Close
Operationen
facebook pinterest twitter

Operationen

Avatar
friluftsmor 1 september 2017, 08:48

Pludselig gik det stærkt, den stærke viking skulle opereres og godt en uge inden operationen var vi blevet indstillet til at få et værelse på Ronald McDonald huset så vi kunne få vores elskede storebror hjem. Vi havde aftalt at lige så snart vi havde et rum på Ronald McDonald så ville vi hive vores store dreng hjem. Vi havde undværret ham i over to uger og vi var ved at være godt trætte af det hele. Så hver dag spurgte vi sygeplejeskerne omkring et værelse og de ringede over på huset, og der var stadig ikke plads, men vi skulle altid spørge. De ringede dagligt og det var normalt

Operationen var sat til den 7. juni og her ville den stærke viking være 5 uger og 5 dage. Vi var glade for at få en dato, og vi besluttede os for at den vilde viking ikke skulle hjem før efter operationen det ville være synd for ham at opleve det.

Ronald McDonald

Pludselig var der gode nyheder, den 6. juni, dagen før operationen fik vi beskeden om at vi havde fået et værelse og det glædede os rigtig meget! Det betød at nu kunne den vilde viking komme hjem til os. Vi ville dog stadig som før skrevet gerne vente til den stærke viking var opereret….

Feber

Skæbnen ville så at om aftenen den 6. juni tager jeg den stærke viking op til mig og han er KAMP varm. Jeg tænkte med det samme “der røg den operation”, og ganske rigtigt han havde feber og operationen blev udskudt. Han var tæt på de 6 uger så de gav ham en masse antibotika så feberen kunne falde og så blev operationen udskudt til to dage senere altså den 9. juni (den stærke viking ville her være 6 uger og 1 dag gammel).

Den stærke viking var ikke helt glad for antibiotikaen og vi måtte skifte preparat og det hele, men det lykkedes ham da at blive feberfri og vi håbede inderligt at operationen om fredagen ville finde sted.
Mens vi sad der og ventede på at få besked på om der ville ske noget om fredagen, så sendte jeg høvdingen til jylland torsdag for at hente den vilde viking. Nu havde vi fået værelset, og den stærke vikings operation var udskudt, så nu skulle han altså bare hjem!!

Gensynsglæde

Høvdingen var forberedt på at den vilde viking ikke ville hjem med det samme han kom men gensynsglæden med far var så stor at han nærmest bare fløj ud af døren og ville hjem med det samme. Hvornår kører vi.
Høvdingen fik ro på den vilde viking og de fik lidt og spise inden turen gik tilbage til Rigshopsitalet, jeg var så spændt på at se min elskede dreng igen. Specielt fordi gensynsglæden med høvdingen havde været så god så glædede jeg mig helt vildt.

Jeg husker tydeligt da han kom ind på stuen, jeg udbrød “heeeej”, den vilde viking smilede og udbrød som det første “hvor er lillebror henne”. Det er virkelig noget vi aldrig kommer udenom, den vilde viking ELSKER sin lillebror mere end noget andet i denne verden!! Hvordan og hvorfor ved vi ikke, men den kærlighed den er helt unik!! Hold da op.

Den aften sov vi alle fire på Rigshopsitalet, der var tid nok til at få set Ronald McDonald værelset dagen efter.

Det var så skønt at have ham tilbage igen.

Det var så skønt at have ham tilbage igen.

Operationen

Det blev fredag og den stærke viking var frisk igen. Den læge der skulle operere var kommet ind på sin fridag for at opererer den stærke viking. Det glemmer vi ham aldrig for, det var så stort for os!
Nu er det også den læge som har fulgt og kommer til at følge den stærke viking til kontroller mm i fremtiden, men alligevel, vi var lykkelige for det kunne lade sig gøre.

Da den stærke viking blev hentet gik hele familien med ned for at sige godnat. Det blev virkelig for meget for den vilde viking, han græd og græd og græd!! Ingen skulle pille ved hans lillebror og det var meget hårdt for ham. Vi trøstede det bedste vi havde lært og det hjalp en hel del på mig og min nervøsitet at skulle trøste storebror. Så var jeg ikke så fokuseret på at være nervøs mor, men mere den omsorgsfulde mor til min dreng der ikke vidste hvornår han så sin lillebror igen.

Nu kommer der lige nogle facts om operationen, det ville forløbe således at de ville åbne ham meget lidt (2 cm) og fysisk kigge ind og se om der var galdeveje, de ville lave det samme som ved HIDA scanningen med at se kontrastvæske løbe. Her kunne de bare se det fysisk. Hvis den stærke viking ingen galdeveje havde eller ingen udskillelse af sin galde så ville de fortsætte operationen, altså åbne ham mere endnu og lave en kasai operation. En kasai operation tager man og syer et stykke af tarmen op på leveren så galden fra leveren kan dryppe ned i tarmen.

Skematisk oversigt over en kasai operation

Skematisk oversigt over en kasai operation

Vi ville blive ringet op midt i operationen hvis de fortsatte og vi fik og vide det godt kunne tage 6 timer. Så vi havde rig mulighed for at hygge lidt omkring den vilde viking og få set os omkring på Ronald McDonald mens det hele fandt sted. jeg tror faktisk jeg fik sovet lidt, jeg havde ikke sovet mere end 1,5 time af gangen cirka siden den stærke vikings fødsel.

Kan ikke huske hvornår de ringede første gang, men da de ringede vidste vi godt hvorfor, de var fortsat videre i operationen og ganske rigtigt. Det vidste sig at den stærke viking havde én galdevej og den virkede ikke…

Opvågning på GN

Det næste opkald var altafgørende, den stærke viking havde det godt, han lå på opvågning og vi kunne se ham. Vi vidste han var i respirator fordi en operation som denne kræver smertedækning med morfin, giver man får lidt morfin og har babyer smerter så holder de op med at trække vejret, giver man for meget morfin så holder de også op med at trække vejret.

Jeg fløj over på GN og det var et uhyggeligt syn, men jeg var nødt til at se min lille dreng. Han lå med vidt åbne øjne og så næsten død ud. Men jeg fik og vide han havde det godt og han så ud til at slappe mere af ligeså snart jeg snakkede det var super dejligt.

Billedet er taget da jeg ser den stærke viking første gang efter operationen

Billedet er taget da jeg ser den stærke viking første gang efter operationen

Mens den stærke viking lå på GN så ville der være en sygeplejeske hos ham 24/7, de må ikke forlade stuen og derfor valgte vi begge to, ja selvfølgelig alle tre at sove på Ronald McDonald huset sammen, og ikke hos den vilde viking. Hverken høvdingen eller jeg kunne holde til at se på den stærke viking særlig længe af gangen, han så farlig ud. Så det valgte vi. Vi valgte søvn og hygge med vores store dreng, vi vidste den stærke viking var i gode hænder. Og personalet forstod os godt.

Vi fik og vide at den stærke viking nok skulle ligge i respirator weekenden over, det havde vi fået og vide inden operationen så det var vi klar på.

Dagen efter, efter 12 timers søvn!!! gik vi alle tre mod den stærke vikings stue for at sige godmorgen til ham. Vi blev mødt af en sygeplejeske som sagde “nej det er godt I kommer jeg skulle lige til at ringe”.

Jeg tænkte straks ÅÅÅÅH NEJ!!