Hvem skal opdrage??

Læs ikke dette indlæg, hvis du nemt bliver provokeret.

 

NU bliver jeg rigtig upopulær, for det her går mig virkelig meget på. Jeg har arbejdet som tjener i 17 år nu, og kan ikke lade være med at tænke “er det min opgave, at opdrage på gæsternes unger?” NIKS….

Men 80% af de gæster der har unger med på restauranten, lader opdragelsen blive i bilen. Er det fordi man ikke tør tage konflikten i offentligheden, er det fordi man synes det er pinlig? eller fordi man bare lukker øjnene for det, så man kan hygge? Lige meget hvad, så skal ungerne jo lære det. Jeg har rejst mig og sat mig ud i bilen, med en sur lillebror, mens farmand og søster blev færdig, var det hyggeligt, næ, men det skulle til, så han kunne lære at når vi sagde stop, så mente vi det, og for ikke at genere de andre gæster med hans hysteriske anfald.

Men jeg ser tit at gæsterne lader ungerne tømme salt og peberbøssen ud på hele borderet… Mega hyggeligt, men ved i hvor lang tid det tager for os at fylde det op, når der er travlt??? dette kommer til at gå udover de andre gæster pga ventetiden, men hey bare man selv har fået, så er det lige meget ik?

Leger med stearinlyset, ja der kommer stearin overalt og det kræver en grundig rengøring af træborde, igen en proces der tager tid.

vipper på stolene, ja det er måske en lille ting, men for det første har stolene ikke godt af det, for det andet er det pisse farligt, har set selv voksne gæster slå hovedet i gulvet, når stolene er gledet på gulvet..

Madrester fra børn over det hele, ja ungerne sviner og det skal der være plads til, men hvem skal rydde op?… man skulle næsten tro at vi fik penge for at lægge på alle 4, og samle halvspiste madrester op, men niks det gør vi ikke. Det skal dog siges at hvis gæsterne siger “hov undskyld, lad mig lige fjerne det”, så er jeg den første til at sige, det er okay det klare jeg i et snuptag, men når folk siger til hinanden, bare lad det ligge, det er det man har tjeneren til, så bliver jeg dybt provokeret.

Lad mig slå fast, jeg elsker unger i restauranten, elsker deres ligefremhed… Jeg elsker at drille og underholde ungerne, også selvom der ikke helt er tid til det hver dag. Men det er ikke min opgave at irettesætte andres unger, eller at bede andre om at få deres unger til at stoppe med at hænge på toiletdøren, og løbe rundt i restauranten, det kan være farligt. Hvad nu hvis jeg taber suppe ud over et barn,  hvem får skylden…?

Dette indlæg er ikke ment som et “riv af” men som et, tænk over det næste gang,  99% af de ting i lader ungerne gøre ude, ville i blive tosset ove de gjorder det derhjemme ik?

Og nej jeg siger ikke det er alle unger der er sådan, eller alle forældre, og børn skal da også have lov til at være børn. Det der provokere mig er når forældrene sidder og griner af de ting forskellige ting, uden at sige stop, så tænker jeg “undskyld, det er sgu en bjørnetjeneste, for når så ungen tømmer saltbøssen hjemme, over hele borderet og gulvet, så bliver i sure, og så har man et forvirret barn, der ikke kan finde udad om man må eller ikke”. Men hvis så jeg bryder ind og siger “øh det vil jeg ikke have du gør det der”, så kigger forældrene på mig, som om jeg har gjort noget forkert. Måsker det er det bare min måde at opdrage på der er forkert, men det der gælder hjemme, gælder også ude, og jeg er nok mere striks når vi er ude.

 

Jeg skal ikke blande mig, det er ikke mit job, men nogen gange giver I mig ikke andre muligheder, end at siger stop, holdt… elsker en god malebog, det er mit hemmelige våben.

 

 

FruG