Hvornår skal hun passes?

DSC_0211

Alle mødre og fædre har på et eller andet tidspunkt stået model til at skulle venligt forklare sig ud af, hvorfor deres barn ikke kan passes endnu. Og nu når L runder de 6 måneder lige om lidt, er vi også begyndt at få disse spørgsmål.

Med en febrilsk stemme og ammehjerne som har gemt alle de gode argumenter af vejen, får jeg oftest fremstammet, at hun endnu er for lille til at blive passet af andre end sine forældre. Hun er først lige for nyligt begyndt på mad, og ammes derfor stadig rigtig meget.

Alligevel synes jeg at få en masse spørgsmål fra både nære familiemedlemmer og fjerne kammerater om, hvornår de kan passe hende. Familiemedlemmerne er forståeligt nok, fordi de ser hende hele tiden og glæder sig til at være alene med hende, men de venner som jeg sjældent ser, vil jeg nødigt have skulle passe hende.

Her kommer nogle af de kommentarer jeg har lyst til at sige til folk, men som min høflighed overskygger, når jeg får nedenstående spørgsmål.

Skal hun ikke snart passes af os?
Nej trunte! Jeg ved ikke hvornår mit barn skal passes. Det bliver, når vi alle er klar til det. Både hende, jeg og hendes far. Det kan være om en måned – det kan også være, når hun først bliver et år. Det er ikke til at vide, men vi skal nok sige til, hvis vi får brug for din hjælp. Og hvis hun på nogen måde viser utryghed i dit selskab, så vil vi aldrig spørge dig, om du kan passe hende!

Så kan I have en ”voksen-aften” sammen!
Altså, vores aftener består i en hel del familiehygge MED barnet, som både min mand og jeg nyder. Og nu når vi sørger får at putte hende tidligt, så får vi også en hel del alenetid sammen. Ja, man kan godt have et sexliv efter man har fået børn. Ja, man kan godt finde andre steder at hygge sig end på soveværelset. Nej, vi har endnu ikke et behov for at få en ”voksen-aften” sammen, fordi vi stadig nyder at hygge os alle tre sammen.

Kan hun ikke bare få en sutteflaske?
Øh, faster… Nu bruger vi ikke sutteflaske, og jeg ved ikke engang om hun vil tage den. Men jeg kan love dig for, at vi vil ikke starte bare fordi DU har et behov for at passe hende.

Hvis hun bruger sut, er det nemmere for os!
Gud fader bevares! Lad mig endelig træde til side, så du kan komme til og stoppe en prop i munden på min datter – en hun egentlig ikke har lyst til at få. Nej, hun bruger ikke sut (det er L begyndt på siden vi fik den kommentar – dog ikke pga. den). Hvis du skal passe hende, skal vi nok vise dig hvordan man kan få hende til ro uden en narresut. Tænk hvad man gjorde i gamle dage før sutter blev opfundet. Verden må have været fyldt med skrigende unger! (ironi kan forekomme).

Hun vil da meget hellere hygge sig hos os!
Nej, nej, nej og atter nej, mormor/farmor/hvem du end er! Hun vil hellere være hos sine primære omsorgspersoner – sin mor og far. Mon ikke det er dine egne behov du giver til udtryk for der?

Du trænger til at være lidt alene!
Jeg brugte ikke 1½ år på at prøve på at blive gravid, og så 9 lange måneder, hvor jeg gik og ventede i spænding for så at have lyst til at være alene. Jeg nyder at være sammen med min datter, og den eneste gang jeg måske trænger til at være lidt for mig selv, er når lokummet kalder efter jeg har fået min første morgenkaffe!

Så nej, min datter skal ikke passes foreløbigt. Mange af de folk som kommer med disse kommentarer er nogle som selv har et behov for at passe hende, fremfor at det er os der har et behov for at få hende passet.

Mange kram fra E <3