Close
Indlagt, lige oveni i ferien
facebook pinterest twitter

Indlagt, lige oveni i ferien

friluftsmor 25 september 2017, 11:17

Jeg var kørt på hospitalet med den stærke viking og det eftermiddag. De ventede os da vi altid ringer i forvejen og han blev sat op til en blodprøve med det samme.

Vi fik lov at gå en tur i fælled parken mens vi ventede på svar, og det gjorde vi så. Den stærke vikings infektionstal var på 46 og da normalen er mellem 0 og 10, blev vi indlagt.

Stuen gravhunden

Vi røg direkte ned til anæstesi som skulle forsøge at ligge drop på ham og det har endnu ikke lykkedes dem, så de tog ham ind i fik ham til at sove ganske lidt (ikke narkose) og så blev der lagt en mid line på ham. Det tog så kort tid at jeg KUN lige nåede ned i bilen efter alt hvad jeg havde pakket til os (jeg var forberedt denne gang), og de ringede faktisk mens jeg stod med det hele under armen og ventede på en elevator.

Midline er en indgang i hans underarm, og den så vældig rolig ud. Der var ikke noget skræmmende i den, vi var bare lykkelige for den ikke lå i lysken, ligesom sidste gang.

Da vi kom op på afdelingen igen, så kunne vi gå ind på stuen gravhunden og det var en enestue, det var super dejligt. Den stærke viking skulle starte antibiotika med det samme, tror kl var 18 da han fik den første dosis.

Den første nat

Den morgen hvor den stærke viking viste tegn på feber og hvor der så også var en feber, vågnede han ved en 9 tiden. Han havde ikke sovet siden kl 9, og lige på nær den lille tid han var bedøvet for at få lagt midline så sov han faktisk ikke i 38 timer! Han fik det VIRKELIG dårligt.

Når han ligger på Riget så trækker han sig meget ind i sig selv og det forstår man godt, han har besøgt det sted lidt for ofte indenfor meget kort tid. Men hen på aftenen så synes jeg det blev meget slemt, han begyndte at ligge og stønne, han sov ikke men var heller ikke rigtig til at komme i kontakt med. Jeg tilkaldte en sygeplejeske, han havde allerede fået en panodil for at sænke hans feber på 39,6, men nu hed den 40,0. Sygeplejesken kiggede på ham og kunne godt se at det virkelig var træls for ham.

Hans krop var virkelig i beredskab og midt om natten var feberen stadig ikke faldet, den stærke viking sov stadig ikke og hans feber var stadig på 40,0, han havde fået en panodil mere fordi den anden var ved at at rende ud og feberen var konstant. Sygeplejesken tilkaldte en læge som kom og kiggede på ham, og hun tilkaldte en børnelæge.

De stod og kiggede på den lille mand der bare kæmpede med den infektion han havde og besluttede sig så for at give ham morfin for at få ham til at slappe af…
Han fik morfinen men faldt han i søvn? nej, slappede han mere af? nej, faldt feberen? nej….

Det var en virkelig barsk nat hvor deres sidste udvej nu var at tilkalde en syeplejeske oppe fra semi intensiv fordi de kender ham allerbedst. Hun kom ned og kiggede til ham, hun var slet ikke i tvivl om han havde det dårligt men hun var ikke bekymret for ham, ikke sådan som hun kendte ham.

Jeg var som sådan heller ikke bekymret jeg blev det først da der kl 2 om natten stod to læger med hænderne over kors og gloede på den stærke viking og ikke sagde noget…

Smide det hele på gulvet

Hele den nat sov den stærke viking ikke, men hans feber begyndte at falde hen på morgenen, og han var kontaktbar igen. Han var dog meget mærket af ikke at have sovet i mange MANGE timer, og der gik faktisk 38 timer før han faldt i søvn, han sov så til gengæld også en hel dag da han så endelig faldt i søvn.
Jeg havde virkelig ondt af min lille mus, at han skulle have det så dårligt men jeg var også splittet, dagen forinden da vi sad ude i køkkenet på Riget der ramlede min verden fuldstændig.

Feberen kom en onsdag, og to dage efter gik høvdingen på ferie, vi skulle alle sammen ned til det sønderjyske til høvdingen bror og kone og deres to børn, som er total jævnaldrene med vores to vikinger. Det var noget vi havde planlagt længe, og vi glædede os helt vildt. Den vilde viking havde fri fra børnehave og vi glædede os til at forkæle ham også. Og så kom den stærke viking ind fra højre med en feber to dage før vi skulle afsted. Og derfor sad jeg ude på Riget med det største had til den her forbandede sygdom! Hvorfor skulle det lige passe med ferien for den store viking, en ferie som skulle bruges ude på Riget, for vi kendte jo til udsigterne når den stærke viking får feber, 5, 7 eller 10 dages indlæggelse.

Jeg var parat til at smide alt hvad jeg havde i hænder og bare forlade Riget, jeg kunne ikke være i det mere, det her liv var jeg slet slet ikke rustet til og jeg havde så forbandet ondt af den vilde viking som igen fik frarøvet sig en forælder i mindst 5 dage. Jeg sad bare i køkkenet derude og hylede som pisket mens jeg bandede og svovlede det hele væk!!

Behandlingen og nyt medicin

Efter nogle dage og efter nogle dybe indåndinger tog jeg den professionelle hat på, og vidste bare at det her skulle vi bare igennem. Og selvom den vilde viking var lidt sværere at putte end normalt så hyggede hans sig på hospitalet, han ville ned i legerummet og man kunne mærke på ham at han også er ved at indfinde sig med at sådan er vores liv bare nu. Ikke nemt for en knap 3 årig, men vi som forældre gør et ihærdigt forsøg på ikke at glemme ham, tilsidesætte ham og stadig sørge for at han er en VIGTIG del i familien betød alt for os.

Det er pisse hårdt at gå fra en familie på tre til en familie på fire, og når så det nyeste skud på stammen skal igennem så meget på så kort tid så bliver det endnu mere hårdt. Men vi er stærke, og høvdingen og jeg har lært hvor stærke vi er SAMMEN og vi skulle nok komme igennem det her!!

Behandlingen gik rigtig godt for den stærke viking, han tog behandlingen rigtig godt, men hans infektionstal var liiidt tid om at falde denne gang. Oveni det kom han på hele to nye mediciner mens vi var der. Noget medicin der skal sørge for han ikke har så tynd mave, og det er sådan et produkt som samler blandt andet afføring og er mod diaré. Desværre så sugede det bare lige lidt for meget hos den stærke viking, så han blev meget sur i sin blodprøver, han får derfor noget salt medicin to gange om dagen også, men SÅ så hans blodprøver også bare skønne ud.

Behandlingsforløbet var ikke anderledes end det forrige, vi var ikke i isolation dog, men han fik stadig sit antibiotika og man kunne godt mærke på den stærke viking at han tog det en del bedre end sidst. Hvilket betød han spiste mere (stadig sonde), og fik det derfor bedre. Det var vi super glade for. Han åbnede op overfor sygeplejeskerne og kunne godt kigge på dem uden at græde og det var generelt et bedre forløb end sidst.

Mor kom til at stoppe sonden til med den stærke vikings nye medicin, så et hurtigt billede inden der blev lagt ny sonde.

Mor kom til at stoppe sonden til med den stærke vikings nye medicin, så et hurtigt billede inden der blev lagt ny sonde.

10 dage efter

Grundet det nye medicin og hans sure blodprøver var denne omgang på 10 dage, vi blev derfor udskrevet en fredag, faktisk en hel uge efter vi skulle have kørt til jylland og vi blev enige om at blive hjemme.

I stedet så tog vi direkte fra Riget og så tog vi en tur på bakken, farmor og farfar var kommet fra jylland og vi havde en super hyggelig tur. Den stærke viking blev en lille smule utryg på et tidspunkt på grund af alle lydene, men vi var mange voksne og så gik farmor en tur med ham mens høvdingen og jeg kunne tage på safari tur med den vilde viking. Det var en god dag!!

Velkommen hjem!

Velkommen hjem til den stærke viking.

Velkommen hjem til den stærke viking.