Close
Tøj til de kære små
facebook pinterest twitter

Tøj til de kære små

Avatar
friluftsmor 25 september 2015, 07:41

Jeg må indrømme at jeg, trods det at jeg er en kvinde, ikke bryder mig om at shoppe og da slet ikke tøj.
Jeg ser det ofte som en last, og som noget der skal overstås fordi mine bukser der er 5 år gamle er revnede eller gået i stykker på anden vis.

Det har ændret sig en lille smule, for ikke at sige meget efter jeg har fået mig en lille søn. Han har godt nok været igennem meget tøj i løbet af hans første leveår, men de små purke vokser jo også som ukrudt!
Da jeg stadig var gravid indkøbte jeg tøjpakker på nettet, og de måtte gerne være brugt. Det er jo ikke til at se at brugt baby tøj er brugt, da de små skabninger jo nærmest kun lige når at hoppe i dem for så at hoppe over i en anden størrelse.
Altså derfor var meget af sønnikes tøj brugt.

Der bliver købt mere og mere nyt.

Jeg er ikke en der går op i mærketøj og jeg synes H & M har så meget sødt til babyer og småbørn så der handler jeg tit når det ikke lige er brugt.
Når jeg får mig bevæget ned i Ønskebørn, som jo sker fra tid til anden så kan jeg bande og svovle mig selv langt væk for jeg er ikke et modedyr, MEN hvorfor skal modetøj være så über sødt? Designet er jo lige efter et moderhjerte og det kan godt irriterer mig lidt. Jeg plejer dog at kunne holde mig tilbage nogenlunde, og det er jeg nu glad nok for.

Baby Basar

I foråret var der Baby Basar i Prismen i København, og det kostede kun 10 kr at komme ind, så jeg tænkte at det kunne man da godt lige tage ud og kigge på. Der var mange fine ting, både tøj og legetøj samt baby udstyr og jeg skal komme efter dig.
Det gode ved sådan en basar er at priserne tit er messe priser og derfor er presset lidt i bund. Jeg faldt over en shop der hedder Magic Robes, som er økologisk børnetøj med de fineste designs (synes jeg). Jeg måtte bare eje noget fra dette mærke. Som sagt så gjort og nu her et halvt år efter tør jeg godt sige at halvdelen af sønnikes garderobe består af Magic Robes.

Magic Robes er et dansk designet økologisk mærke i unisex (både til drenge og piger) hvor den fysiske butik ligger i København. Det er faktisk sådan at den ligger lige på vejen når jeg henter sønnike fra dagpleje. Det er SÅ farligt.
Jeg slog senest smut forbi dernede i går for at købe en hue til lillemanden. Det er jo ved at være koldt om morgenen og han skal så nødig fryse om ørerne den lille stakkel. Samtidig havde Magic Robes for nyligt lanceret deres nyeste kollektion med snefnug og sneugler. Jeg er solgt!! Det blev derfor til en hue og en hagesmæk, desværre ikke så meget tøj da den lille gut var lidt utålmodig og han kommer immervæk i første række, selv når der skal shoppes til ham.

Og hvorfor så nævne alt det her? Jo det er da fordi Magic Robes igen kommer til Baby Basar som afholdes 3.-4. oktober i Prismen i København. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg er vild med mærket og jeg er vild med designet. Så må jeg bare begrave min lille ‘jeg er ikke et modedyr’-menneske for jeg kan ikke stå for lige netop dette mærke.