Mine erfaringer efter 25 flyveture med små børn

klavs2

Inden jeg kommer med mine gode råd, til hvordan man lettest flyver med små børn, er der nogle faktorer man ikke selv kan styre, men derimod håbe/bede til er iorden. Kryds fingre for det er en god dag når i skal afsted:

– Ungerne står op og er i tophumør
– Den der skal køre jer i lufthavnen kommer til tiden
– Security køen er ultra kort eller der er en sød security mand/dame der siger i kan tage fast track
– Ingen forsinkelser og slet ikke de forsinkelser, hvor i er kommet ind i flyet og så skal sidde der og kukkelure!

Jeg har en ret sej kone, som har taget nogle vilde 12 timers flyvninger, hvor jeg har sluppet let. Og jeg er først på de sidste flyvninger blevet bedre til at acceptere, at det er okay at mit barn skriger, for jeg/vi gør vores bedste. Men i starten som nye forældre på den første lange tur til Thailand, hvor hjemturen var utrolig lang og hvor Ella ikke kunne finde ro. Der kan jeg huske at vi vadede op og ned af gangene (mest Marlene), med Ella i bæresele. Man gemte sig nede ved stewardesserne og håbede på at folk ikke kunne høre det. Men at sådanne 12 timer, skulle afholde os fra at tage langt for at have 2-3 uger i helt fantastiske omgivelser, kommer aldrig til at ske og jeg synes det er synd hvis det er en af årsagerne til at man ikke vil afsted. Derfor håber jeg at andre kan bruge vores erfaringer med at have små børn med på længere flyveture, måske er der også andre som kan tilføje flere god råd..

Vi har brugt følgende regler, med faktisk ret god succes på de lange ture.

Inden flyveturen

1. Vi forsøger først og fremmest at finde flyafgange som rammer lure eller nattesøvn. Eller hvert fald så tæt på som muligt. Primært nattesøvn, så er vi ligeglade med hvad klokken er i det land vi skal frem til mere eller mindre. Vi prøver ikke at gå på kompromis med dette. De gange hvor det er en kl. 14 flyvning har aldrig været godt. For så har du 6 timer inden det er tid til nattesøvn. Så kan man selvfølgelig sørge for at de først sover når man er inde i flyet, men et overtræt barn er heller ikke sjovt at have med at gøre.

2. Tænk over hvordan du pakker håndbaggagen. Når man er ved security er det vigtigt ikke at have ipads og telefoner i forskellige tasker. Tag dem i en taske, så det kun er den der skal tømmes. Hvis i rejser med flere børn, så sørg for den ene tager børnene og den anden tager taskerne. Selvfølgelig husk alt det med cremer og drikkevarer. De er meget large med babyprodukter, bare der ikke er taget hul på dem. God forberedelse vil gøre at man kommer let og elegant igennem den første forhindring og man kan tage en dyb indånding i den toldfri parfume afd.

3. Sørg for at få nogle gode pladser. De bedste pladser synes vi er fremme i siderne. Hvor man har en skille væg foran sig istedet for sæder og der er mere benplads. Og så skal det være ude i siden og ikke i midten hvor der er gange på begge sider. Der sker alt for meget. Der er det nemmere at have styr på dem ude i siden og nemmere for børnene at falde til ro.

På flyet

1. Medbring enten kiks, m&m’s, små vingummier, sund slik og alt hvad dit barn kan lide og VIL spise. Sørg for at have det med i store mængder:-) Det virker som en god afviger og kan mætte lidt. Find gerne noget som i ved de elsker, men det tager dem 100 år at komme igennem. Det er især godt til når flyet letter og når flyet lander, hvor det godt kan trykke lidt i ørerne. Så er det en god ide at have noget barnet kan tygge på og som samtidig kan få dem til at sidde roligt indtil man må tage selerne af igen.
2. Amning eller flaskemælk når man skal lande og lette er også en rigtig god ide.. Men det er en god ting at have flaskemælken klar, specielt ift trykken i ørerne. Det kommer meget andet på de enkelte stewardesser, hvor betænksomme de er ift at spørge ind til hvad man har brug for. Ellers gælder det om at gøre de klart med det samme når man går ind i flyet, så er de der med det samme for det meste. Amning er jo rimelig nemt at have klar, men måske skal man lige tænke over at timingen passer til flyet lander/letter, træk spisetiden lidt så det hjælper på den lilles trykken i ørerne.

3. Lad vær med at gå så meget op i den sikkerhedsele de skal have på. Den kan være en kæmpe stressfaktor. Og ja, den er vigtig. Men det skal ikke fylde for meget og den behøves ikke at blive strammet helt til.

4. Hvis barnet har en alder hvor gaver er sjove, kan man købe nogle små billige gaver som de kan åbne en gang i timen. Eller hvis der er ved at komme et øjeblik hvor der er tegn på gråd, så tager man lige en surprice op af mors eller fars taske. Det kan få alle tårer væk.

5. Tegnebøger og tusser, er altid et hit også selvom de er så små at de ikke ved hvad de tegner. Men det får deres opmærksomhed. Og man kan blive helt træt som forældre af at tegne heste, flyvere, biler eller enhjørninger. Men det kan være god underholdning som ikke fylder særlig meget.

6. Overvej hvor meget mad i tager imod når der serveres, for lige pludselig kan man sidde med en masse bakker med service og der er ikke plads til den lille. Så sparker han/hun pludselig og så har du dagens ret i skødet og du kan ikke komme ud. Så sørg for ikke at tage imod for meget.

7. Find gerne andre børnefamilier, hvor børnene kan lege lidt med hinanden, dele legetøj eller gå op og ned af gangen med.

8. Ipads kan også bruges, men det er primært lidt større børn. De små som ikke forstå den, bliver hurtigt irriteret på den. Men i kender jo jeres eget barn ift det.

9. Når vores børn har skulle sove har vi haft rigtig god gavn af en ringslynge/vikle eller bæresele. Man kan godt blive træt i armene af at gå frem og tilbage. Det kan være man skal kæmpe lidt med at få dem op i selen, men når de først falder til ro er det yderst behageligt.

10. Lad vær med at stresse, prøv at bevar roen. Ellers bliver barnet meget hurtigt påvirket af det. Prøv om du kan lukke tankerne af for at der sidder rigtig mange mennesker, meget tæt på dig. Tænk på hvad der er bedst for dit barn og dig selv i denne situation. Mange af de andre passagerer har været i samme situation som dig. Hvis der er nogle som giver dig nogle negative kommentarer, så bliv lige stående ved dem ekstra længe når den lille græder;)

11. Husk at medbring børnepanodil. Hvis den lille er syg er det altså virkelig godt at have med. Vi havde glemt det på en rejse og en meget venlig medpassager var søde at give os noget. Som børnefamilier må vi hjælpe hinanden lidt. Vi var meget taknemmelige.

12. Sørg for at få et bassinet hvis i kan. Vi havde vores dreng på 12 kg i et bassinet på vej til Sydney med Qatar. Vi har fløjet på det tidspunkt 24 gange med børn, det var første gang vi prøvede det. Det var fantastisk. Der er en vægtgrænse på 10 kg, men det gik altså fint på vores tur. Man får to hænder frie og de sover meget bedre. Måske kan man endda selv få lov at se lidt film imens eller bedre endnu, tid til at sove.

13. Hvis det er svært at få barnet til at sove, så prøv evt at dele natten op imellem jer. Så den ene forældre kan få lidt søvn mens den anden er på. Når i er fremme ved destinationen og ankommet til jeres hotel eller lign, så kan den som har taget det hårde læs på flyveturen få søvn mens den anden kan tage sig af barn/børn.

14. Hvad der bliver sagt på flyveren bliver på flyveren! Som forældre kan man godt vrisse lidt af hinanden i pressede situationer. En lang flyvetur kan meget hurtigt blive sådan en situation. Aftal på forhånd at det er glemt bagefter.

Hvis i har nogle gode råd, så del endelig. Vi har stadig 2×12 timers flyveture tilbage på vores rejse og det kunne være godt at høre andres erfaringer. Børn er forskellige og det er vi som forældre også.