Close
Nakkefoldsscanningen
facebook pinterest twitter

Nakkefoldsscanningen

Avatar
friluftsmor 2 august 2017, 06:12

Da dette var graviditet nummer 2 så havde jeg så meget sværere ved at holde min mund, end da jeg gik rundt med den vilde viking. Selvom jeg ikke lige fortalte det til alle og enhver, så fortalte vi ret hurtigt familien det. De kommende bedste forældre og søskende.

Vi var dog stadig enige om at fortælle det vidt og bredt efter nakkefoldsscanningen. Det er en milepæl hvor man lige er ude over de første 12 uger som jo egentlig er de kritiske i forhold til spontan abort mm.

Jeg fik bestilt nakkefoldsscanningen på Nordsjællands hospital, og vi tog afsted. Vi var spændte, men vi havde jo set det lille hjerte slå, så vi var ikke nær så nervøse som første gang. Vi glædede os egentlig mest 🙂

Forinden havde jeg fået lavet en blodprøve hos lægen, som sammen med scanningen af fostrets nakkefold skulle bruges til at lave en risiko vurdering, som jo egentlig er hele grunden til man laver en sådan scanning.

Scanningen

Der var så det lille foster, vores kommende andet barn, og det var så fint og lille. Jeg studsede lidt over at jeg synes nakkefolden så lidt tyk ud, men altså jeg er jo ikke ekspert så jeg sagde ikke noget, og scanningen forløb som den nu skulle.

Så blev vi bedt om at sætte os ned og vente på jordmoderen tastede oplysningerne ind i beregneren og give os resultatet på denne risiko vurdering. Og det er her filmen knækker helt.

Tallene lyder:

Trisomi 21 –> 1:81

Trisomi 18 -> >1:4

Trisomi 13 –> 1:26

Det var ganske rigtig nakkefolden var tyk, og den lå over normalen, sammen med min blodprøve så vores risiko vurdering altså sådan ud. Vi blev til at starte med ikke nervøse, vi kiggede kun på trisomi 21, og det er der rigtig mange der gør. Det var efterfølgende nærmest umuligt for mig at finde nogen som helst statistik på hvad de to andre kromosomer gav af udslag hos folk. Jeg googlede blogs, artikler og alt muligt, men ligemeget hjalp det.

Hvad jeg kunne google mig frem til var at trisomi 13 og 18 ikke er nogle kromosomer man ønsker sit barn har fejl i, trisomi 18 (Edwards Syndrom) er barnet født med en masse defekter, MEN barnet har også en meget kort levetid, sjældent bliver disse børn flere år. Trisomi 13 (Pataus syndrom), ja her bliver barnet sjældent mere end et par uger gammelt. Fælles for begge trisomier er at 95% slet ikke overlever de 9 måneder i maven.

Jeg var grædefærdig! jeg vidste ikke hvilket ben jeg skulle stå på, og når jeg fortalte dem vi allerede havde fortalt at vi var gravide om disse tal, så kom responsen lynhurtig “ååh, hvad gør I så hvis det har down syndrom?”.
Down syndrom??!! jeg blev helt vildt sur, arrig og ja mest af alt pisse ked af det, for down syndrom er et liv!! De to andre kromosom fejl var lige her, LANGT værre og derfor kunne jeg slet ikke se hvordan folk kunne spørge hvad vi ville gøre hvis vi ventede os et barn med downs.

(For at være ærlig så aner jeg ikke hvor scanningsbilledern er at vores lille mus, nakkefolden var SÅ tydeligt tyk at det var svært for os at se på dem vi fik med fra hospitalet).

Moderkagebiopsi

Tilbage til scanningen, vi blev tilbudt en moderkagebiopsi, det er ikke noget man bare lige sådan får taget, men når trisomi 21 hedder under 1:300 så får man det tilbudt.
Vi blev sat ind i hvad det var, vi fik en piece med hjem, men vi var ikke i tvivl, med så lave tal på tre trisomier, så valgte vi at tage moderkagebiopsien.

Ugen efter var det så tid, vi havde været til en gennemgående samtale med en overlæge omkring forløbet forinden og fået taget endnu et kig på tallene, men vi ville gerne have biopsien.

Det gøres uden bedøvelse, og der er en scanner på din mave så de kan se at de ikke rammer barnet med nålen, men kun selve moderkagen. Jeg skulle under ingen omstændigheder kigge på den skærm, jeg lå og kiggede høvdingen direkte i øjenene og hold nu k*** det gjorde ondt! Jeg lå bumstille, for jeg skulle ikke risikere noget, men AV!!

Prøven ville blive sendt ind til Rigshospitalet og vi ville få svar efter 48 timer pr brev. Da det var torsdag moderkagebiopsien blev foretaget, så kunne det ske at vi først fik svar mandag. Så vi gik derfra, ret nedtrykte og håbede på det bedste.

Brevet

Selvfølgelig var der ikke noget brev dagen efter om fredagen, men vi vidste det jo egentlig godt. Så vi måtte bare vente til mandag. Ventetiden var ulidelig, og jeg havde SÅ ondt. Den vilde viking forstod slet ikke hvorfor mor absolut skulle ligge på sofaen hele tiden, men det skulle jeg fordi der er en abort risiko når man er inde i livmoder og pille på den måde. Den er heldigvis kun 1%, men vi tog ingen chancer!!

Helt tilfældigt og nok også bare fordi det var vane så åbnede vi postkassen søndag…. og der, lige der lå brevet!!! Vi turde næsten ikke åbne det, men vi gjorde det roligt og med meget rystende hænder!
Der stod:

  • Svar på test af trisomi 13, 18, 21 samt kønskromosomerne er NORMALE (og ja de skriver det med blokbogstaver)

Vi kunne hyle!! Vi faldt hinanden om halsen, vi blev bare så glade! Vi ville ikke kende kønnet, så derfor var der bare svar på at det i hvert fald enten var en dreng eller en pige, men ikke hvad der præcis gemte sig derinde.

I brevet stod der også at om tre ugers tid ville der kommer svar på de resterende kromosomer (jeg mener vi har 46 i alt), men de vigtigste og jo også de fatale var jo testet og de var normale!

Selvom vi var glade var det jo ikke slut her, vi havde allerede en bunke ekstra scanninger i vente, da en tyk nakkefold ikke kun kan indikerer en kromosom fejl, nej det kan også betyde synlige misdannelser, såsom klumpfod, læbe/ganespalte, hjertefejl for at nævne nogle få.

Vi kunne derfor fortælle de gode nyheder med resultatet fra trisomi 13, 18 og 21 til den tætte familie, men at offentligøre det ville vi stadig ikke for tænk hvis vi måtte afbryde graviditeten efter misdannelses scanningen grundet en forfærdelig hjertefejl. Mere om det næste gang….

Listen over kromosomer som de skal se ud.

Listen over kromosomer som de skal se ud.