Close
Fra tigerspring til trodsalder….. ?
facebook pinterest twitter

Fra tigerspring til trodsalder….. ?

Avatar
friluftsmor 2 maj 2016, 09:10

Hver gang Storm kom ind i periode hvor jeg var lige ved at sprænge af træthed, ingen overskud og maksimal omklamring fra ham, så åbnede jeg bogen Vidunderlige Uger og læste kapitlet som passede til hans alder og cirka 20 minutter senere, åndede jeg lettet op og sagde til mig selv “jamen det er jo min dreng, det er jo præcis det jeg kan se der sker, det er jo som at læse bogen om Storm”.

Jeg kunne pludselig overskue ham, jeg havde pludselig intet i mod at han hang på min arm i alle hans vågne timer, ja sågar nogen gange i de timer han sov 😛
Men jeg magtede ham, så bogen havde givet mig den kommunikation som jeg ikke selv havde med min søn, fordi han jo ikke taler endnu.

Fra tigerspring til trodsalder??!!

åååh nej, ja bogen sluttede og vi er faktisk lige kommet ud over det sidste spring som ligger omkring de 18 mdr, eller 1,5 år. Det er Storm nu og han er så fint igang med sit spring. Jeg har lange arme skal jeg lige sige 😉

Men hvad så nu…. Ja hvad så nu. For ganske rigtigt springene fortsætter faktisk helt til 5-6 års alderen. Men når springen kommer nu så vil I bemærke at mange mennesker kalder dem for trodsalderen…..

Og hvor kom det lige ind i billedet? Jeg har læst så meget på nettet omkring den alder der kommer ved 1,5 år, 2 år og mener også der er en ved 3 år (osv).
Jeg valgte bare at se anderledes på det, og kigge hen en vej hvor jeg ikke tror på følgende:

  • Børn under 2 år kan ikke ‘skabe’ sig
  • Der findes ingen trodsalder

AV!! Der er flere der bliver direkte provokeret af disse to sætninger. Jeg kunne også have fortsat punkt nummer to, men så får I et citat

“Børn kommer ikke i trodsalderen, børn bliver mere selvstændige og det sker pludseligt, så forældrene kan ikke følge med, det er forældrene der er trodsige” – Jesper Juuhl

Ligesom alle springene i Vidunderlige Uger er sat så fint op efter hinanden, så skriver de igen og igen …. og igen! Hjernen vokser i ryk! Og det er derfor børnene pludselig ikke kan følge med. Og bestemt derfor man som forældre til tider tænker, hvad er det helt præcist der sker her?

Det fortsætter, og jeg ved ikke hvordan idéen om en trodsalder er kommet ind i billedet, men det er simpelthen som om at mange glemmer (læs: nogle af de artikler jeg har læst) det her med at børn jo altså stadig er børn og hjernen faktisk først er helt færdig med at vokse når du er fyldt 21 år… ja jeg skrev 21!!

En af de markante forskelle der kommer er jo sproget, men derfor skal man jo som forældre stadig kunne favne sit barn i disse spring. Og jeg siger slet ikke at det på nogen måder er okay at et barn skal opfører sig uartigt eller noget igennem et spring. Jeg tror bare man på mange områder skal lærer at give lidt slip som forældre når børnene prøver noget nyt. Det er bestemt noget af det jeg arbejder med.

Med mit eget forældreskab og ved at læse de bøger som jeg beskrev på forrige indlæg (her). Så føler jeg at det er så rigtigt i min optik at bruge nogle af de værktøjer man får i bøgerne. Efter bogen vidunderlige uger som beskriver selve barnet, så er de bøger jeg nu læser blevet til bøger der lærer forældre hvordan man takler visse situationer og hvordan man kommer ud på den anden side uden at råbe og skrige af hinanden.

Det synes jeg er virkelig vigtigt, fordi jeg selv har fået en opdragelse hvor jeg aldrig er blevet råbt af, ja det lyder vildt men det er faktisk rigtigt.

Lad tøjlerne gå og hold øje

Jeg prøver i den grad at lade tøjlerne gå i stedet for. Når min dreng han giver tegn til at gerne vil noget selv. Fx at tage sko på, så vil mange måske tænke at det kan han da i hvert fald ikke, så giver mor og far sko på og så har vi balladen, eller trodsen om man vil have.
Det kan også være at det bare er blevet så god en rutine at nu er det lige mor og far der gør det og hvis barnet så ikke selv viser intiativ så kan der komme et udbrud af skrig baseret på alt mulig andet. Som egentlig bare handler om at junior gerne selv vil begynde at tage sin sko på.

Storm er begyndt at tage sine egne sko på, og det går virkelig ikke særlig godt, men han forsøger i det mindste. Jeg spørger ham af om jeg skal hjælpe ham. Og han kan godt sige ja og nej så jeg kan forstå hvor han vil hen af.
De dage hvor vi måske har lidt travlt med at komme ud af døren, prøver jeg at i talesætte ham, sætte ord på hvad dælen der foregår.
“Mor giver dig sko på i dag fordi vi har lidt travlt”, der kan sagtens komme et udbrud, men jeg taler blot til Storm hele vejen igennem og siger at jeg forstår hans frustrationer.
Jeg gør det faktisk for at øve mig i at kunne favne ham og rumme ham når han vil endnu mere selv, og kan endnu mere selv.
Man kan sagtens sige at mens han lærer hvordan hans hjerne lige skal fungere gennem et spring, så bruger jeg hver dag på at lærer hvordan jeg skal være mor, og det er sku heller ikke nemt.

Når alt kommer til alt, så er det vigtigste inde i mit hoved at fortælle mig selv at der findes ingen trodsalder. Jeg tror ikke på det og jeg kommer aldrig til at tro på det.

Øvelse gør mester, som man siger 🙂

- Storm hjælper med at fylde opvaskemaskine. Øvelse gør mester!

Storm hjælper med at fylde opvaskemaskine. Øvelse gør mester…