Close
En søn rigere, men 25kg tungere. Min vægttabsrejse.
facebook pinterest twitter

En søn rigere, men 25kg tungere. Min vægttabsrejse.

helenachamma 15 oktober 2017, 13:53

Overskriften siger jo lidt sig selv.

IMG_9520

Før jeg blev gravid var jeg aktiv og gik op i hvad jeg spiste. Jeg har faktisk altid været bange for at tage på. Faktisk har jeg aldrig haft et sundt forhold til mad. Misforstå nu ikke – jeg har aldrig haft en sygdom og jeg har altid været normal-vægtig. Mine dage har ofte bestået af, at forbyde mig selv usunde ting, og fået dårlig samvittighed hvis jeg spiste dem.

Da jeg blev gravid med Mase havde jeg en forstilling om, at kalorier ikke talte. Jeg følte også at jeg endelig havde en unskyldning for, at spise lige præcis dét jeg havde lyst til – jeg var jo gravid og havde cravings så jeg måtte jo godt. Det resulterede i, at jeg tog 25 kg på under min graviditet. Bevares, noget af det var også væske og selve graviditeten (Baby, ekstra blod, moderkage osv) men meget af det var et resultat af, at jeg åd som en teenage blåhval, 9 måneder i træk. Jeg var ligeglad for jeg var gravid, og jeg skulle have lov!

Da jeg havde født min søn, væsken var forsvundet og maven trukket sig sammen stod jeg tilbage med et spejlbillede som jeg slet ikke kunne genkende. Jeg havde mistet min muskelmasse, taget på i fedt og var i mine øjne, slet ikke særlig attraktiv at kigge på. Jeg var for det meste i dårligt humør fordi jeg følte mig utilpas, og det gik udover min kæreste. Som egentlig blev ved med at prøve at overbevise mig om at jeg stadig var smuk. Men jeg troede ikke på, at han mente det. Jeg holdte mig for det meste indedøre og så ikke mine veninder særligt ofte. Jeg var flov. Flov over at jeg så ud som jeg gjorde, og det jeg havde udsat min krop for.

Jeg brugte ekstremt meget tid på at scrolle på de sociale medier, mellem top motiverede og trænede kvinder, mens min egen motivation dalede mere og mere. Det virkede urealistisk at jeg nogensinde kunne komme dertil. Da Mase var omkring 3 måneder var min kæreste i gang med en web-serie, og spurgte om jeg kunne tænke mig at medvirke i den. Det var en meget lille rolle, men den betød ekstremt meget for mig da jeg jo altid godt har ville prøve skuespil af. Det var første gang jeg stod bag et proffesionelt kamera, i en professionel filmproduktion. Jeg var vildt nærvøs, men havde vitterligt den bedste tid. Lige indtil jeg så resultaltet og så hvordan jeg så ud. Det kan godt være at jeg måske ikke er så stor som nogen, men i mine øjne og hvad jeg var vant til, var jeg meget stor. Der gik et par måneder før jeg var klar til at tage den lange og hårde kamp mod graviditets kiloene, som jeg vidste var mig i vente.

Screen Shot 2017-10-15 at 13.42.28

Nov. 2016 Perfect pair – Danish / English web series – Episode 18         

image2

Aug. 2017  Behind the Scenes – Medium Rare – Short Film

Og det var en hård kamp. Jeg stod op kl. 05:00 hver morgen, og gik op og trænede så jeg kunne nå det inden Mase vågnede og skulle ammes. Jeg var top motiveret, og glædede mig faktisk til at træne hvilket jeg vitterligt aldrig har gjort førhen. Det har altid været en pligt som skulle overståes, men denne gang var det bare anderledes. Det var et frirum, for den halvanden time jeg var deroppe hver morgen, var den eneste tid på dagen som jeg bare kunne få for mig selv. Jeg var ikke mor, og jeg var heller ikke kæreste. Jeg var bare mig selv. Meget anbefalesesværdigt skal det lige siges. Jeg var i meget bedre humør når jeg trænede og det kunne i den grad mærkes fra min kærestes synspunkt.

Nu sidder jeg her, et år efter og har smidt alt hvad jeg tog på og mere til. Jeg elsker at træne, og nyder den tid jeg får lov til det – selvom jeg skal op før fanden får sko på. Nu ikke længere fordi Mase skal mades, men nu fordi jeg skal nå det inden arbejde. Jeg fandt motivationen og har ærligt talt aldrig været mere stolt af mig selv.

Det er ekstremt grænseoverskridende for mig at ligge et billede op af hvordan jeg så ud, fordi jeg var så utilpas. Men det hører jo med og når jeg bryder grænser så vokser jeg. Så her er det.

imageSep. 2016 vs Sep. 2017

Nu håber jeg ikke at der sidder nogen derude og tror at jeg mener, at der er noget galt med at være den størrelse jeg var, eller større for den sags skyld. Det er der absolut ikke hvis man er glad, men det var jeg ikke.