Er amning blevet et tabu?

ER amning et tabu, spørger jeg om. Og hvorfor dette underlige spørgsmå, tænker du nok.

Ud af mine 4 børn, er der kun et ammebarn imellem. Det er bestemt IKKE en god ting i mine øjne og det lægger jeg bestemt heller ikke skjul på, i de selskaber jeg bevæger mig i, både på nettet og i det virkelige liv.

Først og fremmest er vi alle vel enige om at amning ER det mest naturlige i verden og det BEDSTE du kan give dit barn?????
Hvorfor HULAN skal det så være sådan noget der ikke skal snakkes for meget om, uden at en flaskemor skal føle sig stødt!

Jeg har været på de sociale medier som mor i 8 år nu og jeg synes faktisk kun at det bliver værre og værre! Der skal tages mere og mere “hensyn” til flaskemødre. Jeg synes faktisk at det er ved at tage overhånd!!

At amme er MEGA (!!!!!!) hårdt arbejde og noget der virkelig kræver noget, i de første par måneder.
Altså vi snakker et virkeligt hårdt arbejde! Amning er bestemt ikke for tøsedrenge, skulle jeg lige hilse og sige! – eller det må jeg jo ikke sige! Shhh……

Og må man så blære sig med det overfor andre mødre? Nej nej nej, er du da gal! Bestemt ikke! Du må da være sindssyg hvis du tror at du må være stolt af dit intensive arbejdsproces i 2 måneder hvor du 100% dedikerede dig til din baby bogstaveligt 24/7! 2 måneder med MEGA ømme brystvorter, heftige efterveer de første par dage, hver gang at baby tog det første sug. 2 måneder med ømme bryster du ikke kunne ligge på (Og så havde man ellers lige glædet sig til at skulle ligge på maven igen), 2 måneder med nul søvn og en baby der til tider bogstaveligt hang på en 24/7 (Bad, hvad er det?) 2 måneder hvor man mindst hver 3. Dag overvejede at give flasken i stedet, for bare at få LIDT aftenro! Efterfølgende 5-7 måneder hvor KUN mor dur og man ikke bare kan tage til sin venindes 30 års fødselsdag blot 3 timer. (Medmindre at baby må komme med, ligesom til alt andet!). Eller til frisør (For baby vil selvfølgelig ikke tage flaske!), bare for en klipning – farvning må man jo heller ikke!. Måneder hvor man må tænke over sit madindtag, så baby ikke får ondt i maven! – farvel stærkt mad og KAFFE! – Søvnmangel og nærmest INGEN kaffe til at kunne komme igennem dagen!! Og har man MEGA hovedpine, må man nøjes med Impren eller et stykke kage.

Og så må der ikke være en årsdag hvor man hylder alle ammende mødre, uden at en masse flaskemødre himler op om en dag for dem også??
Man må ikke blære sig med det eller sige hvor hårdt det er uden at få smidt 2 klassiske sætninger i hovedet:

“Hvorfor giver du ikke bare flaske i stedet for?”
“En god mor sidder altså ikke i brysterne!”

Nej, en god mor sidder ikke i brysterne, det kan vi alle blive lige så meget enige om, som at brystmælk ER det bedste en baby kan få! Det er 2 facts som der ikke kan diskuteres, det er 2 facts som ingen kan modbevise!

Man må heller ikke sidde nogle steder og amme mere, men man må gerne tage en MEGA nedringet trøje på uden at nogen kigger skævt til en??

Det VAR hårdere at amme min mellemste, end at give de 3 andre flaske. Sådan er det! Det er der intet galt i, det er sådan virkeligheden er. Det ER hårdere at amme end at give flaske – that´s it!

Lad mig da være stolt af at jeg har ammet min søn, og at jeg er ærgerlig over at hans søskende fik flaske. For det er jeg! Alle mine 4 børn skulle have haft det allerbedste de kunne få! Og det ER brystmælk 

Jeg synes ærligtalt at vi skal være bedre til at støtte de ammende mødre og lægge vores dårlige samvittighed på hylden, imens at vi gør det… Nej, din ammende veninde er IKKE bedre end dig, nej hun er ikke en bedre mor end dig! Det er de ammende mødre heller ikke på de sociale mødregruppe! Men de kæmper en kamp som du ikke gør eller har gjort. Og sådan er det bare! Det er facts, det kan der ikke laves om på. Så vær´ støttende og tænk på at dit flaskebarn er sund og rask! Og du måske selv havde en kamp, der udmundede i flasken. Du behøver ikke at undskylde for hans flaske!!! Der var en grund til at han valgte dig som sin mor. DROP din dårlige samvittighed og vær´ støttende.

Din ammende veninde/bekendt ER sej, VIS det! Hun har brug for det!!!!!!!! 

Lad os hoppe ned fra hesten og vær´ stolt af de beslutninger vi selv har taget og de seje ting vi selv har overlevet på et tidspunkt i vores liv. DET kunne du jo blære dig med!  Og lad os alle støtte hinandens kampe og valg! 

Jeg VIL se en masse stolte ammende mødre derude!! Og en masse jordermødre der forbedrer kommende mødre på HVOR hårdt amning er!!!! DET mangler vi!!!!!! 

Fru Graakjær