Når ungerne ikke høre efter og du føler dig som en lorte mor.

Har i et lille stykke tid gerne ville fortælle om hvordan jeg har det når ungerne bare IKKE høre efter og bevist ignorere en.

Jeg er forhåbentlig ikke den eneste mor derude hvor ungerne eftermiddag eller aften er ved at rykke hovedet af hinanden fordi de er trætte efter en lang dag i børnehave eller dagpleje.

Hvor de bevist ignorere en når man prøver at skille dem ad så man også har “hele” børn til puttetid og der ikke er røget en i svinget.

Når det sker føler jeg virkelig ikke at jeg slår til som mor og det gør det ikke bedre at Far bare kan få dem til at høre efter med det samme på trods af at mor her har brugt mindst 1 time på det tidspunkt.

Så føler jeg mig bare som en lorte mor der endnu engang tabte kampen til ungernes temperament, det er jo ikke fordi de ikke forstår hvad man siger de vælger åbenbart bare at ignorere en sådan føles det i min lille verden.

Jeg hader den følelse og tænker virkelig om mine unger nogensinde bliver gode voksne når de er sådan og hvordan bliver de så ikke som teenagere GISP.

Der er bare krise hvis man så sætter sig ligeså stille ned og prøver med alverdens gode råd at få dem til at lukke ørene op så man kan tale dem bare lidt til fornuft. Så er hele verden pludselig imod dem og man kan bare ikke trænge igennem med en forklaring, det trækker altså tænder ud.

Jeg håber og beder til at de bliver gode voksne mennesker og med tiden vil høre lidt mere efter end de gør nu.

Men hvem ved kan jo være jeg selv var sådan som barn og bevidst ignorerede min mor og kun høre efter når min far sagde noget.