Godzilla kommer !!!!!

 

“MOOOAAAARRRR, LILLEBROR DRILLER”… man har lige 5 min for sig selv på toilette, men freden bliver hurtigt afbrudt af skrig og skrål..

Fuck det er bare så meget hårdere at være mor til 2. Man vil så gerne have at ens unger bliver gode venner og vokser op og har et tæt forhold, men nogen gange virker det,  som om det ville være nemmere at lære dem kinesiske 😅.

Det er svært når ungerne er på hver sit niveau. Storesøster vil bare gerne lege stille og roligt, mens lillebror leger godzilla og pløjer igennem det hans søster leger med, han vifter godt med armene så han er sikker på han har ramt alt.

lillebror driller søster

lillebror driller søster

Jeg pøver på at forklare søster, det er fordi han elsker sin søster og bare ikke ved hvordan man leger. Hun æææælsker da også sin lillebror når bare han ikke larmer, savler, sutter på alt, og spiser baby grød, kort sagt, når bare han ikke gør alt det babyer gør. Man prøver på at være så forbandede pædagogisk, men på en frygtelig upædagoisk måde “Skælder jeg ud” på en 9 mdr baby, så søster kan se, at det er lige for lige, og at det ikke kun er hende der kan få skæld ud. Men man kan ikke lade være med at smile for sig selv, for hold kæft hvor er det dumt og så og rappe op til en baby om hvorvidt der må rodes med legoklodser eller ej, han fatter jo ingenting, stakkels knægt.😄

Hold kæft hvor ville jeg ønske jeg havde en krystalkugle og kunne se at det jeg gør er det rigtige og at de nok skal blive tætte..

Jeg havde aldrig forstillet mig at 2 unger ville kunne slå mig så langt udad kurs, så man nogen gange har lyst til at sætte sig ned og tude sammen med dem. Når man står med et diadem på  og skifter en skringende lillebror, mens man synger frost og storesøster står og forlanger ens fulde opmærksomhed mens hun skælder en ud for ikke at kunne teksten. En 4 årig forstår bare at trykke på alle knapper, på de rigtige tidspunkter. 😥

Giv mig en fuld 40 årig i restauranten, ham kan jeg styre, men min 4 årig giver mig tics i øjnene. Man leder desperat på nettet efter svar på, hvordan vi skal opdage, og håber på der er andre der har skrevet et indlæg et sted, så vi kan blive bekræftet i, at vi ikke er de eneste der ikke altid lige har svaret.

Men hold kæft hvor jeg elsker min uperfekte perfekte familie.❤

Fru G