Close
Bøger om børn
facebook pinterest twitter

Bøger om børn

Avatar
friluftsmor 2 maj 2016, 09:06

Jeg har før fortalt jer om hvor meget det har ændret mig som person at blive mor, og faktisk kun til det bedre synes jeg.

Jeg lavede på et tidspunkt en liste over de ting jeg regnede med kom til at ske når jeg blev mor, og så grinte jeg ret meget af det efterfølgende fordi virkeligheden var jo en del anden. Læs med her hvis du ikke kan huske indlægget 🙂

Jeg lærte hurtig at forstå meningen af “man har et standpunkt til man tager et nyt”, og jeg må faktisk igen krybe til korset for jeg vil gerne afslører endnu en ting som jeg ikke overholdte fra før jeg blev mor til efter jeg blev mor.

Information

Og nu tænker I, jamen information er sku da meget godt. Jo jooo, men jeg havde den holdning at det der med at læse i alle mulige bøger om hvordan børn er og hvordan de skal være og hvordan de udvikler sig mm, det var bare noget jeg SLET ikke gjorde mig i!!!
Det holdte også i min graviditet…. OG KUN I MIN GRAVIDITET 😉

Den første bog jeg fik mig var Vidunderlige Uger, Vidunderlige Uger hører jo faktisk selv til her på min-mave bloggen og jeg synes den bog har reddet mit liv op til flere gange.
Det er også den jeg vil tage udgangspunkt i, når jeg nu skal fortælle jer hvilke andre bøger jeg har anskaffet. Listen af bøger hedder sig indtil videre:

  • Vidunderlige Uger
  • Drop Opdragelsen (det skal siges at bogens titel er ment som provokation)
  • Børns selvfølelse
  • Dit Kompetente barn

Og ud over det så har jeg jo også læst side op og side ned på nettet… ikke 😉

Hvorfor

Ja præcis, hvorfor vælger jeg så lige pludselig at skide højt og godt (undskyld mit franske) på min egen holdning om at man ikke skal lære om børn i bøger, men man skal lære om børn ved at kigge på sine egne.
Jeg vil sige at den holdning har jeg stadigvæk fuldt ud, men det jeg har manglet er kommunikationen mellem min søn og mig.

Jeg vil for alt i verden gerne forstå ham, jeg vil for alt i verden gerne kunne rumme ham, favne ham og sørge for han bliver et stærkt individ når han vokser op. I den verden vi lever i nu, der er det vigtigt at man får nogle børn der tør være dem selv og stå ved det!! Jeg vil i høj grad gerne hjælpe min dreng med at vise, at uanset hvad han er for en fyr, hvilken personlighed han har, seksuel orientering, tøjstil, holdninger og meninger så er det hans egne og dem skal han stå ved og være stolt af det!

Og til det har jeg kunne mærke jeg havde brug for lidt hjælp, og som jeg skrev tidligere, det hele startede i bogen vidunderlige uger. Kort fortalt så fortæller den om hvad der sker i hjernen på babyer fra 0mdr-18mdr når de gennemgår 10 kortlagte spring. Når jeg siger de er kortlagte er det fordi bogen har to forfattere som har studeret i 32 år på lige netop dette!

Jeg blev gang på gang blæst bagover, over hvor præcis den faktisk er, og det er faktisk også derfor bogen har en ende LANG tid før end børnene stopper med de her spring.
Forfatterne fortæller at springene fortsætter, men at hvert barn nu er SÅ individuelt at det ikke kan kortlægges, og hvis man som mig virkelig gerne vil forstår hvad der sker med sit barn, og det skal være NU!
Så må man jo til at undersøge sagerne lidt (man er vel akademiker, haha). Så det var det jeg gjorde og jeg har så fundet de efterfølgende bøger på listen som jeg synes taler rigtig meget til mig.

Det er ikke bøger der sætter børn i en kasse, og siger at i denne alder så gør de barn dit og dat. Nej det er konkrete eksempler på hvad DU som forældre kan gøre for at hjælpe og guide dit barn igennem både spring og bare generelt livet på en god måde.
Det er værktøjer som jeg kan mærke jeg bliver en gladere person af at bruge, for det er jo ingen hemmelighed at i dagens Danmark så er hver eneste børnefamilie stresset.
Så hvad kan jeg gøre som person for at forstå mit barn bedre, og derved måske råbe mindre, eller lade være med at tale nedladende til mit barn i en stresset situation.

Det er her MIT mål ligger, og jeg er glad for alle tre bøger til det efterfølgende forløb fra 18 mdr – ??

Jeg har allerede lært meget synes jeg på ganske kort tid. Blandt andet tror jeg ikke på at der findes en trodsalder :-O
Læs mere om det her

- På legepladsen 1. maj

På legepladsen 1. maj