Første blogindlæg.

2017-12-12_1032

Hej allesammen, jeg vil gerne bruge mit første blog indlæg til at fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad det blandt andet er jeg har på hjertet.

Jeg er 26 år og mor til tre, nogen gange har jeg lyst til at skrive at jeg er mor til tre + 1, men det er en længere forklaring som jeg vil komme med i et andet blogindlæg 😉

Vi har boet rundt omkring igennem tiden, blandt andet har vi boet i Aalborg i 4 år, hvor vi stortrivedes, men efter kæresten var færdig med sit studie, så kaldte vores hjemland på os, vi er oprindelig fra Færøerne. Det er nu 1 år siden vi flyttede til Færøerne igen, og vi er stadig i stadiet hvor vi er ved at falde til, det har taget længere tid end forventet, men vi tror stadig på at det kommer.

Min ældste er en pige, hun er 7 år og er lige startet i 1 klasse, min næst ældste er 6 år, han er en dreng, han går i børnehaveklasse, og skal altså starte i skole i næste år, gæt engang om han ikke er meget spændt! Der er 18 måneder imellem de to.

Vores tredje og yngste barn er også en dreng, han er halvandet år, og jeg går hjemme med ham, han har en del udfordringer der gør at han ikke kan komme i vuggestue, det vil jeg også komme nærmere ind på i et andet blogindlæg.

Jeg føler at jeg nu overordnet har fortalt lidt om hvem vi er som familie, men jeg vil gerne komme lidt mere ind på hvorfor jeg blogger.

Jeg er som sagt 26 år, jeg har været igennem en del, både før og efter jeg er blevet mor, jeg har været igennem to svære fødselsdepressioner, så svære at jeg til tider mistede lysten til at kæmpe, jeg kæmpede også med angst, og var på forskellig slags medicin, men efter at være kommet forbi det værste, så synes jeg selv at jeg er kommet stærkere ud på den anden side, jeg kender mig selv bedre end nogensinde før, jeg er opmærksom på mine symptomer, og jeg kan inderligt mærke hvad der gør mig ked af det, og hvad der gør mig glad, og jeg kan derfor tage bedre vare på mig selv.

Jeg bor nu som sagt på Færøerne, men NØJ hvor savner jeg Danmark meget, misforstå mig ikke, jeg elsker at være tæt på familien igen, det er guld værd, men der var for mig noget specielt ved Danmark.

Siden vores yngste blev født er han blevet fulgt tæt med kontrolvejninger, og hospitalsbesøg, han har grædt virkelig meget, og er generelt et barn der ikke trives godt nok, og det kan slet ikke beskrives hvor hårdt det er som forælder at være vidne til både alle de undersøgelser han har været igennem, men også bare hans dårlige dage, det eneste vi kan gøre for at hjælpe ham er at være der for ham og trøste ham, og det giver os en følelse af magtesløshed og utilstrækkelighed.

Alt det her tilsammen, og mere til, er grunden til at jeg blogger, jeg synes at det hjælper når jeg sætter mig ned og skriver mine tanker ned og deler dem med nogen, det giver mig en slags ro inden i.

Forhåbentlig bliver jeg taget godt imod
Venligst
Herlas Blog