Close
Tilbage på semi intensiv
facebook pinterest twitter

Tilbage på semi intensiv

Avatar
friluftsmor 2 september 2017, 08:53

Heldigvis havde sygeplejesken nogle gode nyheder til os, den stærke viking var så stærk at det der respirator fis det gad han da ikke mere, så han var kommet af den og trak nu vejret selv.

Det betød at vi måtte kører ham ned på hans stue igen ned på semiintensiv. Den vilde viking gad ikke være hos den stærke viking, der var også mange slanger alle vegne så jeg blev og høvdingen gik over i legerummet med den vilde viking.

Jeg var så glad for at se min elskede dreng være uden sin respirator. Der var stadig mange slanger men det var skønt at vide han trak vejret selv. Og så kun efter et lille døgn i respirator det var ikke til at fatte. Vi så det som et tegn på han ville livet! Han kæmpede.

Født på ny

Det var en helt anden dreng vi fik os efter operationen. Han var stadig lidt ved siden af sig selv og stadig på morfin, men han var bare på en måde mere frisk og livlig. Han var ikke den der sæk kartofler som han havde været op til operationen. Han meldte stadig ikke sig selv til måltiderne, men han var bare generelt mere vågen og det var skønt at se.

Den stærke viking var virkelig stærk, lynhurtigt kom han af med sit kateder (som sad i hans urinrør) og han blev også skruet ned hele tiden i morfin og han blev aldrig skruet op igen. Inden vi vidste af det så blev morfin pumpen helt fjernet og der blev lagt morfin til ham ude i medicin rummet, vi skulle bede om det så fik han det men han fik det aldrig brugt. Hvis det ikke er livsglæde så ved jeg snart ikke!

Bleen

Tænk at man kan blive fuldstændig begejstret af at skifte en ble hvor farven på afføringen pludselig var gul/remoulade!!!! Men det skete, den stærke viking tissede lyst og klart og hans afførring havde farve!! Grøn, gul og bare generelt noget med farve! JA TAK!!

Blodsukkeret

Den stærke viking kæmpede stadig helt vildt med det dumme blodsukker, og efter operationen betød det at hans leverlæge fik andre læger til at se på ham. Det var mystisk med det blodsukker og derfor blev han tilset af metabolske læger (gener og kromosomer), samt en neurolog også (hjernen).

Der blev taget utallige af test af den stærke viking de efterfølgende uger, og det var super svært at være i for der et rend uden lige på vores stue. Vi vidste godt at de kun ville ham det bedste men han var så træt af at alle skulle røre ved ham og udviklede faktisk også en berøringsangst.

 

Berøringsangst

Det kom stille og roligt og det blev værre og værre. Det nåede til det punkt hvor ikke engang høvdingen eller jeg kunne tage ham op uden han begyndte at skrige. Han kunne slet ikke røres ved. Uanset hvad man gjorde ved ham så skreg han i vilden sky!

Alle på hele afdelingen vidste hvem den stærke viking var for så højt kunne han skrige, det var virkelig synd for det lille myr. Mens alt dette stod på så øvede vi stadig at få den stærke viking til at tage en flaske og det lykkedes bare ikke. Nogengange tog han meget andre gange lidt men uanset hvad var det ikke rart for ham.

MR scanning

Vi fik besked på at den stærke viking skulle MR scannes, det var neurologen der havde sat det i vinkel fordi den stærke vikings hovedomfang var for lille i forhold til hans krop og også grundet hans lave blodsukker ved fødslen.
Det betød at den stærke viking igen skulle i respirator men det er fordi man skal ligge HELT STILLE under sådan en scanning og det kan babyer jo ikke.

Datoen hed den 4.7. og vi fik og vide at vi nok ikke blev udskrevet før efter denne dato. Der skulle være styr på det blodsukker.

Det var meget nemmere at komme igennem dagene nu hvor den vilde viking var hjemme. Vi forsøgte så godt som muligt at få en hverdag til at kører på Ronald McDonald huset, vi fik også lov at tage den stærke viking med derover til aftensmad og sådan. Han skulle dog stadig overnatte på Ronald McDonald huset.

Den stærke viking helede så fint. Billedet er fra den dag han fik fjernet sit dræn i maven.

Den stærke viking helede så fint. Billedet er fra den dag han fik fjernet sit dræn i maven.