Var det planlagt?

Min kæreste, og far til S har en lillebror som er far til A. Nu kan I sikkert godt regne ud at S og A er fætter/kusine. Ja ja så langt så godt, men de er også født med kun 3 måneder mellemrum!!

Overskriften fortæller meget godt hvilket spørgsmål os mødre, som er svigerinder fik allermest…! “Var det planlagt?”

Og med det vil jeg fortælle om hvordan et bånd mellem to brødre og hver deres største kærlighed, faktisk kan blive ligeså stærkt som søstre!

Svigerfamilien

Vi er jo nødt til at starte her hvor det var vi mødte hinanden, og havde det ikke været for min svigerfamilie havde jeg jo aldrig mødt min svigerinde Sidsel. Jeg havde, på det tidspunkt hvor min svoger fandt sammen med Sidsel, været kæreste med Jesper i knap 4 år. Og aldersforskellen på Sidsel og jeg er 7 år (sådan noget der sker når brødre med 2 års forskel finder en pige der er ældre end en selv (undertegnede) og den anden finder en pige der er yngre end en selv (Sidsel).
Sidsel var sku en sød pige, en smule genert, men hvem fanen er ikke det når første gang man møder svigermekanikken er på den årlige julefrokostdag?? (vi er sønderjyder… så den får I selv lov til at tænke jeg til).

Som tiden gik

Familien Bøttger er en familie der virkelig værner om det at være en familie, og det mærker man tydeligt. Så igennem årerne var vi tit sammen. Som i rigtig tit sammen. Sidsel og jeg er meget forskellige, hvilket jo er meget godt på mange områder, og på andre områder kan det være ret så skidt.
Og det er her man kan mærke at søskendekærligheden kommer ind i billedet… eller mangel på samme 😉
Hold op hvor kunne vi blive sure på hinanden, og mange gange, har vi senere lært, er det faktisk over misforståelser!
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg som person er MEGET ligefrem, og jeg kan nogengange godt blive LIDT for ligefrem og dermed sårer andre mennesker, som jeg måske ikke lige kender så godt og som ikke kender mig.
Men gnidninger vil der altid være, og vi bliver jo altid gode igen 🙂

Gravid…. samtidig?

Sidsel er også et familie mennesker, og i modsætning til mig så skreg hendes væsen efter at blive mor en del tidligere end jeg. (Altså vi kan jo igen kigge på at de to små purke er født med 3 mdrs mellemrum, og der er 7 år imellem Sidsel og jeg).
Jeg har aldrig haft travlt med at blive mor, jeg ville have min uddannelse først (og da jeg går på Universitet, så tager det laaaang tid). Det var noget jeg sagde alle steder jeg kom: “nej vi har ikke børn i tankerne for vi vil gerne være færdiguddannede”. Og for lige at toppe den, så var jeg SLET ikke klar til at blive mor, det ansvar der… nej nej nej!!

Indtil en dag hvor jeg bare blev ramt at lynet fra en blå himmel!! Jeg skulle bare være mor og det skulle være NU! For at gøre en lang historie kort, havde min kæreste og jeg været til fødselsdag i det jyske og jeg havde været så heldig at sidde med min lille niece, på meget få uger, hele dagen. Hun havde to ældre søskende, og det var den ældstes fødselsdag.
Da jeg kom hjem derfra følte jeg mig helt tom, jeg havde vitterligt lyst til at tage hende med hjem og den tanke var mig noget uvant.

Nå, men hvad skal man så liiige gøre, når man har en kæreste med samme holdning som jeg? Vi skal være færdiguddannet.
Jeg gik lige og summede over min nye følelse, også for ikke at male fanen på væggen, men den ville ikke slippe mig. Jeg prøvede så at lufte tanke for min kæreste og han udbrød bare med et stort “JA!”.
Jeg blev helt paf, men okay, det var jo det jeg havde håbet på han ville sige.
Tre måneder efter vi smed præventionen blev jeg gravid, og det var jo super dejligt, men jeg vidste det jo ikke endnu. Sidsel havde åbnet op for at nu var hun gravid, og det kom ikke som en overraskelse for mig, netop fordi hun så gerne ville være mor!
Da vi valgte at give nyheden om at vi var gravide, havde vi kort forinden været til nakkefoldsscanning, og lille S målte hele 6,1 centimeter. Wow hva? Den weekend tog vi hjem til Jesper’s forældre for at fortælle det (det vidste de jo ikke), og da vi ankom havde Sidsel og hendes kæreste været til 3D scanning, og det skulle vi jo helt klart se (på video).
Videoen bliver sat på og her kan vi så se at A’s fod måler 6 centimeter. Forskellen var ret stor lige der!!
Mødrenes tankegang på nogle punkter under graviditeten var dog ikke så langt fra hinanden 😉

To piger, ens tanker

To piger, ens tanker

 

Var det planlagt?

Både min og Sidsels graviditeter var 110% planlagt hver i sær!!
For NEJ, selvfølgelig var børn med 3 mdrs mellemrum ikke planlagt? Altså nok er vi tætte, meeen så tætte er vi altså heller ikke at vi deler ægløsnings kalender og sådan noget! Aaah der trækker vi lige grænsen.
Alligevel så var det klart det spørgsmål som blev stillet allermest igennem både hendes og min graviditet. Og det var i begge henseende, folk spurgte direkte om det ikke lige var en ups’er at Jesper og jeg var blevet gravide, for vi ville jo være færdige først. Og Sidsel, som er en ung mor fik samme spørgsmål, bare med lidt mere nedværdigende øjne.
Det gjorde faktisk ondt!
Ved heller ikke om vi lever i en verden hvor det er at planlagte graviditeter pludselig er en udgået varer? Jeg forstår det ikke. Jeg tror der er mange planlagte graviditeter, men bare alt for mange dumme spørgsmål.

Mødre

Tiden gik, og vi blev jo så mødre, begge to, inden for meget kort tid. Og hold nu op hvor var det både skønt og super svært. Vi er stadig vidt forskellige, og vi har også to meget forskellige børn. Men når de ligger så tæt, så kan man jo ikke lade være at spørge hinanden til råds. Der er bare lige det at bare fordi det virker på S, virker det måske ikke på A og omvendt.
Som par og forældre er vi også meget forskellige, og det skal man også lige lære.
Lige i starten var der jo himmelvid forskel på de to små væsner. I det første år går der jo ikke en dag hvor man ikke ser en markant forandring hos en baby. Og det samme var sig også gældende her.
Jeg kan specielt huske den dag hvor vi kom hjem fra hospitalet med S, og A og hendes forældre selvfølgelig kom forbi på besøg. Hun var bare så stor en pige i forhold til lille bitte nye S. Jeg tænkte, hold nu op, så stor bliver S jo aldrig.
Men selvfølgelig gjorde han det!

Til Storm's barnedåb. Overvej lige forskellen på de to små!

Til Storm’s barnedåb. Overvej lige forskellen på de to små!

Som tiden går bliver forskellen i mellem dem mindre og mindre, i størrelse, personlighed er jo noget helt andet. Det kan man ikke ligefrem sige om deres mødre. Jeg tror altid Sidsel og jeg vil være meget forskellige, og vi er som søstre. Vi kan virkelig blive sure på hinanden, men vi kan også kramme efterfølgende, og det er jo det der er det vigtigste.
I hvert fald for mig, det kaldes familie 🙂 <3
Sidsel er også blogger her på sitet, se her Sidels Verden

 

Sidsel og jeg til Sidsels og Torbens bryllup sidste år.

Sidsel og jeg, til Sidsels og Torbens bryllup sidste år.