Close
Kan selv vil selv
facebook pinterest twitter

Kan selv vil selv

Avatar
friluftsmor 18 november 2015, 15:35

Jeg bliver stadig helt forbløffet når jeg tænker på hvor meget der er sket på det første år af Storms liv. Det er jo helt sindsygt så meget han har skulle lærer og så meget han allerede kan.
Jeg kan stille og roligt begynde og mærke mentaliteten kaldet kan selv vil selv.

Han er for nyligt begyndt at gå og han synes det er ret hyggeligt. Han er liiiidt forsigtig stadigvæk og synes det til tider kan blive nødvendigt at holde mor og far i hånden når man går. Det er rigtig sødt og så kommer han også hurtigere frem for så har han en bedre balance det er meget sjovt.

Oveni at han er begyndt at gå så kan man også sætte ham ned på jorden på sine ben for en kort bemærkning, når man lige skal låse barnevognen, eller cyklen eller hvis man lige kort skal bruge begge hænder.

Jeg synes det er fantastisk at der er så meget han kan selv efterhånden. Han spiser stort set alle måltider selv. Der er stadig tider hvor han gerne vil have vi giver ham mad, men ellers er han super god til selv at sidde og spise fra sin tallerken… ja og vores.

Han har lært at kravle ned af sofaen ved svinge benene ud over kanten og glide ned.

Og han har sågar nede ved dagplejemor lært at kravle op af trapper. Og det synes jeg fantastisk! Han vejer lige omkring 10 kilo nu og det er godt nok tungt at skal have 2 etager op. Så selvom det tager rigtig lang tid, så synes jeg det er SÅ hyggeligt når han selv kravler op. Og bliver så stolt når han så ser vores dør.

Selvom det er skræmmende at det der sker er en form for selvstændighed og jeg jo stadig ser ham som min lille baby. Så synes jeg det er fantastisk at se hans små sejre (som jo klart er store for ham). Han søger rigtig meget opmærksomhed når han gør noget nyt eller gør noget som han synes er ret sejt.

Det kan være alt fra det ovennævnte til at han efterhånden er blevet rigtig god til at putte sine forskellige klodser i sin puttekasse. Han klapper endda af sig selv når han gør det rigtigt, og det gør både mor og far også.
Han er også begyndt at klappe af sig selv når han spiser op, når han leger selv og når han tager sin medicin.

Jeg må sige jeg er sku så stolt af min dreng, som mere og mere ligner en tumling og ikke en baby.

IMG_5822Min store dreng kravler på trapper.