Close
Styr på motorikken og en lille opskrift
facebook pinterest twitter

Styr på motorikken og en lille opskrift

Avatar
friluftsmor 7 maj 2016, 18:21

Børn og mad.

Det er et emne der konstant er oppe og vende, og hvorfor? Fordi det er så hammer vigtigt at vi får mad som mennesker. Og det er bare svært når man oplever kræsenhed, lavt indtag af mad eller bare har problemer med børn og mad.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, vores dreng spiser som en voksen mand. Til tider tror vi faktisk at han har en indgang til Narnia gemt i mavesækken. Og det er jo hamrende fantastisk når sådan noget sker.
MEN!
Det gør så også at når han kommer i perioder (og det gør han) hvor han ingenting vil spise, så skal mor her liiiige tage sig sammen og trække vejret dybt!
Jeg synes ikke det er fair overfor min dreng at tvinge mad i ham, jovist vi har faste måltider på dagen, men er han ikke sulten bliver han absolut ikke tvunget til at spise noget.

Starten

Lige fra hans allerførste grød har der været op og nedture mht spisningen. Og både min kæreste og jeg har altid haft den før beskrevne sætning i hovedet, vi vil ikke tvinge mad i drengen. Ergo, ville drengen ikke spise så fik han en ske, en skål med grød der var afkølet og så blev han pakket ind i en form for regnfrakke og vi kunne så sidde og se på at gulvet blev smurt ind, og ham selv selvfølgelig.

Det er virkelig et svineri, MEN! Børn lærer hele tiden, og de lærer også når de sidder med maden selv! Jeg tror personligt det er super vigtigt at børn ved hvad de putter i munden. Så det er da klart det skal smadres igennem fingrene, op i håret og ja ud over hele gulvet 😛

Kræsenhed

Jeg tror virkelig på, at fordi vi har givet Storm muligheden for at sidde med sin mad selv (kendes også som den metode der hedder Baby Lead Weaning – BLW, dog først fra 6 mdr), føle den, mærke den, smage den i hans tempo. Så har vi nu en dreng der er altædende. Der er virkelig meget få ting han ikke kan lide, og når vi får disse ting og spise (fx peberfrugt) så smager han ALTID på det. Vi gør meget ud af at sige til ham at det er okay han ikke kan lide det (og det er man SLET ikke i tvivl om med et barn), men det var godt han prøvede at smage på det.
Han elsker bare mad, han er interesseret i det når vi laver mad og han elsker det bare!

Motorikken

Det gør også uanede forskelle i forhold til motorikken, om børn får lov at sidde selv med det. Nu er Storm ikke gennemført BLW barn, jeg kendte simpelthen ikke til metoden før han var godt 12 mdr.
Storm sidder med sin grød om morgenen og vipper skålen for at få det sidste med på skeen, det er bare så sødt at se på. Og ja han spilder da stadig en hel masse, og oveni det er vi også inde i en periode lige nu hvor det altså kun er klør fem der duer. Så selvom han sidder fint og skovler på skeen så er transporten fra skeen til munden med den anden hånd. Det er ret sjovt at se, men sådan er det bare!
Han er super god både med ske og med gaffel og jeg elsker bare at sidde og se hvordan han bliver bedre og bedre til at mestre den motorik, for det er bare ikke det nemmeste i verden med det skide bestik!

Bonus info: børn kan have nedsat appetit grundet varmen, servér gerne noget der ikke er varmt. fx kartoffelsalat, pitabrød eller anden sommermad 😀

Opskrift

I disse dage skal maden laves hurtigt, og nemt. Far er på Universitetet hele dagen og kommer hver dag sent hjem, da det er bacheloren der snart skal afleveres. Denne opskrift er kommet ud fra mit eget hoved og ingredienser jeg lige havde lyst til og tænkte var super lækkert for en lille purk også.

Ingredienser:
Ris
Pølser uden skind (vi brugte partypølser)
Peberfrugt
Ærter

Start med at sæt risen over (følg anvisning på posen), gå så i gang med at skære peberfrugten og pølserne i stykker. Skær det gerne i mundrette bider (børnehøjde).
Når risene har kogt, skal du hælde evt. overskydende vand fra og starte en pande op hvor du steger risene. Smid nu både pølser, ærter og peberfrugt i og giv det nogle få minutter, der skal konstant omrøres så risene ikke brænder på.
Så er der faktisk serveret. Velbekomme.

Koncentreret!

Koncentreret!

Ny mundfuld!

Ny mundfuld!