Close
Når Janteloven står I vejen
facebook pinterest twitter

Når Janteloven står I vejen

Avatar
helenachamma 6 oktober 2017, 09:04

Her er jeg.

En kvinde, kæreste og mor med alverden på hjerte.

Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvor jeg skal starte, eller hvordan jeg skal gribe det an. Hvad starter man med, når man skriver sit første blog-indlæg? Tips og tricks? Min fødselsberetning? Noget helt tredje? Jeg kan jo vælge at at være ligesom alle andre.

Men det er ikke det min blog skal handle om, eller grunden til at jeg vælger at starte den.

Jeg har før overvejet at starte en blog. Mest af alt for at få et frirum for mine tanker og følelser – dem jeg føler for at dele ud af vel og mærke.

Okay… Here it goes.

Kender du den der følelse af, at der er noget du helt vildt gerne vil, men stopper dig selv fordi du er bange for hvad andre tænker?

Ja så er du altså ikke alene. Jeg tror faktisk at størstedelen af Danmark tænker således. Det er i øvrigt også derfor min blog aldrig er blevet til noget, alle de 100 gange jeg har overvejet at starte den. Jeg er kommet langt.

Både med alderen, men mest af alt da jeg mødte min kæreste. Han er amerikaner, og hvor han er fra, er der bare ikke noget der hedder en jantelov. Han har lært mig, at jeg kun selv sætter grænser for hvor langt jeg vil nå i livet. Ja – en vis mand har man vel valgt.


Jeg har faktisk ret mange drømme hvis jeg selv skal sige det. Jeg er en kæmpe dag-drømmer, og har ofte gang I flere projekter samtidigt. Jeg har bevæget mig ud I skuespil for nyligt.

Det er noget jeg altid har villet, men ikke rigtig turde gøre. Nu hvor min kæreste selv er I film verdenen lå det jo lige til højrebenet. Jeg medvirker I et par kort-film, og har også lavet min første eksperimentale film. Det var ret sjovt, og meget grænseoverskridende. Jeg bryder generelt ret mange grænser i øjeblikket.

Men jeg vokser af det, og finder ud af at tingene slet ikke er, hvad jeg gør det til oppe i hovedet. Jeg finder ofte hurtigt ud af, at tingene slet ikke er lige så skræmmende op den anden side som hvad jeg gør det til.

Nu til det vigtige… Her skal du kunne læse om alt hvad jeg går igennem af følelser og tanker, i jagten på drømmen. Drømmen om at kunne få lov til at være kreativ. Hvordan jeg takler min pylre-mor rolle med alle de ting som jeg skal nå og gerne vil i hverdagen.

Karrierre, frygt, janteloven, kæresterollen, veninder og listen bliver lang.

Jeg håber at i vil læse med – og måske endda selv blive inspireret til at springe ud i hvad end i drømmer om.  

blogpost