Close
Nyt hjem, nyt kapitel
facebook pinterest twitter

Nyt hjem, nyt kapitel

Avatar
helenachamma 29 januar 2018, 13:45

Et mega vigtigt kapitel! Der er ingen tvivl om, at vi har boet lidt alternativt, i forhold til andre danske familier siden Mase kom til verdenen. Før han blev født, boede vi i den dejligste lejlighed på Island brygge, med altan og udsigt ud til havnen. Både J og jeg havde godt betalte jobs så huslejen var dengang intet problem. Joey vidste dog godt, at den branche han arbejdede i, ikke var den han skulle blive i – og med en lille en på trapperne var det altså nu eller aldrig, hvis han skulle tilbage på skolebænken. Men med SU og barselsdagpenge efter 3,5 måned kunne vi altså godt vinke farvel til den fine adresse.

Vi var blevet skrevet op til en studie/kollegie lejlighed som vi håbede på at kunne flytte ind i når Joe startede skole i september. Så heldige var vi desværre ikke, selvom de forsikrede os om, at vi havde den højeste anciennitet på listen. Vi fik lov til at bo i vores kammerats lejlighed som en nødløsning. En lille 1-værelses i Vangede. Så der stod vi, med en nyfødt på armen og alle vores ting i opbevaring. Det var altså ret hårdt!

7 måneder senere (ja du hørte rigtigt, anciennitet min mås) fik vi endelig tilbudt en lejlighed på Amagerbro, som vi har boet i lige siden. Det er en lille 2-værelses på 47 kvm med et lille te-køkken. En opgradering fra 1’eren, men stadig alt for småt til vores behov. Mase er blevet større og har brug for mere plads at boltre sig på. Lejligheden er perfekt til et studerende par, men når man er øko-mor og gerne vil lave alt fra bunden til den lille, tager et te-køkken virkelig al sjov og hygge ud af noget som helst madlavning.

I og med at dette er en studielejlighed og J afslutter sin kandidat til sommer, kunne vi ikke blive boende selv hvis vi ville. Til vores voldsomme held, er lejligheden en af lejerbo’s boliger og efter en noget tiggende e-mail, fik vi lov til at blive skrevet op på deres interne liste. Altså den som springer forand alle andre i køen og den hovedsagelige grund til, at der er 10-15 års ventetid på deres boliger. Nogen har holdt hånden over os, for ikke nok med at vi fik tilbudt en bolig efter sølle 1,5 måned på listen – så er boligen vi blev tilbudt et rækkehus. Jeg ved ikke hvordan og hvorfor vi har været så heldige, men det er rækkehuse som folk som regel ikke flytter fra. Af den simple grund at andet ikke kan betale sig. Selv med J på SU, har vi mere end råd til at bo der. Faktisk har jeg råd til at bo der alene med min løn. Huset har åbent køkken/alrum og en skøn have med teresse. Jeg kan slet ikke vente, og vi flytter allerede på torsdag!

Jeg er allerede i fuld gang med at shoppe og indrette, og glæder mig som et lille barn til at kunne vise det frem. J ved hvor meget jeg elsker interiør, og har givet mig totalt frie tøjler. Dog mener han ikke at det gucci bælte jeg har kigget på, passer så fint ind i hjemmet som jeg selv mener. Meget skuffende!

CBE3A2CD-BC1F-49F1-AB42-81615EEB4BF4

Ingen tvivl om, at vores boligsituation(er) har skabt sine problemer i vores forhold, og har været meget udfordrende til tider. Men et nyt liv venter os, og vi har aftalt at lade alle de små problemer vi har haft – blive boene på amagerbro og glæder os til en ny start i ørestaden!

 

Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii