Close
Infektion i leveren – indlagt
facebook pinterest twitter

Infektion i leveren – indlagt

friluftsmor 18 september 2017, 18:38

Ja desværre så viste blodprøverne fra den stærke viking at den var gal og han blev derfor indlagt, meget sent den aften.

Jeg beklager lige at I har måtte vente på den efterfølgende blog omkring indlæggelsen som skete den sene aften efter vores første kontrol. Det hele er fixet nu, og jeg er tilbage!

For at forstå hvorfor vi er indlagt, skal vi tilbage til den stærke vikings operation. Da han ingen galdeveje har er en del af tarmen opereret op på leveren så galde kan dryppe ned i tarmen, MEN det betyder også at bakterier kan kravle op i leveren. Og det er ikke så heldigt.

Når den stærke viking får en feber (38,5 eller højere), så skal vi direkte til Riget, og der mistænkes at der er en bakterie som har sluppet op i leveren og holder en fest der. Dette kaldes for kolangit. Den skal slåes ned ret hurtigt, gøres der ikke noget ved sådan en fætter så vil leveren beskytte sig selv ved at danne arvæv (skrumpelever) og så er den stærke viking det tættere på en levertransplantation. Så vi tager en feber hos den stærke viking MEGET alvorligt.

Vi kendte jo alt til at være indlagt, men vi kendte ikke til disse små indlæggelser, vi havde godt kort snakket med sygeplejeskerne om hvad det ligesom indebar, men vi skulle lærer det hele endnu engang.

Kirurgisk afdeling

Først og fremmest så var vi indlagt på den afdeling hvor den stærke viking egentlig hører til, det er 4053, børnekirurgisk afdeling. Grunden til at han ikke har lagt der i sit lange forløb var det dumme blodsukker, men det var ikke et problem længere og derfor skal vi vænne os til at det er der vi er indlagt når han har denne kolangit.

Vi skulle derfor lærer en masse nye sygeplejesker at kende og det var lidt hårdt i sig selv, for den stærke viking er helt sin egen og semi intensiv kendte ham jo, men det gjorde børne kir ikke.

Det første der sker efter den stærke viking indlægges er at han skal have lagt et drop, det er endnu ikke lykkedes dem endnu, så han ryger ofte i anæstesi og får lagt hvad de nu kan lægge, de har valgmuligheder som CVK, mid line eller longline. Da han kom op fra anæstesi havde de lagt et CVK i lysken på den stærke viking… øv! Det er ultra besværligt da det er et meget udsat sted og nu ville skæbnen så også at den stærke viking sparkede det i stykker indenfor de første 24 timer!

CVK - den meget hvide slange sidder inde i en blodårer og de to gennemsigtige er til at fører væske igennem, såsom medicin.

CVK – den meget hvide slange sidder inde i en blodårer og de to gennemsigtige er til at fører væske igennem, såsom medicin.

 

Endnu engang tilbage på semi intensiv

Magnes blodprøver var ikke pæne, og han manglede blod, hans blodprocent var simpelthen for lav, så afsted til semi intensiv igen, og Magne modtog blod. Det var et vanvittigt øjeblik, hvor man ser denne pose med blod hænge, og man er så evigt taknemmelig for at der findes bloddonerer i Danmark og heldigvis er høvdingen og jeg selv nogle af dem. Det var smukt og samtidig skræmmende at ligge der og modtage det blod.

Den stærke viking skulle ikke have det hele, men det var stadig tankevækkende at have denne pose hængende der. TAK til alle bloddonerer.

Den stærke viking skulle ikke have det hele, men det var stadig tankevækkende at have denne pose hængende der. TAK til alle bloddonerer.

 

Når den stærke viking indlægges grundet sådan en bandit som kolangit er, så har han det VIRKELIG dårligt. Han græder utrolig meget og lukker nærmest af for alt omkring ham. Det er ikke særlig rart at være vidne til, og det er slet ikke rart når han så ødelægger sit CVK fordi han bare ligger og sparker helt vildt, men bed lige en baby om ikke at sparke….. Anestæsi kom op og kiggede til den stærke viking og fik ham booket til allerede dagen efter for at få det ordnet (det betyder at den stærke viking skulle faste to gange på tre dage).

Tilbage på kirurgisk og dele stue

Da den stærke viking kom tilbage fra anæstesien så kom vi ned på kirurgisk igen, på blodprøverne havde den stærke viking fået det bedre, men derud over havde han det af helvede til. Vi kom på en dele stue på kirurgisk og vi delte stue med et sæt tvillinger. Der var jo ingen der sov overhovedet på den stue, det var et helt forfærdeligt døgn og det var slet ikke til at bærer. Man forsøger så vidt det er muligt at holde sit barn i ro, men sandheden var bare at den stærke viking havde det virkelig dårligt ovenpå flere gange faste, han havde tynd mave, fordi antibiotikaen er så voldsom og han skreg konstant fordi han var pisse hamrende utryg! Det var bare ikke sjovt at tage sig af ham der, for man stresser helt vildt selv når man deler en stue.

Verdens bedste læge

Den stærke viking kan VIRKELIG skrige, og han skriger meget højt. (faktisk så højt at anæstesien fra dagen før bad en sygeplejeske på semi intensiv om at give ham morfin. hvortil sygeplejeren svarer “nå, det der, nej det er bare den stærke viking”). Hans helt ude af sig selv tilstand gjorde et indtryk på hans læge, en læge vi elsker virkelig højt! Som kom ind på stuen til stuegang. Hun spurgte ind til det hele og hvordan og hvorledes og kunne også se på mig at han havde det virkelig dårligt.

Den stærke viking havde som sagt tynd mave og det spottede hans læge. Hun snakkede kort med en sygeplejeske om at vi skulle flyttes på enestue NU! Og vi skulle i isolation indtil hans bleer var testet for om det var smittefarligt den tynde mave han havde.

Enestue

Det gik virkelig stærkt, vi kom på enestue og den stærke viking faldt lidt til ro, han havde det stadig virkelig dårligt, men det var som om roen gjorde han virkelig kunne få lov at være syg og tage imod antibiotikaen. Det var SÅ godt. Det var mega besværligt at skulle have rumdragt på hver gang vi skulle forlade stuen, MEN vi havde en enstue og det var det bedste for den stærke viking.

Det fine skilt på vores dør.

Det fine skilt på vores dør.

Vi lærte hurtigt hvordan disse forløb skulle gå og vi fik og vide fra hans læge at vi altid skulle forvente at være indlagt 5, 7 eller 10 dage.

Altså så resten af forløbet skulle bare gå, dagens højdepunkt var blodprøverne, og vi ville så gerne have hans infektionstal faldt, jo bedre det så ud jo tættere var vi på at komme hjem. Og så selvfølgelig hans levertal skulle jo også se fine ud. De bliver også sat lidt ud af kurs når nu man har sådan en infektion i leveren.

Kun 7 dage

Efter 7 dage blev vi sluppet, det var dejligt. Vi var blevet behandlet super godt på børne kir. Også selvom vi skulle lærer en masse nye at kende og det var lidt utrygt, så var det stadig et super godt sted for den stærke viking. Han var dog ret afvisende og var nærmest ikke kontaktbar derinde. Så vi trængte til at komme hjem.

Vi havde delt os op på den måde at vi tog to dage inde på Riget og to dage hjemme og så byttede høvdingen og jeg. Det var super hårdt for den vilde viking pludselig at mangle den ene forældre igen men denne gang ville vi gerne holde ham væk fra Riget, for han havde LIGE været der super længe.

Men det var nu dejligt at komme hjem igen.

Høvdingen og den stærke viking.

Høvdingen og den stærke viking.