Close
Den længe ventede udskrivelse
facebook pinterest twitter

Den længe ventede udskrivelse

friluftsmor 3 september 2017, 13:00

Det gik bedre og bedre for den stærke viking, han helede hurtigt og han var efterhånden så frisk at han til tider kunne finde på at melde sig selv til sine måltider, det var helt vildt.

Der var stadig det evige blodsukker problem men det var som om at der nu ENDELIG kom lidt fremgang i sagen.

Mad med og uden sukker

den stærke viking får noget helt helt specielt mad, fordi hans tarm ikke har enzymer til at nedbryde fedt så får han mad hvor fedtkæderne er spaltede og derfor er det nemmere for ham at optage.
Grundet hans evige blodsukker problem var der tilføjet noget sukkervand til hans mad kaldet fantomalt. Hele 10% var tilføjet maden, men uanset hvor meget vi kæmpede med at få den stærke viking op i mad (det gøres langsomt efter en operation), så begyndte han at kaste helt vildt meget op når vi kom til 80 ml pr måltid. Han kunne slet ikke optage det eller nå at bearbejde det.

Når vi trak tilbage på sonden inden næste måltid lå der altid noget mælk tilbage fra sidst og vi kom aldrig over 80 ml i hans mave. Det gik nærmere den anden vej når vi ramte de 80 ml.

Vi forsøgte så godt vi kunne at være en familie.

Vi forsøgte så godt vi kunne at være en familie.

Vi prøvede så at foreslå at fjerne sukkeret fra maden og så se om ikke han kunne rumme mere. For med sukker i maden kastede han op og uden sukkeret kunne han måske holde maden i sig og derved regulerer sit blodsukker bare fordi han faktisk fik mad.

Vi forsøgte og vi fik ham ret hurtigt op på de 80 ml og fortsatte ellers derop af. Det gik godt, men der var kun gået et lille døgn så havde de tilføjet 3% sukker til hans mad igen. De mente ikke at hans blodsukker var stabilt, trods det at det hele det døgn havde lagt på 4.3, 4.6 og 5.3 før hans måltider.

Vi gav det en enkelt chance (for nu var maden lavet), men allerede det første måltid kastede han op og så gik vi tilbage igen til at han kastede op igen og igen indtil han var nede på kun at tage 40 ml. Det var ikke godt nok.

Jeg krævede at han fik hans mad uden sukker, og det fik jeg heldigvis og snakkede så med lægen dagen efter og sagde det sukker det skal bare kastes langt langt væk! Og det blev det.

Mere mad og mindre sukker

Dagenen gik og den stærke viking blev skruet mere og mere ned for sukkeret i hans drop, det var så vildt at opleve at han gik fra 20% til 10% og helt ned til kun 5%, og til sidst så fik han kun lige nok til at holde hans longline åben hvor han stadig fik antibiotika mm.

Vi var helt nede på at tage blodsukkeret hver 6. time og til sidst skulle vi kun tage det hvis vi synes der var behov, han klarede det så fint. Og jeg tror aldrig rigtig vi fandt ud af hvad dælen der skete, men den dag i dag holder han stadig sit blodsukker.

MR Scanningen

Det var en meget frygtelig dag på mange måder, den stærke viking skulle faste…. og han havde klaret sig så fint med sit blodsukker på mad, men uden mad… hvad så?
Han kom på 20% sukker igen og skulle ligge med det om natten, og igennem MR scanningen. Jeg var vildt nervøs, jeg var faktisk mere nervøs end da han skulle opereres.

Scanningen gik vildt godt, jeg fløj op på hans stue og han var allerede vågnet igen og var ude af respiratoren. Han skulle overvåges og jeg lavede STRAKS mad til ham. Hans sygeplejeske var en der kendte ham og os rigtig godt. Vi fik tilkaldt hans leverlæge og vi blev enige om at skrue hans sukker MEGET ned, og så ved næste måltid skruer endnu mere ned så vi lynhurtigt fik ham af det dumme sukker så han ikke fik problemer igen.

Han nåede aldrig ned under 4.0 som er grænsen, han klarede det så flot og før vi vidste af det var han tilbage på de 5% som de også kalder en børneblanding altså den der blot holder hans longline åben. JA JA JA!!!

Udskrivelse

Du læste helt rigtigt, den stærke viking havde helet, han var kommet sig, han tog på, han havde ikke blodsukker problemer mere og derfor blev vi den 6.7. udskrevet fra semi intensiv afdelingen på Riget.
Det var en stor dag, en alt for stor dag, vi skulle have bunker af medicin med hjem, bunker af sprøjter, hans mad skulle vi have med hjem indtil der kom en sending hjem til os.
Der var mange ting, der var flere stuegange og den stærke viking var snotforvirret. Vi blev enige om at vi tog en dag mere på Ronald McDonald for ligesom at få liiidt mere ro på og så tage hjem derfra dagen efter.

Den sidste aften på Ronald McDonald

Den sidste aften på Ronald McDonald

Det var det bedste hold sygeplejeske som tog afsked med os, og vi blevet flaget ud fra stuen, det var det største! Vi var frie!! Jeg husker stadig som var det igår da de proppede hans longline… Det var så stort! Han var ikke længere afhængige afledninger der var tilsluttet apparater og dropstativ.

Den aften fejrede vi på Ronald McDonald med god mad og en dag som familie, det var så skønt!! Dagen efter tog vi hjem!! Hjem til Hillerød!! Og nu skulle vi byde den stærke viking velkommen hjem…! ENDELIG!

den stærke viking med sin longline proppet, senere tog de den helt ud.

den stærke viking med sin longline proppet, senere tog de den helt ud.

Det er hårdt at komme hjem igen.

Det er hårdt at komme hjem igen.