Close
Jul og børn
facebook pinterest twitter

Jul og børn

Avatar
friluftsmor 29 november 2015, 20:00

Jeg har glædet mig som en lille julegris til jul og at skulle jule dette år. Jeg vil da gerne indrømme at sidste år der nåede julepyntskassen ikke engang op fra kælderen…. suk.
Hvad værre var at julekalendere som vi fik af vores forældre (Storms bedsteforældre), jamen der gik dage hvor vi ikke tænkte på dem. Det var som om det ikke lige var det der talte når man havde en lille mand på 3 måneder.

MEN i år skulle det ikke være sådan. Storm er mere bevidst (ja jeg ved godt han stadig er ligeglad med gaver og pynt), og derfor skulle vi i dag, 1. søndag i advent, julehygge!
Vi startede på farmands arbejde, hvor der var inviteret til æbleskiver, småkagemaling, klip og klister samt live julemusik fra scenen.
Det var super hyggeligt og Storm tog det i stiv arm selvom der var vildt mange mennesker!

Da vi kom hjem gik han direkte i brædderne og sov i knap 2 timer.

Nu skulle vi julehygge. Og det er her jeg ligesom bare havde lidt for høje forventninger til min dreng. Jeg havde taget ler, gran, pynt og selvfølgelig noget af hans legetøj med til bordet og så skulle familien bare have det sjovt.

Hvordan endte det så lige? Jo, Storm tog en luns ler og puttede i munden, derefter prøvede han at spise en grankogle og til sidst blev han så sur at han bare gerne ville ned og lege. Hmm, nå snydt mor!! Det var han vidst for lille til, så han fik lov at gå ind i stuen og lege og tror egentlig far var noget tilfreds med Storms opførsel, han fulgte i hvert fald efter og så sad jeg der alene i køkkenet og klippede gran til kalenderlyset…..

Men så igen, hvad sjov er der ved et kalenderlys når man ikke må røre ved det, pille det fra hinanden og alt det sjove man nu engang gerne vil når man er 14 måneder. Jo, mor her havde tænkt ud af boksen og lavede da selvfølgelig også en adventskrans til Storm. Den er lavet af lys med batteri, og den er godt nok interessant synes Storm, den ligger i hvert fald ud over hele stuen nu. Nej hov vent… jeg kan kun finde tre lys? Hmm, nå mon jeg finder dem alle fire igen inden næste søndag? hihi

Her har vi ikke drillenisser, vi har Storm.

advent

Storms egen adventskrans, da den var samlet.

 

storm snemand

Storm kunne da lokkes til at pynte lidt op, snemanden med lys i var ret spændende!