Close
Hønemor, hvor kom det nu fra?
facebook pinterest twitter

Hønemor, hvor kom det nu fra?

Avatar
friluftsmor 7 januar 2016, 09:27

Jeg har nu, i dag kun været mor i 16 måneder (tillykke min lille skat), og jeg nyder hvert øjeblik. Det er sandt der er op og nedture men der er bare SÅ meget mere optur over at være end nedturene.
Det skal der selvfølgelig også være, men synes lige jeg ville sætte en streg under netop det!

Jeg har som før beskrevet allerede lært rigtig meget af min søn og generelt om det at have børn trods det at han kun er 16 måneder. Jeg glæder mig til at lærer endnu mere jo ældre han bliver.

Det som jeg synes har været den største forvandling har faktisk været mig selv, det her med at blive mor var meget i denne retning da han lå inde i maven:

  • Et barn stopper ikke dit liv
  • Du kan stadig gøre de samme ting (ja jeg var måske lidt optimistisk 🙂 )
  • Jeg ville starte specialet op MENS jeg var på barsel (det kunne faktisk ikke gå hurtigt nok)
  • Mit barn skal i dagpleje ligeså snart han er fyldt 6 måneder (jeg skrev ham op til at begynde 9. marts 2015)
  • Jeg vil gerne have mig en karriere og det skal mit barn ikke sætte en stopper for
  • Skal vi ud nogle steder? Så må mit barn tage med

Jeg har faktisk meget svært ved at skrive nogle af disse ting ned, specielt nu efter han er kommet og jeg har haft fornøjelsen af at se det individ han er ved at udvikle sig til!

Jeg må erkende at jeg en efter en, hvis man tager punkterne sådan har måtte sige. HOLDT STOP! Simpelthen fordi jeg i mit hjerte kan mærke at det bare slet ikke er mig!

Skal vi tage sandheden, efter hvert punkt? Hvordan ser det EGENTLIG ud??

  • Et barn stopper ikke dit liv: Neej det er som sådan sandt nok, meeeen det ændre det en hel del. Der er mange ting som jeg før tænkte at det kan man sagtens gøre med et barn hvor jeg nu tænker. Nej han har brug for en fridag i dag og så må mor bare kede sig! BUM!
  • Du kan stadig gøre de samme ting: Til dels ja, MEN! alt skal gå op i større enhed nu, for der er altid en der skal se efter den lille. Og bare det at have et barn har VIRKELIG fået manden derhjemme og jeg til at have en strukturet kalender. Hold da op! Og kan det ikke lade sig gøre, jamen så må man altså bare blive hjemme!
  • Jeg ville starte specialet op MENS jeg var på barsel: Sandheden var faktisk at jeg ville skrive under lige så snart jeg havde født. WHAT??!!, men min vejleder var heldigvis rimelig streng, og sagde noget i retningen af. Jeg kræver du holder MINDST 2 måneders barsel eller mere hvis der er brug for det. Du kan kontakte mig når du er klar igen. (SU giver dig 12 ekstra klip, så jeg havde 12 måneder faktisk). Jeg fik så aftalt med min familie at jeg ikke måtte lave noget speciale relateret før januar (altså hvor min dreng var knap 4 måneder), og jeg endte med at skrive under 2. maj 😉
  • Mit barn skal i dagpleje ligeså snart han er fyldt 6 måneder: Da datoen 9. marts kom snigende tænkte jeg, hold nu op han får da ikke en plads når han er 6 måneder (inderst inde tænkte jeg det måske var fint nok). Så pludselig kom sedlen. Din søn har fået en plads og skal starte 9. marts hvis du stadig ønsker pladsen. Hvordan reagerede jeg?
    Jeg begyndte at hyle, jeg sværger, jeg græd! Jeg ringede straks til min kæreste og tudede helt vildt!!!
    Min dreng begyndte i dagpleje 4. maj 😉
  • Jeg vil gerne have mig en karriere og det skal mit barn ikke sætte en stopper for: HAH!! ja jeg ved godt der er karriere kvinder derude der kan magte det at jonglere med job, børn og hus. MEN jeg kan mærke at det stresser på mig, og derfor har jeg skruet lidt mere ned for mine forventninger, og tænkt at hvis jeg ikke lige bliver den nye Inge Lehmann (geolog, prøv at google det 😉 ) så er det helt okay med mig.
    Jeg vil stadig gerne have et job, og jeg elsker mit fag og mit speciale, men jeg har ikke brug for at skulle være den mest populære inden for lige den verden.
  • Skal vi ud nogle steder? Så må mit barn tage med: Fuldstændig rigtig, men også her er der et MEN! for jeg skal da love for at hønemoren er kommet frem her. Min dreng skal ikke hives med til alle mulige mærkelig ting, for det kan hans lille hoved slet ikke rumme. Jeg har lært min dreng rigtig meget at kende og kan jeg se på ham at han ikke lige er i humøret i dag, så bliver vi hjemme.

Det og på mange andre punkter kan jeg mærke jeg har været nødt til at trække stikket. Jeg tror det kaldes moderskab, og ærlig talt så elsker jeg det. Jeg er obs på min dreng, og jeg siger til mig selv hver dag “jeg har sku ikke sat ham i verden for at alle andre skal tage sig af ham”. Og det mener jeg helt bestemt også jeg kan leve efter nu.

Han er ved at danne sig en personlighed og det kan jeg rigtig meget mærke, og jeg kan også mærke at jeg er ved at ændre min markant. Ikke at jeg er blevet til en anden person end den jeg var før. Men jeg er blevet mor, og som tiden går kan jeg mærke jeg er en rigtig hønemor!

hønemor