AHHHH Sommerferie med ungerne

Åhhh sommerferie. Begge unger er hjemme i 3 uger, total rå hygge eller……….?

Det med at holde sommerferie hjemme, sammen med ungerne, er i min verden noget der er rosenrødt og hygge, men i realiteten er det total kaos. Den store på snart 5 savner vennerne i børnehaven og har ikke ro i numsen til bare at slappe af, der skal ske noget, og jeg prøver på at følge med, men der skal også være plads til ren afslapning.

Nå det så er sagt, så er mit stress niveau ved at komme op i det røde felt. Jeg lider af en fødselsdepression/stress, og en af de måder jeg slapper af på,er ved at gøre rent, altså GØRE rent. Jeg bliver sur når det roder eller hvis jeg ikke får støvsuget som min. hver anden dag. Jeg har bare lige pludselig ikke rigtig den JEG tid, der skal til for lige at komme i bund, for når jeg først starter, ja så er det alt der skal klares, og det plejer jeg at bruge ca 5 timer på. Jeg har det bare bedst når jeg kan gøre rent, så er jeg gladest, det er min medicin. Jeg prøver at sige til mig selv, pyt med at opvasken står, det er okay det er ferie, men inderste inde er jeg dybt fustreret, så der skal ikke så meget til før mor her lige snapper lidt, fed ferie ik?

MEN en ting kan jeg stolt sige, jeg plejer at køre mit hjem med fast hånd, og faste rammer, det er en del af min sygdom siger min sundhedsplejeske, så hvis min plan rykker sig for meget, så bliver jeg ked af det, kan ikke få luft og får kold sved.  MEN MEN MEN, i disse dage er jeg begyndt at slække på mine tider uhhh, det lyder farligt og forbudt ik? Altså i min verden, er det på højde med at køre overfor rødt, men ved i hvad, jeg og min store pige elsker det, og det er sgu hyggeligt. Gad vide om sygdommen er på retur? åh gid den var.

Det med at have 3 ugers sommerferie, er noget jeg er sikker på unger har brug for, for at koble af, men nogen gange kan jeg godt blive i tvivl, for andre unger er bedre til at lege mor, far og børn end jeg er, (synes min datter). Jeg går ikke ind for at man skal fare rundt til alt muligt alle 3 uger, der skal være plads til at kede sig, og selv finde på noget at lave, det tror jeg er sundt både for ungerne, men også for familien i det hele taget.

Jeg håber i har en fantastisk sommer derude, trods det danske vejr.

Fru G