Close
Langdistance forhold med bedsteforældrene
facebook pinterest twitter

Langdistance forhold med bedsteforældrene

Avatar
friluftsmor 12 oktober 2015, 19:09

Ja det lyder måske lidt underligt, men sådan er livet for min søn som bor i København og hans bedste forældre bor mere end 300 km væk i Sønderjylland.

Der sker så meget når børn er små og selv min kæreste og jeg kan ikke følge med i Storms hastige udvikling altid. Så jeg forstår godt at bedsteforældrene tit spørger hvordan det står til og hvordan Storm har det.

Storms farmor og farfar bor ret tæt på Storms kusine, som kun er tre måneder ældre end Storm, så derfor ser de hende ret ofte. Det gør det jo ikke ligefrem nemmere når man savner sin barnebarn der er så langt væk.

Hvordan kan det så løses? Jo vi har simpelthen koblet bedsteforældrene op på Skype, og så bliver der ringet når vi lige finder tid, og når savnet er for stort. Som blandt andet i dag.

Storm kan sagtens genkende sine bedsteforældre så han synes det er ret morsomt at de pludselig er inde i Ipad’en, han har sågar tjekket om de måske er bag ved den. Ret underholdende at se.
Han kan ikke holdes til så længe af gangen, men det betyder stadig rigtig meget, kan vi mærke at de lige får ham set.

Forenklet adgang

Storm er jo, som alle andre tumlinger i den alder (1 år), nogle pilfingre. Så de første par Skype opkald vi lavede blev han ved med at lægge på. Det var egentlig meget sjovt han kunne, men når han ikke kan holdes særlig lang tid af gangen, synes jeg det blev besværligt at blive ved med at ringe op.

Så fortalte en mor fra min mødregruppe at man kan sætte sin iphone eller ipad til forenklet adgang. Det betyder blot at når dette er sluttet til så kan små pilfingre ikke trykke på NOGET på telefonen eller ipad’en, ikke engang skærmen.

Her er hvordan det gøres
Du går ind i indstilinger –> generelt –> tilgængelighed –> under ‘læring’ finder du forenklet adgang.
Her skal du så skrive en adgangskode og så trykke ok. Så kan du blot ved at trykke tre gange på home knappen, få menuen op til forenklet adgang.
Så vælger du selv om du vil aktiverer eller annullere eller hvad du vil.

Rigtig god fornøjelse.

IMG_5449