Zoo-hysteri

Så startede mediestormen igen.
Odense Zoo har meldt ud, at de vil dissekere en løve i efterårsferien.
Straks er tosserne ved tasterne igen og pisker en stemning op.

Som jeg ser det, er der to lejre af tosser:

Dem, der synes det er synd for dyret, og dem, der synes det er synd for børnene.
Jeg synes ikke, det er synd for nogen af dem.

Jeg vil ikke gå ind i samtalen om, hvorvidt løven skulle aflives eller ej. Odense Zoo har sikkert deres egne folk til at fortælle om den slags. Jeg vil til gengæld gerne gå ind i den anden diskussion.
Der er tilsyneladende en stor gruppe mennesker, som mener, at det er sindsoprivende farligt og traumatiserende for børn at se den slags.

Det var det samme med giraffen Marius.
Der så man også en storm af forældre, der med lynets hast kom til tasterne (og foran kameraet), for at fortælle om deres traumatiserede børn.
Jeg synes, og dette er udelukkende min egen mening, at børn skal udsættes for det de kan tåle.
Hvis dit barn synes, det er ganske forfærdeligt at se et dødt dyr, så skal de naturligvis ikke slæbes hen til kadaveret!

Vi skal da beskytte vores børn mod så mange traumer som muligt! Men jeg synes til gengæld, at hvis dit barn har mentalt overskud til at håndtere en dissektion af et dyr, så skal de stilles på første række.

Jeg har det på samme måde med de dyr vi spiser.
Jo, de skal behandles ordenligt. Jeg går ind for dyrevelfærd, og at vi behandler vores dyr med respekt.
Men når det så er sagt, så skal de jo også slagtes på et tidspunkt.

Jeg tror, det er meget sundt for vores unger, at vide hvor maden kommer fra.

Igen, jeg mener ikke, at vi skal smide vores småbørn ind på slagteriet med et “Held og lykke med det skatter!”, og så bare vente på at psykologtimerne tager sit indtog.
Jeg mener bare, at hvis vores børn viser tegn på at kunne håndtere det, så skal vi også være ærlige overfor dem.

Lad os nu være rimelige. Odense Zoo laver jo ikke sådan et show for at traumatisere vores unger. De gør det jo med de bedste intentioner. De gør det for at vi kan lære lidt om naturens virke.
Jeg synes, det er spændende, og hvis mine børn også synes det, så tager jeg dem gerne i hånden og ser en løve blive undersøgt.

Jeg er sikker på, at sådan en omgang vil fremtvinge nogle spørgsmål fra de små sind. Så er det jo vores opgave at besvare de spørgsmål på bedste vis.
Er det ikke blot en sund udvikling i børnenes liv, at de stiller kritiske spørgsmål til deres omverden?
Er det ikke sundt, at de ser på naturen og undres?

Måske er jeg bare en del af den hidtil ikke-nævnte lejr: dem der synes, at de andre lejre pisker en stemning op uden grund.

Der er garanteret nogle af jer, der er uenige med mig og synes jeg er lidt en klaphat. Det håber jeg!
For så kan vi måske få en ordentlig, sober og fornuftig debat op at stå om vores børns velvære.

Okay, jeg træder lige ned fra sæbekassen igen.

/Dennis