Bye bye barsel

travl mor med baby madlavnign arbejder og meget andet

Nå, så skal familien og jeg snart til den store eksamen.

På mandag pakker jeg arbejdstasken og igen og siger farvel til barselslivet og goddag til knap 40 års arbejdsliv.

Jeg har fået to skønne unger, en pige og en dreng og så stopper vi her. Ikke flere børn til os.

Det tror jeg ærligt talt ikke, jeg vil kunne klare. Synes allerede nu, det er svært nok, at få det hele til at hænge sammen.

Manden arbejder langt fra hjemmet og jeg er den, der får hjemmefronten til at køre.

Bringe, hente, lege, spise, sove, barns sygedage, handle, planlægge, købe julegaverne – you name it.

Og sådan er det bare i vores familie. Nok ikke så meget ligestilling på den front.

På én gang er det vemodigt, som en endestation, at siger farvel til min barsel.

En milepæl i livet, allerede inden jeg er nået helt frem til den. Herfra skal ungerne vokse og blomstre op og jeg skal finde ud af, at være både Mette og mor i samspil med deres ønsker og valg.

På den anden side er det faktisk også lidt befriende at skulle på job. For jeg har ærlig talt ikke været ret god til at være på barsel.

Jeg har ikke haft to børn, der spiste og sov og kunne rumme stimulastik og babysalmesang, men derimod to børn, som stort set aldrig sov og fandt maden svær at blive gode venner med.

Jeg har altid haft intentionen om at give dem alt det, jeg kunne, men jeg har mange gange følt, at jeg altid var bagud og ikke havde de fornødne redskaber til at hjælpe dem.

Man kan vel sige, at jeg ikke er blevet den mor, jeg troede, jeg ville blive.

Desværre. Har mange gange set misundeligt på naboerne og de andre i mødregruppen og tænkt:

Hvorfor virker det så let og naturligt for dem, når jeg synes, det er så svært? Er der noget galt med mig? Jeg fandt aldrig svarene.

Jeg synes selv, jeg er en god mor for dem, men ikke perfekt i min egen optik. Der er godt nok mange gange, hvor jeg ville ønske, jeg havde håndteret tingene anderledes. Havde talt til ti en ekstra gang. Havde haft lidt mere overskud.

Der er også meget, jeg havde håbet på, ville blive anderledes. Men det kan jeg ikke ændre på nu.

Jeg håber derimod, at jeg bliver vildt god til det der med at være fuldtidsarbejdende mor.

Til at være på job, når jeg er på job og til at være en super god mor, når jeg er hjemme. Når jeg har savnet de to små banditter hele dagen.

Lige om lidt går det løs. Fuldtidsarbejdende mor til to – et vuggestuebarn og et børnehavebarn. Wish me luck!