Chokolade-cornflakes Knas

choko-cornflakes

Den gang jeg boede i London kunne man købe disse små knasende chokolade-cornflakes bidder i supermarkedet. Den gang tænkte jeg flere gange, at det da ville være super nemt at lave dem selv. Men nu er der gået mange år, hvor jeg egentlig har haft glemt alt om dem. Men så faldt jeg over et billede af noget lignede den anden dag og siden har jeg været helt begejstret og den anden dag huskede jeg at købe en pakke cornflakes.

Tid: ca. 10-15 min
Antal: 30 små 

Ingredienser:

100 g. Mælkechokolade
2-2,5 dl. cornflakes
Krymmel

Evt. mini cupcakeforme eller konfekthatte

Sådan gør du:

Det er virkelig nemt og alle kan være med, også de helt små, så længe de får hjælp til at smelte chokoladen. Start med at smelte chokoladen i et vandbad eller en chokoladesmelter. Når chokladen er smeltet røres cornflakesene op i, så de alle bliver dækket af chokoladen. Tag så en teske og fordel dem små forme og drys evt. med krymmel, for at gøre dem ekstra festlige. Hvis du ikke har små papirforme kan du også sagtens bare sætte små toppe på et stykke bagepapir.

Lad dem køle af så chokoladen størkner, stil dem evt. i køleskabet, så går det lidt hurtigere. Og så har du de her små bidder der smager og knaser helt fantastisk.

Selvom der lige nu er rigtig lang tid til jul så vil jeg i hvert fald også lave dem til december sammen med en masse anden konfekt.

chokolade-cornflakes_knas