Close
Jordemødre for livet – min fødselsberetning
facebook pinterest twitter

Jordemødre for livet – min fødselsberetning

Avatar
friluftsmor 2 november 2015, 19:19

Der er super meget fokus på jordemødre og fødegangene i landet i øjeblikket, som på mange måder slet ikke kan vise og yde den faglighed de har lært. I den forbindelse vil jeg dele min fødselsberetning med jer.

6 dage over tid

Den 6.9. 2014 vågnede jeg med lidt kraftigere plukveer end jeg plejede, jeg synes der begyndte at komme et mønster så min kæreste og jeg begyndte at tage tid. Da det havde stået på en time, med 5 min i mellem hver ve (det troede jeg nu det var) så ringede vi til fødegangen. Jeg fik en flink kvinde i røret der sagde at det var rigtig fint og så skulle det mønster bare være sådan et et par timer indtil der var 2-4 min mellem hver ve.
Jeg blev SÅ skuffet, jeg lagde på og vi talte igen men nu gik det helt i stå (jeg var 6 dage over min termin)!
Jeg var efter et par timer faktisk rasende fordi der ikke skete en skid og valgte så at gå en laaang tur med min kæreste, vi måtte holde nogle pauser på grund af smerter, men ikke noget voldsomt. Der var i hvert fald slet ikke noget mønster længere.

Inviteret til fødselsdag

Da vi endte turen kom vi forbi Aldi og jeg sagde til min kæreste “FINT! jeg synes vi skal tage til den fødselsdag i aften som vi er blev inviteret til”, min kæreste var ikke glad for det, men vi aftalte at vi tog hjem derfra kl 20 uanset min tilstand. Så vi købte grillpølser og kartoffelsalat og så tog vi til fest. Vi var der kl 18 og mens vi var der havde jeg da plukveer men ikke noget jeg ikke kunne holde ud (stadig uden mønster). Vi hyggede os faktisk så meget at vi helt glemte tiden men da klokken blev 20.30 sagde jeg til min kæreste at nu måtte han godt drikke ud for nu ville jeg gerne hjem. Det gjorde han og vi gik derfra kl 21…. eller ja, troede vi. Pludselig kunne jeg mærke at jeg blev helt våd. Jeg måtte tilbage til festen og låne et toilet….. min slimprop var røget.

Turen hjem

Nå okay tænkte jeg, fair nok den ryger jo nogle gange et par dage før. Men så skal jeg love jer for at det gik stærkt!
Det tog os viiiildt lang tid at komme hjem for når jeg fik en plukve/ve så kunne jeg ikke længere gå. Midt under turen hjem ringede jeg igen til fødegangen og sagde at nu havde jeg altså ondt!
De sagde jeg var mere end velkommen til at komme ind, de var klar til mig og jeg bestemte selv om det betød om 5 min eller om nogle timer.
Jeg blev helt rolig da hun sagde det og da vi kom hjem tog jeg et bad og min kæreste ringede efter vores søns gudfar  som skulle køre os mod fødegangen når tid var, da min kæreste ringede bad jeg dog om at vores kammerat ikke skulle skynde sig, for så langt var jeg da heller ikke.

Nu går det stærkt

Jeg fik lynhurtigt mere og mere ondt og da vi ankommer til fødemodtagelsen så er jeg faktisk nødt til at blive kørt derind i en kørerstol. En ambulancemand hjalp os med at finde en og fulgte os faktisk ind til fødemodtagelsen.
Jeg ventede utrolig kort tid på at der kom en jordmor og hun ville lige mærke på mig, her var jeg allerede 5 cm åben jeg så blev fragtet op på fødegangen og fik en stor lys stue med et stort badekar i (kl 23.45), (der stod i min journal at jeg gerne ville have det for smerterne).
En jordemor kom ind på stuen med det samme, og mine smerter var virkelig voldsomme nu, jeg havde ingen pause imellem mine veer (fandt senere ud af at min krop gik i vestorm, af sig selv!!!).
Hun prøvede at give mig informationer, som jeg slet ikke modtog fordi jeg havde så mange smerter, jeg var nu åbnet 6 cm da de begyndte at fylde badekaret op. Min kæreste prøvede at lindre smerterne med rindende vand på min lænd, men hold op hvor var det ubehageligt at have ve på ve på ve. Jeg kunne slet ikke komme ind i min vejretrækning jeg følte ikke jeg kunne få vejret overhovedet fordi der bare ingen pauser var, jeg fik bare en ve efter den anden. Jeg brugte derfor en anden metode, jeg skreg af mine lungers fulde kraft, for jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med den smerte! Da badekaret næsten var fyldt op, begynder min krop pludselig at presse, jeg siger det til jordemoderen og hun afventer og ser min reaktion og derefter beder hun mig ligge mig bagover i badekaret så hun kan måle mig igen (ja badekaret var ikke mere fyldt end at jeg kunne ligge mig bagover uden at få vand i hovedet). “Ja, du er 10 cm, så ved næste pause skal jeg have dig op på briksen”.

Pause tænkte jeg bare, du må da have spist søm og ja jeg havde ingen pauser så jeg måtte efter en ve skynde mig at rejse mig og så gik den næste igang mens jeg gik mod briksen støttet af min kæreste og jordemoderen.
Mit ordforråd var meget begrænset, men jeg sagde noget i retningen af “jeg kan ikke mere”, “du lyver” (henvendt til jordemoderen) og “VAND”.
Jeg nåede absolut ingen form for bedøvelse, jeg blev heller ikke tilbudt noget, men sagde dog selv at lattergas ville jeg gerne have. Jeg tog meget få hiv af det, og blev simpelthen SÅ dårlig så de skiftede til ilt.
Efter en presseve på ryggen (hvor jordemoderen kunne se det ikke fungerede) kom jeg om på siden, jordemoderen prøvede ihærdigt at få igennem til mig at der ville komme en læge og nogle sygeplejesker ind på stuen fordi der skulle tages en blødprøve fra min søns hoved “hvis vi når det” husker jeg jordemoderen sagde.
Jeg så slet ikke lægerne, men blodprøven blev taget, dog skal det siges at min søn var født inden de fik svaret på prøven som heldigvis var normal.
Hans hjerterytme dykkede (normalt), men det kom ikke op igen (ikke normalt), derfor blodprøven.

En velskabt søn

Kl 2.35 den 7.9. 2014 blev vores søn født, og jeg får ham op på brystet og ligge. Både min kæreste og jeg nød øjeblikket og jeg så eller hørte slet ikke jordemoderen trods det hun faktisk stadig var i rummet.
Efter en rum tid (jeg har ingen anelse om hvor længe), kom jordemoderen hen for at undersøge min søn. Hun trillede et bord hen ved siden at mit ansigt og løftede ham over og hun fortalte alt hvad hun gjorde og hvorfor hun gjorde det.
Det var helt fantastisk og jeg har senere fundet ud af at grunden til hun rullede bordet hen ved siden af mig er fordi der faktisk stod i min journal at jeg var panisk angst for at slippe mit barn af syne når han var kommet ud. Det havde hun åbenbart læst og derfor var der ikke noget tidspunkt hvor jeg ikke kunne se ham, selv da jeg blev syet og han sad hos far var det også hvor jeg kunne se ham. Det var helt fantastisk!

pyyh, det gik stærkt

Min fødsel var meget kort, og uden de store komplikationer, heldigvis men jeg følte også jeg havde en jordmoder med super meget overskud og som jeg ikke følte jeg ikke havde hos mig under hele fødslen, hun var der 110% og hun var branddygtig til hvad hun lavede!
Efter fødslen fik vi en del timer til at komme os og vi blev ikke unødigt forstyrret, men den samme jordemor kom ind fra tid til anden og spurgte om jeg ville amme, om jeg havde det godt, om der var noget vi manglede og tæt på kl 7 spurgte hun til om vi ville have en plads på barselsgangen eller hvad vi ville. Det skal siges at den måde det blev sagt på var stille og roligt og slet ikke med stress eller ‘vi har ikke plads, så vil I ikke hjem i stedet’ eller noget som helst. Der blev spurgt om vi havde drøftet det. Vi ville super gerne hjem både min kæreste og jeg, og så blev der sagt god for det da vores dreng var sund og rask og vi alle havde det godt. Samme jordemor var også inde og spørge til om vi ville se når hun undersøgte moderkagen, det ønskede vi ikke så den har vi slet ikke set skyggen af, og TUSIND tak for det!! Den var endda dækket til at et klæde da hun fjernede den fra stuen for at undersøge den.

Eneste tidspunkt jeg havde en anden jordemor var fordi vi tog hjem kl 8 og der havde der LIGE akkurat været vagtskifte, så der kom en anden jordemor ind med alle mine ting (journal, armbånd, informationer, telefonnumre og alt det her). Men det var eneste anden kontakt jeg havde med en jordemor og for mig var det ligegyldigt.
Jeg havde en virkelig god fødselsoplevelse på Herlev Hospital, med jordemoder Lærke.

Og jeg vil gerne have lov at sige at jordmødre gør et fantastisk arbejde!! Ikke at miste fatningen i sådan en situation kommer jeg aldrig til at forstå!! Så min dybeste respekt skal lyde til jordemødre landet over, sådan som jeg ser det gør de alt hvad de kan og hvor er det synd at de til tider skal gå på kompromis, for det er ikke det de er uddannet til.
Jeg håber inderligt at der vil komme nogle øremærkede midler, nu hvor politikerne gerne vil have vi føder flere børn.