Close
Rosenrødt eller lorte brunt?
facebook pinterest twitter

Rosenrødt eller lorte brunt?

Avatar
frug 2 juni 2016, 17:43

Sætter vi barren for højt?. Ja undskyld mit direkte spørgsmål. Jeg er så småt startet op på jobbet, efter en turbulent barsel, hvor jeg har fået en fødselsreaktion og stress. Jeg synes selv, at jeg var kommet nogenlunde ovenpå igen, men jeg kan bare mærke i disse dage, at der ikke skal meget til, for at vælte min lille verden. Jeg har en mand der arbejder meget, og det betyder han først er hjemme kl 22 eller efter, så her står mutter med det hele alene, og river sig i håret over ikke, at kunne nå alle tingene, til den standart verden (måske) forventer, men hvordan filan gør andre det?

Vi har investeret i en ladcykel, så jeg hurtigere kan komme gennem byen, og hente ungerne, jeg har fri 1545, og har altid ville hente før 16, så bare der syntes jeg, at det er en svær en at sluge, at hente mine unger kl 1615, som de sidste i børnehaven, inden vi er hjemme er kl 1630 og så starter ræset. mad, tøjvask, oprydning, putning osv….. HVORDAN FANDEN KLARE I DET HELE? Man sidder og ser alle de blogs, med overskuds forældre, der tager deres børn til fodbold og diverse andre ting, og jeg får åndenød af det, for det er mine ikke engang startet på, hvordan pokker når man det, når den tid kommer?. De bager og hygger, og hold nu op hvor får jeg dårlig samvittighed, når aftensmaden herhjemme, endnu engang lyder på lækre håndmadder, eller en gang pasta kødsauce. Men jeg har sgu svært ved at nå tingene, specielt hvis lillemanden er træt og vil hænge, så kunne det være rart med et par ekstra hænder. Okay lige pt lukker der så også blogs, og de fortæller de har pyntet på sandheden, men er det den verden vi lever i, skal det bare været rosenrødt, for hvis det er det man vil læse om, så skal man nok ikke læse med her, for her er intet rosenrødt, måske en smule lyserødt på en god dag, men der sker altid et eller andet, så det går op i hat og briller og det bliver lorte brunt. Trusler om at rínge til Dronning Margrethe er der også blevet brugt (ja man finder hurtigt ud af, hvem ungerne har respekt for, og når mors ord ikke virker, så gør dronningens eller julemandens, ved godt det er mega upædagogisk. but so be it!).

Alle siger at der ikke behøver at være så rent, men hvis jeg har en dårlig periode med mit stress, så er min rengøring min medicin, jeg kan ikke lade være, det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg kan slet ikke slappe af, hvis jeg ikke gør det. Nogen kan smide sig i sofaen, men i mine dårlige perioder, når jeg så ligger på sofaen, så kredser tankerne sig om alt det jeg skal nå, og så kan jeg ligeså godt gå i gang, for mit hovede holder ikke kæft, før det er gjort ( en smule ocd i know).

Men når rengøring er medicinen mod stress, og når man bliver stresset over ikke at have tid til “medicinen”, tja så er det sgu lidt skruen uden ende.. HELP..

Hvordan klarer i andre daglig dage ( i virkeligheden)?

Fru G