Close
Misdannelsesscanningen og en tidlig julegave
facebook pinterest twitter

Misdannelsesscanningen og en tidlig julegave

Avatar
friluftsmor 4 august 2017, 12:00

Misdannelsesscanningen var sat til den 22. december, vi har familie i jylland og vi kunne vælge denne dato eller vælge den 26. december, så det stod os rimelig klart at vi hellere ville have det overstået inden jul.

Og når jeg siger overstået er det fordi at det var med meget blandede følelser hver gang vi tog til scanning, for hvor det før ‘bare’ var nok at se et hjerte slå, så vidste vi at vores stærke viking (vi får vikinger om vi laver drenge eller piger) kunne gemme på en fejl der kunne betyde vi skulle afbryde graviditeten.

Tidlig hjertescanning – uge 15

Før vi nåede til misdannelsesscanningen eller bare MD som jeg kalder det fremadrettet så havde vi en tid til en tidlig hjertescanning. Det skulle vi til da jeg var 15 uger henne og det var ikke en jordmoder der skulle scanne men derimod en læge.

Hun var dybt professionel og hun gennemgik den stærke viking bid for bid med scanneren, og fortalte og pegede og alt i alt en kanon oplevelse. Der var sat 1 time af til denne scanning, men da der ikke umiddelbart var noget galt med den stærke vikings hjerte så legede hun også lidt med 3D. Jeg tror det var første gang vi sådan rigtig fik og vide at den stærke viking ‘havde fart på’, kejtede rundt i maven, ville på ingen måder ligge stille, så der kunne tages ordenlige billeder af hjertet og da lægen forsøgte sig med 3D i uge 15 bare, ja så blev det ikke ligefrem kønt, det var meget svært at se hvad der var hvad. Men det var alligevel dejligt at gå derfra med en fornemmelse af at hjertet ikke fejlede noget, det lille hjerte i hvert fald, som på dette tidspunkt kun er 1 cm bredt.

Alt i mens fik vi også svar på de resterende kromosomer som alle var NORMALE!

Misdannelses scanningen

Som alle andre aftaler på Nordsjællands hospital så glædede vi os ikke nær så meget som man kunne gøre fordi vi have endnu ikke fået og vide om vores stærke viking var levedygtig, altså var der en fatal hjertefejl eller flere. Vi var allerede nået til enighed om at klumpfod, ganespalte og hvad der ellers kunne dukke op af synlige misdannelse ville vi tage med et smil, for vi var mest af alt bare glade for at der ikke var nogle fatale kromosom fejl og dagen var nu kommet til at få og vide om hjertet var HELT ok.

Det var en jordmoder der scannede os denne gang, og jeg kan huske at jeg blev helt vildt arrig på hende (sagde selvfølgelig ikke noget), fordi hun havde problemer med at finde den stærke vikings ene tommelfinger. Jeg tænkte bare “HALLO!! jeg er da pisse ligeglad med hvis den stærke viking mangler en tommelfinger, er hjertet ok??!!” . Hun fandt dog den tommelfinger, men det tog sin tid og det gjorde det faktisk ved alle scanninger vi var til for igen kom det “baby har godt nok fart på”, vi studsede ikke over det her heller, det var først senere.

Da hun var færdig med at scanne gik vi sammen hen til computeren og der blev indtastet nogle tal, og det hele så normalt ud som hun sagde. Det var her som om hun ville afslutte os, og det var inden vi overhovedet havde fået og vide om den stærke vikings hjerte var ok.
Så jeg tog mig sammen og spurgte “ehm, er der nogen grund til bekymring omkring hjertet, er det ok? Skal vi afbryde graviditeten eller hvordan ser det ud”.
Hendes svar “nååh ja det kan jeg da godt se her i har jo et forløb her på hospitalet, men jo jo bestemt, hjertet ser helt fint ud, jeg så en lidt forstørret nyre, men det har ikke den store betydning. Dog skal i scannes i uge 32 igen.”

Vi blev ovenud lykkelige over at hører at hjertet var ok, at der så igen kom nye ting (nyren) som gjorde vi fik endnu en scanning så var denne scanning af langt mindre betydning og havde ikke noget liv og død at gøre. Så vi lykkelige!! Vi kunne nu fortælle hele verden om vores baby lykke, og den lange og trælse rutschebanetur synes at være overstået.
Selvom vi havde en sen hjertescanning også for at være helt sikker på om det hjerte nu også var ok, så sagde jordmoderen at hun slet ikke var nervøs, og så var vi det heller ikke!

Den sene hjertescanning

Den 12. januar lå den sene hjertescanning, og selvom vi nu havde fortalt det til alle og enhver, så var det aldrig med fuld lykke at vi gik til disse scanninger. Det var igen en læge der skulle kigge på den stærke viking, og endnu engang kejtede den baby bare rundt i maven, lå aldrig stille, havde høj hjerterytme og vi fik igen “der er fart på hva?”. Vi havde for meget at tænke på igen her til at gøre noget ud af det. Igen legede lægen lidt rundt med 3D og her kunne man se lidt mere, og det var et smukt syn. Der blev igen taget et grundigt kig på hjertet, men det fejlede ikke noget. I journalen stod der at vi havde den nyrescanning i uge 32, men lægen tog lige et kig og allerede nu kunne hun se at den ene nyre var tættere på normalen end den var til MD, så hun ville mene at vi i uge 32 fik og vide alt var ok.

Faren synes at være drevet over, vi ventede os en sund og rask baby, og vi var lykkelige at vi med så dårlige tal til risiko vurderingen stod med et rask barn i maven.

Det skulle dog stadig vise sig at være en meget hård graviditet, og jeg endte med at blive indlagt til observation hele tre gange, hvoraf den sidste endte i fødsel…. men det må I vente med til næste gang.

 

Vores stærke viking til MD scanning.

Vores stærke viking til MD scanning.

Vores opslag på facebook den 22. december

Vores opslag på facebook den 22. december