Close
Jul, julemand, nisser…. hvorfor lyver vi?
facebook pinterest twitter

Jul, julemand, nisser…. hvorfor lyver vi?

Avatar
friluftsmor 16 december 2016, 09:01

Jeg synes der i den grad i år har været fokus på det her med julemanden og nisserne, og hvor dårligt det er for børn at de bliver ‘løjet overfor’ som eksperter siger. Så er der andre eksperter der går ind og fortæller hvorfor det er så vigtigt at børn kender til julemanden og at det er da bestemt ikke er skadeligt for dem at man siger at pakken kommer herfra.

Jeg vil dedikerer dette indlæg til netop min mening om hvorfor min dreng får og vide der er nisser til, og en julemand.

Tradition

Selvfølgelig handler julen meget om tradition, alle familier har hver deres tradition og den er sikker skabt for vældig mange år siden, og traditionen tro så bibeholder man det hvis man synes om det, er tryg ved det og ellers så skaber man sin egen som man giver videre til sine egne børn.

Hele historien bag ved julemanden kommer jo delvist fra den biskoppen (nu helgen) Sankt Nikolaus som boede i Lille Asien (nu Tyrkiet) der var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Den gamle historie er jo sikkert blevet pyntet på en hel masse gange, men det var tilbage i 1800-tallet at man første gang så julemanden i rødt og hvidt, da Coca Cola i 1930’erne brugte ham varemærke blev han for alvor verdenskendt.
Så fik du også lidt historie med på din vej 😉

Lyver vi?

Lyver vi egentlig overfor vores børn når vi fortælle at julemanden sidder i en kane og at han deler gaver ud, og hvad med nisserne?
Jeg vil sige, NEJ det gør vi ikke, og det vil jeg sige fordi at alt omkring jul, julehygge og bare december måned er fyldt med magi, traditioner og historie fortællinger. Så historien om nissen der kommer på besøg til jul synes jeg bestemt hører til (bare rolig jeg vil ikke fortælle historie om nisser, men I kan jo se Pyrus – Alletiders nisse der er en masse brugbart).
Jeg synes det hører sig julen til at man fortæller om julemanden, og leger at vi har en lille nisse boende, det har vi fx hjemme ved os der kommer med en lille pakke til den lille viking hver morgen i hans sok.

Her bor nissen ved os.

Her bor nissen ved os.

Han er allerede vildt begejstret for julemanden (tror det er det farvestråelende tøj), og det skal han da bare have lov til, men det betyder ikke at jeg lyver overfor min dreng.
Kommer han en dag og siger “julemanden findes jo ikke”, så vil jeg da helt reelt sige, nej han er en rigtig god historie og han skaber magi omkring juletid og så vil jeg sætte min dreng ind i den rigtige fortælling om hvor julemanden egentlig kommer fra (se ovenfor 😉 ).

Når filmen knækker

Når vi så snakker om de kære nisser og julemænd der er så gavmilde her op til jul, så er der et sted hvor filmen knækker fuldstændigt hos mig. Det er når forældre truer med nissen. “hvordan dælen gør man det?” spørger du så. Jo jeg synes jeg lader mig fortælle at forældre bruger sætninger som “nu skal du sove for ellers kommer nissen ikke med en pakke i din sok”, “nej stop så ellers flyver julemanden forbi vores hus”. Det er simpelthen at ødelægge et vanvittigt dejligt juleeventyr. Der må der altså andre metoder i brug hvis du spørger mig, for man kan kun bruge det den ene gang om året. Ja eller man kan vente på børnenes tænder falder ud (tandfeen) eller påske (haren kommer ikke med æg). Men det skal stoppe lige nu, for man ødelægger magien der er ved disse væsner, og JEG tror man skyder skylden på dem, og hvad har børn så tilbage.
Børn skal være børn, og de skal ikke trues af julemanden, ej heller mor og far.

Børn skal være børn

Og der er da noget helt specielt ved at lade børn være børn og tro på der er en julemand, en påskeharer og hos nogen en tandfe. Kreativiteten kommer fra børns fantasi og tager vi fantasien fra dem alt for hurtigt så tager vi også en del af deres sjæl. Husk på at der er også er faser af børns liv hvor de har en usynlig ven, og denne ven kan være ligeså virkelig for dem som julemanden kan være. Og det er der jo ikke noget galt i, der er MANGE eksperter der siger at en usynlig ven ligefrem kan være sundt for børn, og det kan jeg ikke se det forfærdelige i.

Men jeg vender da glædeligt tilbage om nogle år hvor jeg fortæller om hvorvidt mit barn har taget skade af at han troede julemanden fandtes. Det er vores job som forældre også at sætte lidt realitetssans ind hos børn når de så selv begynder at forstå den virkelighed de lever i. Så skal man ikke blive ved med at sige “nej nej, det VAR altså nissen ikke mig.”

Men leg med så længe de synes det er sjovt, og hvad så hvis historien ændre sig hen af vejen, det gør da ikke spor for det er da dybt fascinerende at den julemand vi har i dag faktisk er baseret på en vaskeægte biskop, ikke sandt?

En træt julemand (når julebilleder går galt ;-) )

En træt julemand (når julebilleder går galt 😉 )