Close
En verden af kasser og børn med kønsforskrækkelse
facebook pinterest twitter

En verden af kasser og børn med kønsforskrækkelse

Avatar
friluftsmor 13 juli 2016, 11:35

Ah hvad læste jeg lige der?

Ja hvad læste du lige der. Jeg beklager stilheden på bloggen, men der har været mange ting at se til i den sene tid og en af dem har været min lille dreng. Og han er nu vigtigst hvis jeg selv skal sige det.

Vi er på vej mod sommerferie (fra på fredag) hvor vi får fint besøg af min svoger, svigerinde (Sidsels Verden her på min-mave bloggen) og deres skønne datter som kun er tre måneder ældre end Storm. De leger så fint.

Men tilbage til denne noget spøjse overskrift jeg har smidt mig ud i. Jeg føler slet ikke jeg kan sidde her og være beskuer til en verden hvor der ud over at mandlige pædagoger har særregler i flere vuggestuer og børnehaver nu også er en regel på vej om at pædagoger uanset køn ikke må kysse og kramme børnene.

Vi kan diskuterer meget om hvorvidt og i hvilke situationer det ikke giver nogen mening, men når et lille barn. Og ja vi snakker små børn, vi taler vuggestue og børnehavealder. Når de kommer og har slået sig, er ked af det, eller på anden måde har brug for et voksent kram, kys i ny og næ, så mener flere nu at det skal pædagogerne afvise dem?

Hvad får vi ud af det? Jeg kender ikke engang grunden til hvorfor det pludselig er blevet et problem? Hvorfor må pædagogerne ikke kramme og kysse hvis dette er nødvendigt? Er det fordi der spredes bakterier? Er det fordi vi endelig ikke må nærme os børn med hvad der overhovedet ligner noget der kunne være i nær relation med noget seksuelt?

Lad mig fortælle dig en ting eller to…. Allergi har aldrig nogensinde været så højt hos børn end den er nu… hvorfor? Fordi vi håndspritter ALT! Lad nu de børn spise lidt jord, kysse en fod når den går ondt eller få et kys på panden af en pædagog når de har brug for det!
Seksuelt? Hvis du som forældre ser noget seksuelt over at en pædagog krammer et barn fordi barnet måske bliver drillet, er faldet og har slået sig eller noget i den dur, så er det sku dig den er gal med.

Det jeg prøver at sige er at hvis pædagogerne ikke kan få lov at give den nærhed og omsorg som de er uddannet til at håndterer og takle som de ved bedst, (Og ja de ved bedst for det er sku dem der uddannet, jeg går heller ikke hen til dig som receptionist/lastbil chauffør/butiksassistent eller andet og fortæller dig hvordan du skal gøre dit arbejde, vel?), hvor er vi så henne?

På min facebook i går delte jeg denne status:

 

Kære pædagog, 

Når jeg skal have passet mine børn og jeg sender dem videre i dine arme, fordi jeg skal passe regningerne og mine børn er ekstatisk glade eller kede af det og måske svinger sine arme omkring din nakke, så må du gerne give dem et kys på kinden og vise omsorg. Du har mine børn halvdelen af dagen, hvor jeg ikke er tilstede og du må gerne gøre dit bedste for at mine børn ikke afskrækkes af fysisk berøring, der respekterer deres grænser. Jeg regner med at du med din uddannelse kan løfte sådan en situationsfornemmelse og eftersom jeg udviser nok tillid til at du tager over, så vil jeg ikke dominerer med regler, der mistænker dig på forhånd. 

Hvis du kan skifte ble og rengøre mine børns mest skrøbelige områder, så er et kys på kinden også i orden.

Kopier og sæt på din status hvis du er enig.

Og jeg mener hvert eneste ord. Vi overlader vores børn til andre, uddannede voksne individer i halvdelen af børnenes dag. Og nogle børn i mere end halvdelen af deres dag. Så skylder vi dem ikke lige at stole lidt på at de gør det rigtige?

Jeg bliver rigtig træt af at hører på hvor voldsomt denne debat bliver og når det ikke handler om mandlige pædagogers særregler omkring børn så handler det pludselig om kram og kys. Hvad bliver det næste?

Jeg frygter hvad der kommer ud af det, jeg frygter en verden fyldt med kasser som vi alle skal passe ned i, dem der ikke kan være der bliver udstødt og bliver latterliggjort. Men jeg vil ikke være med til det her mere, jeg vil IKKE have at min dreng på noget tidspunkt skal afvises hvis han en dag har brug for et kram eller et kys af sin pædagog i børnehaven når den tid kommer. Så tager jeg og min kæreste ham simpelthen ud af systemet!

Når de mandlige pædagoger får særregler så bliver barnet også afvist, og det kan skabe en kønsforskrækkelse, (En rigtig god idé for et MEGET realistisk billede i den debat, besøg gerne enfarmand.dk på facebook, han har en fin lille video om den).

Og hvorfor sætter vi det ned over børn der ikke engang kan læse eller stave, sågar regne endnu?
Vi taler om børn under 6 år, og hvem taber? Det gør børnene og det er altid børnene der taber!! For de forstår det ikke, det forstår ikke hvorfor afvisningen kommer….

Tænk jer nu om, please!

Storm på vej i dagpleje. Her må man gerne kramme!

Storm på vej i dagpleje. Her må man gerne kramme!