“Godt at det ikke er mig!”

02D014F6-B07B-4CEE-9ED7-15E70F23124B

Det er sjældent en positiv sætning og bliver ofte brugt i sammenhæng med en situation man ikke selv ønsker at være i. Oftes er det en sætning vi tænker i vore hoveder og ikke så meget en sætning der bliver sagt højt. Det der oftes stopper os i at sætningen ikke forlader vores mund er at det oftes er i situationer hvor det ville være yderst upassende at sige det, da disse situationer oftes er noget der ufrivilligt er sket i vedkommendes liv. Der har vi alle alligevel nok pli til at vide at sådan en sætning sjældent er passende.
Hvis det siges højt, er det som regel til andre end til selve personen der står i det. Faktisk kan jeg egentlig ikke komme i tanke om nogle situationer hvor det ville være okay at sig det til vedkommende.
At man er glad for at det ikke er en selv der står i situationen er der såmænd ikke noget galt i. Oftes kan det efterlade tanker hos en om at man selv er heldig med det man har eller ikke har været udsat for. Eller at det ville man bestemt ikke selv kunnet have klaret.
På trods af at vi er SÅ påpasselige med at sige sætningen højt, så oplever jeg, både personligt selv og de fleste andre tvillingemødre, at folk slet ikke tøver med at sige sætningen højt til os. Faktisk sker det ofte ud af den blå luft, uden at vi overhovedet har bedt om deres holdning omkring det at have tvillinger. Ja faktisk, så gælder der generelt helt andre regler når man snakker med tvillingeforælder! Mange spørg da også lige om de er naturligt lavet? – “ja, de blev lige lavet derhjemme i dobbeltsengen en torsdag aften kl.: 21:32.”

Folk finder det åbenbart helt okay at gøre os tvillingemødre opmærksomme på at de ikke ønsker at være i vores livssituation. Det er virkelig en dejlig sætning at få når man ikke har sovet i hundrede år, kun lige knap og nap kom igennem de første 3-4 måneder, har MEGA dårlig samvittighed over at de ikke får lige så meget opmærksom hver, som vi SÅ gerne vil give dem, har måtte siddet med 2 grædende babyer på en gang, men kun kan trøste en af gangen. Når man endelig har fået den ene til at sove og så kan høre puslen ovre fra den anden barnevogn og tænker:” Det var så heller ikke nu at jeg skulle sidde på lokum i bare 2 min. For mig selv”, når man skifter den største lorte ble på den ene, imens at den anden grædende kalder på sin mor. Når man efter mange måneders arbejde endelig er lykkes med at man har fået dem til at spise og sove på samme tid, og ved at det faktisk kræver superkræfter at kunne lykkes med det, at man rent faktisk stadig er sammen med faren, fordi det at få 2 babyer på en gang, kan sætte selv de stærkeste ægteskaber på en prøve!. Og nååååre ja, så har man også et barn på 7 år der har særlige behov og en 3 årige der lige er startet i Børnehave. SÅ er der virkelig ikke noget bedre end det der skulderklap man så lige får fra folk:” GODT at det ikke er mig!!”.
Tak?

Jeg og de andre mødre ved selvfølgelig godt at det ikke er ondt ment på nogen måder! Men husk gerne dette næste gang at I ser en mor der ENDELIG er kommet ud, med 2 babyer i barnevognen eller sidder hjemme i sofaen med de største poser under øjenene. De er i en situation de ikke en gang selv føler sig sikker i, de sidder i en situation som skæbnen har valgt for dem (Har aldrig hørt om planlagte tvillinger?) og det eneste de har brug for at høre fra os andre, er at de gør det skide godt! Det er andet er bare SÅ en “nederen” sætning at få smidt i hovedet – ville man sige det til en nybagt mor, nej vel 🙂
Tvillingemødre er PISSE seje, vi glemmer det bare ofte selv når vi står lige midt i det 🙂

 

Fru. Graakjær