Vuggestuestart… din lille bandit forræder …

puha, så rundede min søn 11 mdr og startede i vuggestuen. Alle har altid sagt til mig, at man skulle få dem i institution omkring 9 mdrs alderen, ellers havde de svært ved at giv slip på mor, så jeg frygtede det værste, fordi han først kunne få plads nu. Jeg har gået et par mdr og prøvet på at gøre mig mentalt klar på skrig og skrål og laaaange tårevældende afskeder. Jeg har været ned i vuggestuen et par gange, for at høre hvordan vi bedst skulle køre ham ind, nu han var så gammel, og de sagde også at det godt kunne tage et par uge. Min bare popo. Vi startede mandag, hvor jeg var der sammen med ham et par timer, og knægten tullede bare rundt og hyggede med det nye legetøj, og alle de andre unger, “jamen han ved jo du er her, derfor går det så godt sagde de,” men prøv at smut en time i morgen“, puha mit hjerte hoppede, nu ville det ske, han skulle være der selv på egne- øh- knæ tihi. Vi kom tirsdag morgen gik ind og sagde hej, afleverede ham ved pædagogen og vinkede farvel….. intet…. absolut stilhed… kunne næsten høre knægten tænkte “Ja fedt af mor, hvad forventer du? kan du ikke se de andre kigger på mig… hygge ses senere.. hallo du gamle sæt så fut i den rollator og glid afsted” … ja det skal da indrømmes at jeg var lige ved at tude, men tænkte, der går 5 min så piver han, så jeg ventede ude i garderoben, total stilhed, så jeg listede slukøret ud, men hey et sidste forsøg, jeg gik om til vinduet, bankede på, fik øjenkontakt med pædagogen der gav mig tommel op og vinkede. Jamen hey hvor fanden var min afskedsscene henne. Ja ved da godt, at det er drømmen at man bare kan aflevere, for selvfølgelig gør det ondt når ens unger er kede af det, men hey, jeg har båret ham i 9 mdr, været sammen med ham i tykt og tyndt, og holdt ham i live i 11 mdr. han kunne sgu da i det mindste godt se ud som om han ville savne mig. Den lille forræder, så blev jeg byttet ud med en yngre og pænere model (pædagog) og en bunke nyt legetøj. Jeg føler mig misbrugt-tihi.

Jeg ved da godt at det er en god ting at han er så sej, men min lille djævle sidder på min skuldre og siger “du er en dårlig mor, se han vil gerne slippe for dig” altså det er da verdens bedste følelse ik? og hvad tænker pædagogerne ikke, de må da bare tro at jeg er ond ved ham, siden han bare kan vende mig ryggen og ikke tude. Og ved i hvad det værste er? hvis han havde stor turdet, havde jeg bare også følt mig som en dårlig mor, der blev nød til at lære sit barn at blive passet, selvom han ikke havde lyst.

jo jo vi mødre er nemme at tilfredsstille, og ungerne kan bare vente sig, for vi bliver kun værre -tihi- vi skal jo godkende deres kærester, det sted de skal bo, alt skal da lige vendes med mor, så hun er sikker på de får det bedste af det bedste..

Fru G