begynde at græde.

Det var det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Og jeg håber aldrig jeg skal opleve noget i nærheden af det igen.

Falke var ikke kun vores søn. Han var vores plan, drøm og idé om et familieliv vi har ønsket os meget længe.

Nu er min kone, Emilie, gravid igen.

Vi er bange, glade, angst og en hel masse andre ting på samme tid!

Men mest af alt; lykkelige!

Det bliver på ingen måder en tude-blog, og jeg forventer ikke den bliver tårevædet.

Men den bliver en kontakt til de følelser der eksisterer når man har mistet et barn, og skal til at have et nyt.

Jeg håber at bloggen kan være et sted at tale om hvad der er sket, vores børn, vores partnere, vores følelser og vores liv som fædre.

Der er mange forums og blogs fra mødre der har mistet. De er rigtig gode til at dele deres tanker og følelser.

Det er vi mænd ikke for gode til.

Så derfor denne blog! Jeg vil have et sted hvor jeg kan være følsom, være mand og være hel.

Og jeg håber jeg kan give andre samme hjælp.

Velkommen til faderstuen

/Dennis